Mange danskere er timelønnede. Der er i princippet ikke nogle regler for, hvem der kan være timelønnet, eller hvad deres arbejdsopgaver kan være. Funktionærer kan derfor være timelønnede, selv om det dog typisk er vikarer og studerende, der har den ordning. Timelønnede ansatte er omfattet af lovene, der regulerer arbejdsmarkedet såsom ansættelsesbevisloven, sygedagpengeloven og ferieloven.

Timelønnede funktionærer

Funktionærer kan godt være timelønnede. I sådan et tilfælde finder funktionærloven anvendelse på ansættelsesforholdet. Det vil sige, at man som timelønnet funktionær har de samme rettigheder afledt af funktionærloven, som en fastansat funktionær har.  Eksempler på dette kan være senioritet, udvidet afskedigelsesvarsel eller tilbagebetaling af udgifter forbundet med arbejdsrejser. Timelønnede funktionærer er typisk studerende. Er funktionæren dækket af en overenskomst afleder man desuden rettigheder af denne.

Timelønnet under overenskomst

De fleste timelønnede er under en overenskomst. Dette skyldes, at de fleste timelønnede, der ikke er funktionærer, er vikarer, der blandt andet udfører ufaglært arbejde som fx rengøring, receptionsarbejde, lagervirksomhed og andet forefaldende arbejde. I disse tilfælde er overenskomsten altid udgangspunktet. Disse kan vedrøre blandt andet mindsteløn, sikkerhedsforskrifter for udførelse af arbejde, nat- og weekendlønsatster, pension med mere.

Timelønnet uden overenskomst

Er man som timelønnet hverken dækket af funktionærloven eller en overenskomst, så er ens ansættelseskontrakt det eneste, der sikrer ens rettigheder. Derfor er der nogle mindstekrav til en ansættelseskontrakt for timelønnede uden overenskomst. Disse krav gælder udover dem, der fremgår af ansættelsesbevisloven, som er krav for alle ansættelseskontrakter. Følgende forhold skal derfor altid reguleres i en ansættelseskontrakt:

  • Hvilket opsigelsesvarsel har både medarbejder og virksomhed?
  • Ydes der pension?
  • Har den ansatte en udvidet ret til betaling under sygdom i forhold til sygedagpengeloven?
  • Har den ansatte ret til barns 1. sygedag?
  • Har den ansatte ret til feriedage?

Sådan hjælper LegalHero med ansættelseskontrakter

Ønsker du hjælp til at få en vurdering af en ansættelseskontrakt, få udfærdiget en kontrakt eller råd og vejledning omkring arbejdsrettens område, så har det aldrig været nemmere at komme nemt og sikkert i mål. Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i arbejdsret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter rådgivningen vil påbegyndes. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagen er afsluttet, vil der ske betaling.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.