Design – sådan beskytter du dig bedst muligt

Der findes en lang række kreative områder, hvor immaterialretten er særlig vigtig. En af de brancher er, hvor design indgår som en væsentlig del af forretningen. Man vil som designer som oftest gerne have styr på, hvem og hvordan retten over ens opfundne design forvaltes. Den kontrol kan opnås igennem en designregistrering, som man kan få ved at indgive en ansøgning herom. I dette indlæg kan du blive klogere på, i hvilke situationer registrering af designs kan være relevant, og du kan læse lidt om, hvordan reglerne på områder hænger sammen.

Hvad er beskyttelse af design, og hvilke krav er der?

Et design kan være mange ting, men i juridisk forstand er et design et produkts eller en del af et produkts udseende. Det kan altså være en speciel sammensætning af farver og mønstre, men også forskellige typer af former. En stol eller en lampe, som er lavet i en unik form og med en speciel farve er et praktisk eksempel på en genstand, hvor der som udgangspunkt kan opnås designret. I indlægget om patenter fortælles det, hvordan en given opfindelse blandt andet skal leve op til en vis originalitet, ligesom opfindelsen skal være nyskabende. Det samme kan gøre gældende, hvad angår designretten. Man skal altså være opmærksom på, at der er nogle grundlæggende krav for, at kunne opnå beskyttelse på design. Man kan søge på, hvilke designs der allerede er registreret her.

Hvornår er det relevant med designbeskyttelse?

Først og fremmest, så er formålet med designbeskyttelse som oftest at forhindre, at nogen uberettiget kan kopiere ens værk. Har man registeret sit design, har man altså gode muligheder for at tage retlige skridt mod en pågældende krænker. Ligesom det i jagten på mulige investorer kan være en fordel, at fremvise et patent på en given opfindelse, så kan det også være en fordel at fremvise en registrering på et design til mulige investorer. Det mindsker i sidste ende investorenes risiko for, at andre kan lave en forretning på et lignende design. Herudover, kan man potentielt sikre sig en forretning blot ved designregistrering, da man må den måde kan handle med rettighederne over designet.

Hvordan søger man?

Man kan opnå både national og international beskyttelse på sit design. I EU kan man opnå beskyttelse i alle medlemslandene. Som udgangspunkt gælder beskyttelsen i EU i fem år, men med mulighed for forlængelse. Det er også muligt at lave national registrering af sit design, som kun dækker i Danmark. En national registrering gælder også som udgangspunkt i fem år. Forskellen på en registrering nationalt fremfor i hele EU er grundlæggende ikke andet end prisen for registreringen. Hvis man ønsker, at registrere et design i Danmark kan man derfor med fordel overveje, om man ikke bør registrere sit design i hele EU.

Man kan også registrere sit design internationalt, men vil man det, kræver det, at man indgiver en ansøgning i de lande, hvor man vil ansøge om en registrering. Det kan umiddelbart synes besværligt i praksis, men der er et alternativ. Man kan søge igennem en international sammenslutning, hvor der er 65 medlemslande.

Hvad gør man i tilfælde af krænkelser af ens rettigheder?

Har man konstateret en krænkelse af ens rettigheder, er der en række muligheder, som man kan gøre brug af. Ligesom det ofte er tilfældet ved mange andre typer af juridiske udfordringer, er der et par indledende skridt, som måske kan stoppe problemet inden det bliver rigtig alvorligt. Inden man begynder at overveje, hvad man vil gøre ved en eventuel krænkelse, bør man som det første overveje omfanget af krænkelsen, og hvem der krænker én. Nogle gange kan der opstå en situation, hvor en anden virksomhed har lavet et design, hvor den pågældende virksomhed måske ikke har været klar over, at der i forvejen er registreret rettigheder over det pågældende design. Denne situation er dog ikke typisk, hvis man har med store virksomheder at gøre, da de som oftest har styr på reglerne. Mere plausibel er denne situation, hvad angår mindre virksomheder. Er en anden mindre virksomhed begyndt at sælge et design, hvor designet allerede er registreret, så kan man starte med at sende en formel skrivelse, hvori man gør modparten klar over retsgrundlaget og redegøre for den krænkelse, som man mener, man er blevet udsat for. Forventningen er så herefter, at krænkelsen vil stoppe. Hvis ikke det er tilfældet, så må man tage de fornødne retlige skridt, ultimativt bringe sagen for retten.

Vi hjælper hos LegalHero med vurderingen af krænkelser, hvordan man nemmest undgår at komme i klemme og andre udfordringer vedrørende immaterialret.

Dette blogindlæg kan ikke erstatte juridisk rådgivning. LegalHero påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af dette blogindlæg. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i blogindlægget eller af øvrige forhold, der relaterer sig til blogindlægget.

LegalHero er en digital rådgivningsplatform, der gør det nemmere for jurister og almindelige mennesker at tilgå og tilbyde juridisk rådgivning.

Her på bloggen skriver vi om vores arbejde, juridiske emner og problemstillinger.