Finansiering af dit iværksættereventyr

Når du har fået styr på din forretningsidé og fået samlet et hold, der kan være med til at realisere idéen, er det næste skridt oftest finansiering.

I dette blogindlæg kan du blive klogere på, hvorfor det kan være relevant at skaffe finansiering til din virksomhed, og hvordan du kan gøre det.

At hente penge til at kunne udvikle sin forretningsidé er et af de skridt, som tit kan volde store problemer. Det kan være meget tidskrævende, og det kan være en stor mental udfordring. Det at pitche sin idé for mulige investorer kan for mange give sved på panden. Samtidig viser statistikken, at de fleste må gennemgå mange gange med ’nej-tak’, før der kommer et ja. Det er med andre ord her, at entreprenørånden skal bringes frem, hvis man ikke vil miste modet.

Omvendt kan man drage sig en masse erfaring ved at tale med erfarende investorer. De kan bringe helt nye perspektiver på forretningsidéen, og det kan tit være en stor fordel. Nogle gange er gode råd og vejledning faktisk ligeså meget værd som selve finansieringen – hvis ikke mere. Man må derfor ikke undervurdere værdien i feedback fra kompetente personer.

Hvornår er finansiering relevant?

Det er meget forskelligt, hvornår, og i hvilket omfang, finansiering er relevant. Bygger forretningsidéen på udviklingen af eksempelvis en online platform, kan det være nødvendigt at rejse kapital allerede inden udviklingen går i gang.

Denne runde kaldes populært pre-seed round. Nogen kan have stor vækst og fremdrift allerede fra start af og behøver måske ikke at tage alle de traditionelle investeringsskridt. De kan måske endda springe nogle skridt over. Hvordan investeringsrunderne i praksis ser ud, kan du få et indblik i i nedenstående tabel.

De, der investerer i den tidligste fase, har som oftest en meget stor risiko forbundet med deres investering, og de forventer derfor også et stort afkast.

Typisk er de, der investerer i den tidligste fase, dels stifterne selv, men det kan også være familie og venner, som tror på projektet. Får man økonomisk hjælp fra tætte relationer, som familie og venner, er det vigtigt, at man taler om, hvilke konsekvenser der i værste fald kan være. Nedenfor kan du læse mere om, hvilke metoder der ofte anvendes af nyopstartede virksomheder. De, der investerer i de senere faser af udviklingen, har stadig en høj risiko forbundet med deres investering, men jo længere man når, desto mere får man forhåbentlig også bevist, at virksomheden er rentabel. På den baggrund bliver risikoen mindre og mindre for investorerne, som også forventer et mindre afkast.

Bankfinansiering

Der er også muligheden for at søge om finansiering gennem banker. Denne model er dog ikke særlig populær, da bankerne generelt stiller store krav til iværksætterne. Får man alligevel mulighed for et lån, er det som regel på de traditionelle lånevilkår. Banker accepterer, ligesom familie og venner, ikke i samme omfang en høj risiko og er underlagt strenge krav fra myndighederne. Fordelen ved at benytte sig af et banklån er omvendt, at man får direkte kapital, som ikke skal modsvares i ejerandele eller bestemmende indflydelse, men alene er betinget af, at man afdrager/betaler sine renter. Der kan med andre ord være mere frihed ved at opnå banklån, da man som nystartet virksomhed gerne vil have mulighed for at være fleksibel og manøvredygtig, mens man finder sit product/market fit.

Der kan også lånes penge på andre måder end i banken. Dog skal man være en igangværende virksomhed med en omsætning på minimum 200.000 kroner årligt. I denne kategori kan nævnes lendino, som også er en markedsplads for lån. Lendino fungerer grundlæggende på samme måde som Kreditmatch og tilbyder lån direkte mellem långiver og låntager.

Soft funding

Der findes også en lidt mere ukendt måde at skaffe kapital på kaldet soft funding. Vil man starte et velgørende projekt, kan dette måske være en mulighed. Her kan man opnå funding fra eksempelvis legater og donationer. Man afgiver typisk ikke noget til gengæld, hvilket gør det meget attraktivt. Dog skal det siges, at det er meget svært at opnå en sådan type funding, hvis man er en traditionel virksomhed og ikke er af velgørende eller socialøkonomisk karakter.

Crowdfunding

En af de andre muligheder for ekstern finansiering af sit projekt er i gennem crowdfunding. Crowdfunding er en mulighed for privatpersoner, der vil investere i både store og små projekter. Nogle investorer donerer deres penge uden at få noget til gengæld, og andre gange kan man købe et produkt, inden det endnu er lanceret. Crowdfunding er stort internationalt, men i Danmark er denne løsning ikke særlig udbredt. De største platforme for crowdfunding internationalt er Kickstarter, Indiegogo GoFundMe.

Også i Danmark findes der crowdfunding platforme. Mest kendt er nok Boomerang. Du kan læse meget mere om det danske crowfundingmarked her.

FFF – Friends, family and fools

Friends, family and fools. Ofte den bedste og tit også en nødvendig løsning til at komme ud over rampen med dit produkt, inden man skal ud og søge mere funding hos de mere professionelle business angels. Man kan måske undre sig over, at man definerer en mulig investor som et ”fjols”, men det hænger sammen med, at en investering på dette stadie er forbundet med en meget høj risiko. På dette stadie taler statistikkerne faktisk mere for, at projektet går galt, end at det lykkes. Derfor skal investeringen på dette stadie nok nærmere ses som et udtryk for, at investoren stoler mere på skaberen af idéen end selve idéen.

Hvis man modtager en hjælpende hånd i form af en investering fra FFF, skal man være opmærksom på de mulige konsekvenser, det kan have for ens personlige relationer, at man laver forretning sammen. Typisk vil beløbet man modtager af FFF være mindre med henblik på at udvikle et såkaldt minimum viable product, eller en prototype som kan bruges i de tidligste stadier af ens virksomheds levetid. Testprodukterne kan bruges til at se, om forretningsidéen holder i praksis, og man kan på den måde tage ved lære af de reaktioner, man får. Herefter kan man begynde at tilpasse produktet til den feedback, man får, og man kan indrette sig endnu bedre.

Business angels

En anden mulighed er også den mere traditionelle, hvor en investor smider penge efter en idé mod aktier i virksomheden. De personer, som går under betegnelsen business angels, er ofte selv iværksættere, som har haft succes med at skabe en forretning.

De fleste har en erfaring, der gør det muligt for dem at rådgive nyopstartede virksomheder om, hvordan de kan opnå succes. Dette element kan være medvirkende til at indskrænke deres risiko. Når man opnår en investering, får den pågældende investor naturligvis også en stor interesse i, at projektet lykkes. Det kan ofte resultere i, at man ikke blot får en fin investering, men at man også kan nyde godt af investorens ekspertise. En sådan form for investering karakteriseres som ’’smart-money’’. Hvis investoren ikke vil eller har mulighed for at være behjælpelig med råd og vejledning, kaldes en sådan form for investering ’’money-only’’. Det er meget forskelligt, om stifterne ønsker det ene eller det andet, men særligt i starten kan det være rart at have erfarende folk at støtte sig op af, som ønsker at dele ud af sin viden.

Accelerator / Inkukatorer

Som tidligere nævnt kan gode råd fra erfarende folk i de tidlige faser være guld værd. Der er flere muligheder for adgang til mennesker, som kan give gode råd og vejledning. Der findes blandt andet såkaldte inkubatorer, som er organisationer, der hjælper nyopstartede virksomheder med at gå i den rigtige retning.

Ikke nok med at man kan opnå adgang til erfarende mennesker, indebærer disse programmer også ofte muligheden for at sidde i åbne kontorfælleskaber sammen med andre start-ups, som er i samme situation. Den vej igennem er der også gode netværksmuligheder. Hvad koster det så? Det simple svar er: typisk andele i virksomheden. Nogle af de mest kendte accelerator programmer er Accelerace, 500, Y combinator og TechStars. Er man heldig at blive optaget på nogle af disse programmer, har man gode forudsætninger for at komme rigtig godt videre, da mange succesfulde virksomheder tog deres første skridt i disse inkubatorer. 

Innovationsmiljøer

I Danmark findes der en række innovationsmiljøer, som er villige til at skyde risikovillig kapital i start-ups. Innovationsmiljøerne er statsstøttede og råder sammenlagt over 200 millioner kr. Det kan være en fornuftig idé at kigge i denne retning, hvis man søger kapital. Der findes fire godkendte innovationsmiljøer i Danmark. Der er Pre-Seed innovation, der ligger ved DTU i Lyngby. Herudover er der Syddansk Innovation, som har afdelinger i København, Odense og Sønderborg. Syddansk Innovation specialiserer sig i virksomheder, der beskæftiger sig med Industri & Cleantech, Life Science & Velfærdsteknologi og IKT & Big Data. CAPNOVA er også et investeringsmiljø, som har afdelinger i hele landet. CAPNOVA har investeret i en lang række nyopstartede virksomheder, blandt andet indenfor særligt Food Tech. Det fjerde innovationsmiljø hedder Borean, og de er særligt interesserede i virksomheder, der beskæftiger sig med Cleantech, Medico/Welfare tech, IKT og Industri/Elektronik. Fælles for disse innovationsmiljøer er, at de alle kun investerer i virksomheder, som har haft en forholdsvis kort levetid og en meget begrænset omsætning. Dét bør man derfor være opmærksom på, hvis man gerne vil ansøge om kapital hos innovationsmiljøerne.

Venturefonde

Venturefondene kommer typisk ind i billedet lidt senere, når virksomheden er blevet mere moden.

Når venturefondene bliver relevante, er business casen ofte bevist i et omfang, der minimere venturefondenes risiko. Venturefonde har strenge krav i forhold til, hvilke virksomheder de investerer i, og de går ofte kun ind i virksomheder, som har et investeringsbehov på minimum 20-25 millioner.

Venturekapitalfondene kræver detaljerede forretningsplaner, en sund og forsvarlig drift af virksomheden samt et team, der kan bære deres investering frem.

Hvordan man opnår finansiering til sin virksomhed er grundlæggende et spil, som man ikke kan læse sig frem til at lære. Det skal opleves og erfares, før man bliver rigtig god til det. Man skal dels kende til den helt fundamentale teori om de tal, som er relevante for en investering, og man skal også have nogle skarpe sociale færdigheder, som gør det muligt at navigere rundt i, hvad og hvordan visse forhold bør udtrykkes overfor en investor. Jura og tal lagt til side, så handler en investering også tit om basale menneskelige følelser som tillid og moral. Der er derfor ikke en generel formel for, hvordan man skal agere i en investeringssituation, men der er alligevel et par grundlæggende forhold, man kan holde sig for øje.

Dette blogindlæg kan ikke erstatte juridisk rådgivning. LegalHero påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af dette blogindlæg. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i blogindlægget eller af øvrige forhold, der relaterer sig til blogindlægget.