Hvad er ægtefællebidrag (hustrubidrag)?
Når I er gift, har I en forsørgelsespligt overfor hinanden. Derfor kan det være hårdt for økonomien hvis parterne går hver til sit. Hvis den ene part er bedre stillet efter skilsmissen, kan det være den ene part skal betale ægtefællebidrag (ofte benævnt underholdsbidrag) til den anden. Først og fremmest skal det præciseres, at ægteskabsloven ikke længere anvender ordet “hustrubidrag”, da bidraget i princippet både kan tilkomme manden såvel som kvinden. For at imødekomme behovet for bidraget kræver det, at den ene ægtefælle har behov for bidraget og den anden har økonomisk evne til at betale.
Udmåling og satser af bidraget
Som hovedregel vil en ægtefælle have evnen til at betale, hvis den årlige indtægt overstiger 310.000 kr. (2022). Udgangspunktet er at en ægtefælle kun skal have bidraget, hvis vedkommende er blevet “erhvervsmæssigt skadet” under ægteskabet. Dette kan forekomme hvis man har været hjemmegående og passet fælles børn, eller arbejdet i den andens virksomhed. Som hovedregel er der ikke nogen faste satser for ægtefællebidrag – men vil ofte fastsættes ud fra forskellene mellem de to ægtefællers indkomst og om der også skal betales børnebidrag. Som vejledning fastsætter Familieretshuset det månedlige beløb ud fra en hovedregel om, at der skal betales 20 % (⅕) af den månedlige forskel på indkomsterne.
Eksempel på udregning af ægtefællebidrag
Familieretshuset vil fastsætte beløbet ud fra forskellen mellem jeres indkomster. Normalt vil bidraget fastsættes til ⅕ af forskellen mellem jeres indtægter. Det betyder: Hvis den ene part har en indtægt på 20.000 kr. om måneden og den anden ægtefælle har en indkomst på 37.000 kr. om måneden, vil forskellen være 17.000 kr. Den ægtefælle der har ret til bidraget, vil modtage ca. ⅕ af beløbet, som i dette tilfælde vil være 3400 kr.
Dog tages der i udmålingen af ægtefællebidrag højde for, om den bidragspligtige tillige har underholdsforpligtelser over for børn.
Udgangspunktet er aftalefrihed
Det står parterne frit for at aftale om der skal betales bidrag, hvor længe og hvor meget der skal betales. Dog anbefales det, at bidraget fastsættes af Familieretshuset, så man sikrer en rimelig fordeling af bidraget. Fordelen heraf er ligeledes at bidraget kan justeres op eller ned i takt med udviklingen i ægtefællernes respektive indkomster.
Ved uenighed
Hvis parterne ikke selv kan blive enige om bidragets størrelse og bidragsperioden, vil det i de fleste tilfælde være fornuftigt at overlade udmålingen af bidraget til Familieretshuset. Størrelsen på bidraget vil bl.a. afhænge af forskellen på parternes indtægt efter samlivets ophør og parternes indkomst.
Hvis i ikke bliver enige i Familieretshuset, vil enten Familieretshuset træffe afgørelse i jeres sag eller Familieretshuset vil videresende sagen til familieretten. Hvis du ikke er enige med Familieretshuset afgørelse, kan du ligeledes indbringe denne for familieretten.
Varighed af ægtefællebidrag
Ligesom bidragets størrelse, kan længden af den periode, hvori der skal betales ægtefællebidrag aftales mellem parterne eller fastsættes af Familieretshuset eller Familieretten. Perioden vil normalt ikke overstige 10 år, men i nogle tilfælde er omstændighederne anderledes. Man skal være opmærksom på, at bidraget ophører automatisk, hvis modtageren af bidraget gifter sig igen.
Fradrag for ægtefællebidrag – hvordan?
Ægtefællebidrag er fradragsberettiget på selvangivelsen. Registreringen heraf afhænger af, hvordan du betaler beløbet til modtageren.
- Udbetaling Danmark: Hvis du betaler gennem Udbetaling Danmark får du automatisk dit fradrag og du skal ikke selv indskrive beløbet hos Skat.
- Uden om Udbetaling Danmark: Hvis du ikke betaler med Udbetaling Danmark, skal du selv oplyse om ægtefællebidraget. Dette gøres i din årsopgørelse i rubrik 56. Det gælder også, selv om du har skrevet fradraget på din forskudsopgørelse.
- Du modtager ægtefællebidrag: Oplys beløbet i felt 212 på din forskudsopgørelse, så bliver bidraget indregnet i din skat. Bidraget skal stå i rubrik 19 på din årsopgørelse. Oplyser din tidligere ægtefælle fradraget, står beløbet som regel på din årsopgørelse.
Dog er der ikke fradragsret for ægtefællebidrag, hvis de fraseparerede eller fraskilte ægtefæller bor sammen.
Modtager af ægtefællebidrag – hvordan?
Modtager du ægtefællebidrag, skal du betale skat af beløbet. Det gælder uanset, om I er separeret, fraskilt, eller flyttet varigt fra hinanden. Skatten beregnes efter reglerne for skat af personlig indkomst. Modtageren skal dog ikke betale bruttoskat (arbejdsmarkedsbidrag) af bidraget. Du skal angive beløbet af bidraget i din forskudsopgørelse i felt 212. Når du skal tjekke bidraget, er det registreret i rubrik 19.
Ofte stillede spørgsmål
Du får fradrag, hvis du betaler ægtefællebidrag. Modtager du ægtefællebidrag, skal du betale skat af beløbet. Det gælder uanset, om I er separeret, fraskilt, eller flyttet varigt fra hinanden.
Det er muligt, parterne imellem, at indgå aftaler om ægtefællebidragets størrelse og længde. Dog kan denne aftale tilsidesættes af Familieretshuset eller Familieretten, hvis aftales synes uretfærdig eller urimelig for den ene part. I så fald, vil der blive foretaget en konkret vurdering af parternes forhold.
Som udgangspunkt skal i selv aftale, hvordan betalingen af et ægtefællebidrag skal foregå. Hvis bidraget ikke bliver betalt i tide, kan du bede Udbetaling Danmark om hjælp til opkrævning af ægtefællebidraget.