LegalTech – popfænomen eller vedvarende vilkår?

Feature image

Legal technology eller det mere buzzword-agtige “LegalTech”, som det populært forkortes, er i de senere år for alvor kommet på radaren i Danmark som en slags lillesøster til FinTech (financial technology). LegalTech-lillesøsteren har dog vist sig at være en slagkraftig dame, som i de seneste år for alvor har gjort opmærksom på sig selv både kommercielt som forretningsgrundlag i forskellige startups og LegalTech-virksomheder og hos investorerne.

Termen LegalTech er forholdsvis bred og anvendes definitorisk om teknologi, der bruges til at levere juridiske ydelser.

LegalTech omfatter både løsninger, der har til formål at hjælpe advokatbranchen med at levere juridiske ydelser bedre eller mere effektivt (fx AI-robotter, der kan finde retspraksis eller lave due diligence), ligesom LegalTech på visse områder udfordrer advokatbranchen ved at tilbyde kunder billigere alternativer til traditionelle advokater ved hjælp af teknologien (fx køb af templates og kontrakter, der udfyldes og downloades digitalt).

Sammenligner man LegalTech med de tidlige dage for investeringer i FinTech, kan det konstateres, at LegalTech fortsat er på et relativt tidligt stadie på udviklingskurven, hvor investeringerne ikke er lige så massive, som de var i FinTech.

Men selvom LegalTech-industrien ikke efter vores opfattelse på nuværende tidspunkt rider på en lige så stor bølge, som FinTech-industrien gjorde og gør, investeres der dog massivt i teknologiske løsninger, der enten 1) erstatter advokater og juristers arbejde, eller 2) understøtter juristerne og køberne af ydelsernes arbejde.

De første ‘rigtige’ investeringer i LegalTech begyndte for alvor i 2015, hvor ca. 425 millioner USD blev investeret i LegalTech-firmaer på verdensplan. I årene før lå lejet alene omkring 100-200 millioner USD.

Investeringerne i LegalTech var i 2018 på det hidtil højeste niveau nogensinde med investeringer på i alt 1.663 millioner USD, hvilket er en forøgelse på op mod 713 % i forhold til 2017. Den eksorbitante stigning skal blandt andet ses i lyset af, at LegalZoom fik en investering på 500 millioner USD, og at DocuSign gik på børsen, hvorved man fik tilført 620 millioner USD.

Herudover var der i 2018 og primo 2019 blandt andet følgende nævneværdige investeringer i LegalTech-firmaer:

  – Ironclad, der har udviklet software til automatisering af contract flows, fik 23 millioner USD i funding fra Sequoia Capital.

  – Onit, der leverer practice management systemer til primært den amerikanske advokatbranche, fik en investering på 200 millioner USD fra private equity-fonden K1 til at accelerere deres vækst og foretage yderligere investeringer og udviklinger i deres produktportefølje.

  – Farewill, der er et britisk LegalTech-startup, som tilbyder udarbejdelse og løbende opdateringer af testamenter til faste priser, modtog i starten af januar 2019 et beløb på 7,5 millioner GBP til at digitalisere købsoplevelsen for deres online testamenter yderligere.

  – Dropbox købte primo 2019 HelloSign for 230 millioner USD i hvad der kan være et angreb på mange af de etablerede ‘contract management’-systemer.

  – Atrium, der er ledet af den tidligere Twitch.tv-stifter Justin Kan, fik tilført 65 millioner USD til sit kun to år gamle selskab, Atrium. Atrium differentierer sig ved at være delt op i et teknologiselskab (Atrium Legal Technology Services Inc. (LTS)), der har et licensbaseret samarbejde med Atrium LLP, der opererer som et almindeligt advokatkontor. Denne smarte model har medført, at Atrium LTS har kunnet tiltrække ekstern finansiering og samtidig levere traditionelle advokatydelser på helt nye vilkår.

Selvom det efter vores opfattelse fortsat er ‘early days’ for LegalTech, er vi overbeviste om, at vi endnu kun har set toppen af isbjerget, og at de massive investeringer, som især blev foretaget i LegalTech sidste år, vil fortsætte både i år og i årene frem. Alene i 2019’s Q1 er der investeret 400 millioner USD i LegalTech-virksomheder.

Fremtiden for LegalTech

Hvis vi tager et kig i krystalkuglen for at spå om, hvordan fremtiden for LegalTech vil udvikle sig, ser vi forskellige tendenser i udlandet og herhjemme.

Legal Process Outsourcing (LPO), hvor virksomheder outsourcer juridisk arbejde til eksterne parter, som kan løse opgaverne hurtigere og billigere ved hjælp af teknologien, vokser, og derudover dukker flere ‘Alternative Legal Service Provider’s’ (ALSP’er) op med alternative forretningsmodeller og transparente workflow management systemer.

Som eksempler på ALSP’er kan bla. Axoim i USA nævnes, der med over 2.000 jurister på tværs af tre kontinenter leverer juridiske ydelser til virksomheder og juridiske afdelinger.

Axiom er ikke et advokatkontor, men en agil ressource, hvor jurister tilknyttes på midlertidige kontrakter på forskellige opgaver. Axiom betragtes som en mere traditionel ALSP, mens der af nyere aktører kan nævnes Riverview Law, som i september 2018 blev opkøbt af EY.

Revisionsbranchens Big Four (PwC, Deloitte, EY og KPMG) betragtes i øvrigt af mange andre også som en af de største konkurrenter til advokatbranchen. I Deloitte er man gået skridtet videre fra revision med Deloitte Digital, hvor man nu også leverer teknologiske løsninger til sine kunder. Et produkt, der må siges at ligge relativt langt væk fra kerneproduktet, men som må ses som et resultat af Deloittes omfattende indsigt i deres kunders økonomi, strategi og behov.

Ifølge blandt andet Richard Susskind, der er forfatter til bogen “Tomorrows lawyers” drives udviklingen frem af, at virksomhedernes interne juridiske afdelinger oplever et ‘more for less’-kompleks, når det kommer til leveringen af deres juridiske løsninger, hvilket tvinger de juridiske afdelinger til at se sig om efter alternative udbydere af juridiske services og samtidigt også udfordrer den traditionelle timebaserede forretningsmodel hos advokaterne. Herudover er der efter vores opfattelse ligeledes en udfordring i, at mange større in-house counsels og SMV’er ikke ønsker at benytte sig af advokatfuldmægtige, når de køber ekstern juridisk bistand, da man dels ønsker specialistkomptencer, og dels ikke ønsker at betale for uddannelsestid. Dette har i lande som USA ført til at brugen af ‘non-junior clauses’ vinder frem.

Flere og flere ALSP- og LegalTech-aktører vil melde sig på banen, når det gælder leveringen af juridiske services, og sammenholdt med den voksende freelance-kultur vil behovet for at kunne indrette sig agilt være et krav for såvel købere som leverandører af juridiske services. Denne udvikling vil være med til at udfordre den traditionelle advokatbranche på både pris, value for money og mindset, hvilket bliver spændende at følge med i.

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at LegalTech i højere og højere grad vil blive et vedvarende vilkår, som advokatbranchen og den juridiske branche i øvrigt må indordne sig på, ligesom branchen løbende vil komme til at mærke en stigende konkurrence fra LegalTech-firmaer, der kan levere det samme, men til en meget lavere pris.

Ovenstående indlæg, indholdet og de fremsatte pointer er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.