Særeje

Hvad betyder særeje?

Særeje er en type af ejerskab, hvor man ejer noget alene, uden at dele det med nogen andre. Særeje kan bruges til, at eje næsten enhver form for aktiv - som et hjem, en bil, en konto, aktier osv. En anden ting, som kan være værd at overveje, er de juridiske aspekter af særeje. Dette omfatter at udarbejde et testamente eller ægtepagt, som sikrer, at ens ejerinteresser og ønsker kan respekteres, når man dør.

Kort fortalt kan et særeje sikre dig, hvis du en dag skal skilles, eller hvis du mister din partner.

Forskellige former for særeje

Ægtepagter er juridiske dokumenter, der er designet til at beskytte ejendele og formue, som ægtefællerne hver især ejer. Når det er sagt, kan ægtepagter også omfatte andet end økonomiske klausuler, herunder beslutninger om omsorg og beslutninger om, hvordan ejendele skal deles, hvis ægteskabet opløses.

Ægtepagt om fuldstændig særeje

En ægtepagt om fuldstændigt særeje indebærer, at alle aktiver eller bestemte genstande, herunder formue, fast ejendom m.m., der tilhører den ene ægtefælle, ikke skal indgå i bodelingen med den anden ægtefælle i tilfælde af skilsmisse eller død. Der kan derfor træffes bestemmelse om, at jeres aktiver helt eller delvist gøres til fuldstændig særeje.

Eksempel på fuldstændig særeje ved skilsmisse:

Christian har aktiver til en værdi af 800.000 kr. og Anna har aktiver til en værdi af 1.200.000 kr. Christian og Anna skal skilles, hvilket i dette tilfælde ikke indebærer at Anna og Christians aktiver skal deles, da de har indgået en ægtepagt om fuldstændigt særeje. Christian ender derfor med at udtage sine aktiver til en værdi af 800.000 kr. og Anna ender med at udtage sine aktiver til en værdi af 1.200.000 kr.

Skilsmissesæreje

Ved denne type særeje skal der ikke ske deling af særejet ved en eventuel separation eller skilsmisse. Skilsmissesærejet bliver imidlertid fælleseje/delings ved død, og vil herefter indgå i fællesboet. Det indebærer blandt andet, at den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, hvis lovens betingelser herfor ellers er opfyldt.

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje er en blanding af fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. Kombinationssæreje virker som fuldstændigt særeje i tilfælde af skilsmisse eller separation og som skilsmissesæreje ved død for en navngiven ægtefælle eller den længstlevende ægtefælle. En ægtepagt med kombinationssæreje er særlig anvendelig, hvis den ene af ægtefællerne har gæld. Dette skyldes, at der kan bestemmes fuldstændigt særeje ved død for den ægtefælle, der har gæld, hvorved den længstlevende ægtefælles aktiver ikke bliver brugt til betaling til kreditorernes gæld.

Brøkdelssæreje

Det er også muligt at aftale, at en bestemt brøkdel af din nettoformue eller af et bestemt aktiv skal være særeje. Disse specielle særejeformer, som kaldes brøkdelssæreje.

Sumsæreje (sumdeling)

"Ægtepagt om Sumdeling" er en specifik form for ægtepagt, der kan bruges af ægtefæller, der ønsker at dele en del af deres formue, men ikke det hele, i tilfælde af separation eller skilsmisse. I en sådan ægtepagt bestemmer ægtefællerne, at en bestemt sum af deres formue skal deles ligeligt mellem dem, mens resten af formuen kan forblive som særeje.

Dette kan være en attraktiv mulighed for ægtefæller, der ønsker at sikre, at hver part har en bestemt mængde økonomisk sikkerhed, men samtidig opretholde en vis grad af økonomisk uafhængighed. Det er vigtigt at huske, at en ægtepagt om sumdeling, som alle andre ægtepagter, skal tinglyses for at være gyldig.

Særeje i forskellige situationer

Ægteskab - ægtepagt eller ikke?

Ægtepagter er ofte en del af en ægteskabskontrakt, der sikrer, at alle parters interesser er repræsenteret og beskyttet. Særeje er en del af denne ægtepagt og spiller en vigtig rolle i at sikre, at begge parters interesser er beskyttet.

Særeje er et retligt begreb, der definerer, hvem der ejer hvilke ejendele under et ægteskab. Det gør det muligt for ægtepar at vælge, hvordan deres ejendele skal fordeles, hvis et ægteskab skal opløses. Dette kan være særdeles nyttigt, hvis et ægteskab ender i skilsmisse, da det gør det muligt for parterne at blive enige om, hvem der skal få hvilke ejendele uden at skulle gennem en voldgift. 

Særeje - ugifte samlevende

Flere tror fejlagtigt at man skal dele alt hvad man har, hvis man har boet sammen i mere end to år og ikke er gift. Dette er dog ikke tilfældet. Når i bliver gift får i automatisk delingsformue, med mindre der er indgået en ægtepagt. Man kan således godt eje noget i fællesskab uden at være omfattet af reglerne omkring delingsformue. Når man ikke er gift, er der ingen former for fælleseje. I den forbindelse vil det typisk være væsentligt at kende reglerne og sikre sig som ugifte samlevende. Hvis man f.eks. køber ejendom sammen uden at være gift, vil det ofte være en fordel at udarbejde en samejeoverenskomst. I kan også overveje et samlevertestamente.

Børn og særeje

Hvis dit barn f.eks. er gift, og du har et ønske om, at arven efter dig kun skal tilkomme dit barn og ikke dit svigerbarn, bør du oprette et testamente. Ved at oprette testamentet, kan du sørge for, at arven efter dig går til dit barn. Du kan med andre ord sørge for, at den arv, du har tiltænkt dit barn, ikke indgår i bodelingen mellem dit barn og svigerbarn – hvis de skulle blive separeret eller skilt. Det gør du ved at vælge, at arven skal være det, der juridisk betegnes som særeje, i dit testamente.

I den forbindelse kan du også vælge, at særejeformen skal være skilsmissesæreje. Den særejeform sikrer, at det har status som skilsmissesæreje. Det betyder at det ikke skal deles med en ægtefælle, hvis dit barn bliver separeret eller skilt. I tilfælde af at dit barn afgår ved døden, bliver arven ændret til delingsformuen og dermed en del af boet. 

Særeje på hus - hvornår er det relevant?

Hvis man er gift og modtager et hus i enten arv eller gave, bestemmes det af gavegiver, om huset er særeje i gavebrev eller testamente. Virkningen af særeje er, at man ved en bodeling ikke skal dele husets værdi ligeligt. Hvis huset er særeje, skal det ikke indgå som et aktiv i bodelingen. Ligeledes hvis din ægtefælle ejer et hus med særeje, skal huset ikke indgå i bodelingen. Det gælder både i skilsmisse, hvis det er skilsmissesæreje og det gælder også ved dødsfald, hvis det er fuldstændigt særeje. En bestemmelse om særeje vil også være gyldigt, selvom der ikke er indgået ægteskab endnu.

Fast ejendom kan have stor betydning - både økonomisk og i affektionsværdi. Det kan derfor være relevant med særeje, hvis man bringer en bolig ind i et ægteskab. Det kan også være relevant at få særeje ved køb af hus, hvis det kun er den ene ægtefælle, der betaler for huset.

Særeje og pension 

Udgangspunktet for pensioner er at de ikke skal deles ved separation eller skilsmisse, uanset hvor lang tid man har været gift. Dog gælder dette kun ved pensioner der kan karakteriseres som ''rimelige''. Hvis en pension ikke er rimelig, kan man risikere at denne skal deles. Her er udgangspunktet, at en pensionsopsparing, du har hos din arbejdsgiver, er ”rimelig”, hvis den svarer til, hvad der er normalt for dit fag og dit uddannelsesniveau. I sidste ende er det Skifteretten der vurderer om en pension er rimelig eller ej. 

De pensioner der kan gøres til fælleseje i en ægtepagt er: ratepension, kapitalpension og alderspension. En livsvarig/livslang pension er omvendt ikke mulig at gøre til fælleseje i en ægtepagt.

Hvis I ønsker at fravige dette udgangspunkt, kan det gøres ved hjælp af oprettelse af en ægtepagt om pension. 

Særeje og død 

En ægtepagt med fuldstændigt særeje betyder, at hele dit særeje vil gå til dine arvinger når du afgår ved døden. Det betyder også at det ikke vil indgå i formuefællesskabet, når du dør.

Det er i modsætning til kombinationssæreje, hvor afdødes særeje bliver omdannet til fællesformue, mens længstlevende ægtefælles særeje bliver til fuldstændigt særeje. Det betyder kort sagt, at afdødes særeje først deles i to, hvorefter den længstlevende ægtefælle skal have halvdelen. 

Ved skilsmissesæreje betyder det, at når den første går bort, bliver jeres ejendele en del af formuefællesskabet og dermed fælleseje. Formuefællesskabet deles herefter ligeligt i to halvdele. Her får den længstlevende ægtefælle sin egen halvdel, mens den resterende halvdel er genstand for arv.

Testamente - hvad er fordelene?

Uanset hvilken situation du står i - enten som ægtefælle, enlig, med børn eller ingen børn - kan det være en fordel at oprette et testamente. Som udgangspunkt bliver ens arv fordelt efter reglerne i arveloven, hvis du ikke har oprette testamente. Det betyder, at ens livsarvinger (børn) og ægtefælle er de eneste, som modtager arv. Har man ikke børn eller ægtefælle tilfalder arven ens forældre osv jf. arveloven. Ved et testamente har du mulighed for at få mere indflydelse på din arv og bestemme over egne midler.

Herudover er der en række fordele ved at oprette et testamente. Det er bl.a.: 

• Sikre længstlevende bedre økonomiske vilkår. Det kan f.eks. betyde at dine efterladte ikke skal flytte fra hus og hjem, når boet er skiftet.
• Hvis i ikke er gift arver i ikke fra hinanden. Hvis man ønsker at arve efter hinanden uden at være gift, skal man oprette et testamente. 
• Er du enlig, har du også fordel af et testamente. Har du fx ingen børn, har du heller ingen tvangsarvinger, og derfor vil arven efter dig gå til forældre, søskende eller søskendes børn. Hvis du i den situation har et ønske om, at en del af din arv skal doneres til en velgørende organisation, kan du bestemme det ved hjælp af et testamente.
• Du kan gøre din arv til særeje eller båndlægge den.

Tvangsarv - hvor meget?

Selvom du opretter et testamente, kan du ikke selv bestemme 100% over din arv, hvis du har ægtefælle eller livsarvinger. Dine børn og/eller din ægtefælle er dine tvangsarvinger ifølge arveloven. Hvis du afgår ved døden, og efterlader tvangsarvinger, skal de sammenlagt arve 25 % af arven (hvis du efterlader både en ægtefælle og barn/børn skal de således have 12.5 % hver til ægtefællen og barnet/børnene). De resterende 75 % er således friarv, som der frit kan testamenteres over. 

Særeje og gæld - kan det betale sig?

Der kan være grunde til at lave særeje, hvis den ene part har en stor gæld ved indgåelse i ægteskabet. Hvis i har fælleseje ved indgåelse af ægteskab og efterfølgende bliver skilt, vil din ægtefælle skulle af med halvdelen af sine aktiver til dig og omvendt.

Har du til den tid en stor gæld, evt. pga. en konkurs eller tidligere studielån, vil dine kreditorer få halvdelen af din ægtefælles aktiver, hvis I har fælleseje. Tilsvarende problem vil opstå, såfremt du går bort og efterlader dig en stor gæld.

Hvis I derimod har særeje, vil din ægtefælle ikke skulle af med halvdelen af sine værdier til dig/dine kreditorer ved ægteskabets ophør.

Regler ved særeje

Tinglysning

Særeje kræver, at I er enige og indgår en aftale i form af en ægtepagt. Den nedskrevne aftale skal underskrives og tinglyses i Personbogen for at blive gyldig. Hvis du ønsker at udarbejde et testamente, skal du være opmærksom på at et testamente bliver først gyldigt oprettet, når det er underskrevet foran en notar.

Hvad skal tinglyses?

• Køb af ejendom, skal man sørge for at tinglyse det - også kaldet 'skøde' - (herunder oplysninger om ejerskab og sikkerhed i ejendom - f.eks. pant eller lån)
• Køretøjer (oplysninger om ejerskab og sikkerhed i form af pant). I Bilbogen finder man tinglysning af pant i motorkøretøjer.
• Personer (F.eks. i forbindelse med umyndiggørelse, formueforhold - herunder ægtepagter)
• Andelsboligbogen (tinglysning af pant eller udlæg i en andelsbolig)

Ophævelse af særeje

Hvis man tidligere har indgået en ægtepagt, men ikke længere ønsker den, er der mulighed for at ophæve denne. For at ophæve en ægtepagt om særeje, skal der oprettes en ny ægtepagt - som skal tinglyses, der annullerer den tidligere indgåede ægtepagt. I kan lave en ægtepagt om ophævelse af særeje, uanset hvilken form for særeje I tidligere har oprettet. Ægtefællerne vil herefter få formuefællesskab i deres ægteskab.

Overordnet er der 3 forskellige måder at aftrappe eksisterende særeje på:

• Fuldstændig afvikling: Alt hvad der tidligere var omfattet af særejet, bliver formuefællesskab på datoen, hvor ægtepagten om ophævelse af særeje tinglyses.
• Aftrapning: Alt hvad der tidligere var omfattet af særejet (beskrevet i jeres tidligere ægtepagt), overgår til formuefællesskab med en vis procentdel om året indtil det hele er formuefællesskab. Procentsatsen bestemmes selv.
• Tidsbegrænsning: Alt hvad der tidligere var omfattet af særejet (beskrevet i jeres tidligere ægtepagt), bliver formuefællesskab på en bestemt dato, I selv vælger.

Hvad koster særeje?

Hos Lexly kan du få lavet en ægtepagt efter dine behov til kun 649 kr. Det kan f.eks. være en ægtepagt kombinationssæreje, fuldstændig særeje, ægtepagt med pensionsdeling m.m. Ægtepagter er kun gyldige, hvis de er tinglyst. Begge ægtefæller kan bede om, at en ægtepagt bliver tinglyst. I den forbindelse skal man være opmærksom på at en tinglysning af en ægtepagt i personbogen udløser 1.850 kr. i afgift (2023).

Hvis du ønsker at gøre din arv til særeje, f.eks. til en arving, kan du nemt oprette et testamente. Hos Lexly koster det kun 949 kr., hvorefter du har et testamente efter dine behov. For at kunne oprette et testamente skal du være fyldt 18 år og kunne handle ''fornuftsmæssigt''. Testamentet skal underskrives foran en notar for at være gyldigt. Dette koster 300 kr. i afgift.

Ofte stillede spørgsmål