Fremtidens arbejdsmarked for jurister – den digitale platform

Ét fuldtidsjob for én arbejdsgiver har ikke været normen i mange år. Vi skifter ikke blot vores arbejdsgivere ud med jævne mellemrum, faktisk arbejder en stor del af arbejdsstyrken på freelancelignende vilkår. 

Den selvstændige erhvervsdrivende er ikke et nyt begreb. En ny undersøgelse viser, at mellem 20-30% af arbejdsstyrken på tværs af USA og EU-15, er engageret i freelancearbejde. Det svarer til op mod 162 millioner mennesker. Af alle disse freelancere arbejder ca. 15% på en digital platform. Tendensen er ikke desto mindre tydelig, og meget tyder på, at vi vil se en stigende fremkomst af digitale platforme, der bygger på forretningsmodeller drevet af opgaveøkonomi.

Udover fordele såsom øget arbejdsglæde, så er der også kæmpe økonomiske fordele at hente i de digitale platforme. Det vurderes, at der vil kunne udføres 8.5 milliarder flere arbejdstimer i EU gennem digitale opgaveøkonomiske platforme. Der ligger derfor også umiddelbare fordele i, at ledige eller inaktive kan få mulighed for at arbejde mere. Selvom fordelene ved de digitale platforme synes umiddelbare, så møder de alligevel en del kritik. Dele af kritikken kan være berettiget, men for at undgå at skære alle platforme og freelancere over én kam, er der brug for en nuancering af særligt to forhold:

  • For det første skal der differentieres mellem de forskellige typer af platforme, herunder de udbudte ydelser.
  • For det andet er det nødvendigt at skelne mellem de forskellige typer af arbejdstagere, der arbejder gennem og på de digitale platforme.

Hvis man spørger freelancerne, så foretrækker langt størstedelen af de selvstændige erhvervsdrivende at arbejde freelance fremfor de almindelige lønmodtagerforhold. Alligevel er debatten om de digitale opgaveøkonomiske platforme ofte unuanceret. Det følgende er et forsøg på at nuancere debatten. Dels ved at se nærmere på de forskellige typer af platforme samt de forskellige typer af freelancere, og dels ved at få fremhævet de fordele både købere og sælgere kan opnå ved at handle gennem de digitale platforme. Sidst men ikke mindst bør vi som danskere spørge os selv, om vores arbejdsmarkedstraditioner ikke bør kunne gentænkes. Vi kan udnytte potentialet i de digitale platforme og samtidig sørge for, at arbejdstagervilkårene besidder den nødvendige sociale bæredygtighed.

DEN DIGITALE PLATFORM – DE 3 KATEGORIER

Fremkomsten af digitale platforme kan i høj grad tilskrives den store udbredelse af smartphones. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at afmontere geografiske begrænsninger for derved at handle på tværs af store distancer. Denne markedsudvidelse har utvivlsomt bevirket en stor værdi for de både private og erhvervsdrivende, der benytter sig af mulighederne. I kølvandet på disse teknologiske muligheder er virksomheder blomstret op alene med det formål at indrette disse såkaldte markedspladser for de handlende.

Platformene er moderne markedspladser, der kun findes digitalt. I grove træk kan platformene inddeles i tre forskellige kategorier:

  1. Platforme, der sælger arbejdskraft eller services
  2. Platforme, der sælger varer
  3. Platforme, der lejer eller leaser aktiver

Indenfor den førstnævnte kategori er Uber formentlig blandt de mest berømte. Appen gør det muligt for brugere af platformen, at købe et lift fra en af platformens sælgere. Der findes mange forskellige afskygninger af platforme for arbejdskraft, herunder bl.a. UpWorks for alle tænkelige genrer af freelanceydelser. Andre eksempler er platforme, der sælger rengøringshjælp eller pasning af kæledyr. Det anslås, at op mod 9 millioner ud af i alt 150 millioner mennesker på tværs af USA og EU-15 sælger deres arbejdskraft igennem digitale markedspladser.

Platforme, der sælger varer, har eksisteret længe. Verdens største onlinemarkedsplads, Amazon, startede med at sælge bøger online, men udvidede hurtigt sortimentet til alle tænkelige varer. Ca. 13 millioner mennesker sælge deres varer ved at anvende blandt andre Amazon som salgskanal. Også mere nichebaserede markedspladser som Etsy oplever stor succes, og mange små erhvervsdrivende har derfor kunne drive gode forretninger ved hjælp af de digitale markedspladser.

Herhjemme er de fleste efterhånden blevet bekendt med virksomheder som Airbnb og Gomore. Denne type platformsøkonomi går også under betegnelsen deleøkonomi, fordi almindelige mennesker kan leje eksempelvis deres hjem og ejendele ud ved at tilbyde dem gennem de digitale platforme, deraf begrebet “dele”-økonomi. Denne type af platformsøkonomi er også den seneste i rækken af digitale platforme, hvilket også delvist forklarer, at kun ca. 3 millioner mennesker er aktive på disse markedspladser ud af i alt 8 millioner “deleøkonomiske freelancere”.

TYPER AF ARBEJDSTAGERE

Det er vanskeligt at sammenfatte en definition af selvstændige erhvervsdrivende på tværs af nationale arbejdsmarkeder. Ser man bort fra de juridiske rammer og kigger man i stedet på selve udførslen af arbejdet, så er fællesnævneren for de selvstændige dog, at den selvstændige erhvervsdrivende har stor uafhængighed, bliver betalt per opgave og oftest arbejder i kortere kundeforhold.

Overordnet set kan typen af selvstændige inddeles efter to overordnede kategorier; dem der foretrækker at arbejde selvstændigt, og dem der føler sig nødsaget til det. Det vurderes at ca. 70-75% af den selvstændige arbejdsstyrke foretrækker freelancearbejde. Ser man på de selvstændige, der arbejder igennem de digitale platforme er tallet højere.

Dernæst kan freelancerne inddeles efter, hvorvidt freelancearbejdet udgør den primære indkomst eller blot er supplerende.

TILFREDSHEDEN BLANDT FREELANCERE ER I TOP

Hvad der oftest bliver glemt i debatten om opgaveøkonomiens virkninger, er den overordnede tilfredshed blandt de forskellige typer af freelancere.

De selvstændige erhvervsdrivende er topscorere, når det kommer til tilfredshed. Undersøgelsen af opgaveøkonomien spurgte freelancerne om deres tilfredshed med alt fra forholdet til chefen og jobsikkerhed til arbejdstid og rettigheder. Faktisk responderer de adspurgte højere på 12 ud af 14 parametre set i forhold til traditionelle lønmodtagere, og rangerer ligeså højt på de to sidste. De selvstændige er mere engagerede i deres arbejde og værdsætter evnen til at være deres egen arbejdsgiver. Også parametre som muligheden for at udtrykke kreativitet og mulighederne for at lære og opnå anerkendelse er blandt årsagerne til, at selvstændige er mere tilfredse end lønmodtagere. De selvstændige er også gladere for deres indkomstniveau og er lige så glade som lønmodtagere, når det kommer til jobsikkerhed og vilkår og rettigheder.

De såkaldte bi-jobbere tilkendegiver også en større tilfredshed set i forhold til almindelige lønmodtagere på 5 ud af 14 parametre, og er ligeså tilfredse på de resterende 9. Årsagerne ligger i, at mange måske har formået at tjene penge på en hobby eller finder tilfredsstillelse ved afvekslingen fra deres primære beskæftigelser i bijobs.

Tilfredsheden hos de selvstændige og bi-jobberne står desværre i skærende kontrast til de freelancere, der føler sig nødsaget til at have denne type beskæftigelse. Hvad end man arbejder i et traditionelt lønmodtagerjob eller som freelancer, så er tilfredsheden størst blandt de arbejdende, der formår at forfølge deres præferencer. Men hvis man sammenligner arbejdstagere, der har valgt deres beskæftigelse af nødvendighed, så er freelancerne i højere grad tilfredse med fleksibiliteten og indholdet af deres arbejde, men i mindre grad tilfredse med deres indkomstniveau og jobsikkerhed i forhold til de almindelige lønmodtagere.

Efterspørgslen på Work-Life balance & fleksibilitet

Der kan gisnes om, hvad der motiverer en så stor andel af arbejdsstyrken til det selvstændige arbejde. For mange opgaveøkonomiske virksomheder, er der i høj grad tale om en reaktion på en stigende efterspørgsel på freelancebaseret arbejde. Djøf kunne for nogle år siden bekendtgøre, at næsten hver anden advokat og advokatfuldmægtig overvejede at opsige sit arbejde pga. dårlige arbejdsvilkår.

LegalHero er en digital markedsplads for jurister og alle LegalHero-rådgivere falder under betegnelsen bi-jobbere. Størstedelen af LegalHeros jurister nævner ligeledes fleksibiliteten som den største motivation for at arbejde med enkeltstående rådgivningsopgaver over den digitale platform. Faktisk har et betragteligt antal jurister ligefrem udtrykt ønske om, at arbejde fuldtid gennem LegalHeros platform. Ikke på trods af freelancevilkårene, men netop på grund af disse.

 

FREMTIDEN FOR DEN DIGITALE PLATFORM

Selvom kun 4% af den arbejdsdygtige befolkning på tværs af USA og EU-15 har genereret indkomst gennem en digital platform og kun 15% alle freelancere er aktive på de digitale platforme, oplever de digitale platforme en omfattende mediedækning.

Der er også god grund til at holde øje med de digitale platforme, idet de forventeligt vil have en tranformativ effekt på arbejdsmarkedet. Mange af de fordele, som internettet har frembåret, bliver intensiveret gennem de digitale platforme. For det første er målestokken markant større, da kunde- og sælgerbasen ikke oplever geografiske begrænsninger. For det andet er matchmakingen mellem udbud og efterspørgsel langt mere effektiv og kan ske på få klik, hvilket er med til at skabe mere friktionsløse transaktionsstrukturer. For det tredje er blevet nemmere at bygge troværdighed og tillid mellem køber og sælger pga. sociale signaler som anmeldelser og vurderinger. Ligeledes er retningslinjer, garantier, forsikringer og betalingsløsninger på de digitale platforme er med til at fjerne risici ved transaktionerne. Sidst men ikke mindst er de marginale omkostninger ved digitale platforme næsten lig nul. Det medfører et højere fokus på prissætning og er med til at øge konkurrencen.

Men det er ikke kun freelancerne, der har glæde af de digitale platforme. Kunderne – både private og erhvervsdrivende – oplever lavere transaktionsomkostninger, bedre service samt større bekvemmelighed.

Disse årsager er med til at udvide markeder og muliggøre indtrædelsen af nye spillere i de etablerede økosystemer. Det er simpelthen blevet nemmere at sælge sine ydelser end førhen. Det er derfor ikke et spørgsmål om, hvorvidt de digitale platforme kan vokse sig endnu større, men snarere et spørgsmål om, hvorvidt disse platforme kommer til at udfordre de eksisterende virksomhedsstrukturer. Det er ikke utænkeligt, at de gamle organisationsstrukturer – kendetegnet ved udførlige hierarkier for specialiserede jobfunktioner – vil blive erstattet af mere smidige og slanke kerneforretninger.

Den danske platformshybrid

Men kritikken af de digitale platforme er ikke stum. Faktisk synes debatten at blive mere og mere polariseret på baggrund af en allerede eksisterende og vedvarende diskussion om generelle arbejdsvilkår i en globaliseret verden, hvor de etablerede arbejdsmarkedsvilkår er under pres.

De største bekymringer er uomtvisteligt de digitale platformes manglende evne til at skabe jobsikkerhed. Vilkårene er afgørende for bæredygtigheden i de digitale platforme. De basale vilkår som arbejdsskadeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og barselsordninger er oftest ikke en del af pakken på freelanceplatforme.

Risici er svære at placere hos de digitale platforme pga. den manglende arbejdspligt for freelancerne. Grundideen i opgaveøkonomien er ultimativ fleksibilitet og valgfrihed for freelanceren med hensyn til valget af opgaver. Derfor ligger det også implicit, at platformene ikke kan påtvinge freelancerne at påtage specifikke opgaver. Derfor er der heller ikke en basisproduktivitet per freelancer at hente indtjening til disse fordele/rettigheder fra.

Men der er imidlertid platforme, der forsøger at skabe en hybrid mellem det almindelige lønmodtagerforhold og det freelancebaserede arbejde. LegalHero henvender sig udelukkende til bijobbere, der opretholder deres primære indkomst fra et andet arbejde. Det har dog alligevel været helt fundamentalt at skabe en platform, der tager et socialt ansvar. Det betyder, at LegalHero tilknytter freelancerne som lønmodtagere. Derfor tegner LegalHero også arbejdsskadeforsikring, rådgiveransvarsforsikring, indeholder kildeskat, betaler feriepenge og indestår for betalingsrisikoen. Der er tilmed planer om at indføre en pensionsordning for de ansatte rådgivere.

Men det ville være blåøjet at lægge al ansvar hos de enkelte platforme. Ikke alle platforme er skabt ud af skandinaviske arbejdsmarkedstraditioner. Derfor er det ligeså vigtigt at lovgivere deltager aktivt i debatten. Endnu vigtigere er det, at arbejdstagerorganisationerne imødegår udviklingen med et progressivt tankesæt. De bør gribe mulighederne for at være med til at forme de mange innovative initiativer. Det er dokumenteret, at et stigende antal lønmodtagere ønsker at underholde sig ved selvstændigt arbejde. At holde stædigt fast i gamle strukturer er at tale hen over de mange freelancere, der er glade for at arbejde selvstændigt.

(*Indlægget tager udgangspunkt i rapporten Independent Work: Choice, Necessity, and the Gig Economy, McKinsey Global Institute, Oktober 2016.)