Afhjælpning
Afhjælpning er en parts istandsættelse af en mangelfuld ydelse, så den lever op til det mellem parterne aftalte. Afhjælpning kan ske ved at ydelsen/genstanden repareres, omleveres, osv.
Forbrugere har ret til afhjæpning, jf. Købelovens § 78, stk. 1 (afhjælpningspligt). Omvendt kan sælgere i forbrugerkøb forbygge misligholdelse ved at afhjælpe, jf. Købelovens § 79 (afhjælpningsret).
I andre købssituationer end forbrugerkøb kan afhjælpning udelukkende ske ved omlevering, jf. Købelovens § 43, ligesom sælger kun har begrænset ret til afhjælpning, jf. Købelovens § 49.
Indenfor lejeretten kan lejerens afhjælpning af mangler i lejemålet ske for udlejers regning, jf. Lejelovens § 11. Omvendt kan udlejer kræve afhjælpning af lejer, således at lejemålet tilbageleveres i kontraktmæssig stand.