Har du helt styr på din markedsføring?

Feature image

Som virksomhed er markedsføring ofte et afgørende element for at generere salg i sin forretning. Muligheden for at kunne markedsføre sin virksomhed er også i dansk ret vægtet højt. Den er dog på ingen måde uden regulering, og der er en række særlige forhold, man skal holde sig for øje, hvis man ønsker at markedsføre sig.

Man skal først og fremmest være opmærksom på, at ligesom i flere andre typer af lovgivning, så støtter reglerne om markedsføring sig op ad andre love. Reglerne om markedsføring har karakter af at være sammensat og kan for mange forekomme komplekse. Den danske lovgivning om markedsføring skal også leve op til de EU-retlige forpligtelser på området, og det kan tilføre endnu mere kompleksitet. Netop de EU-retlige forpligtelser er baggrunden for, at man fornyeligt vedtog en ny markedsføringslov, da Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang levede op til EU-direktivet om urimelig handelspraksis. Ligeledes skulle den nye lovgivning have til hensigt at simplificere området.

Markedsføring på e-mail

Både i den tidligere og i den nuværende markedsføringslov er der grundlæggende et forbud imod elektronisk markedsføring, hvis ikke man har fået modtagerens samtykke. Elektronisk post er blandt andet e-mails, SMS-beskeder mv. Det betyder altså, at man ikke uden forudgående accept kan rette uopfordret henvendelse til forbrugere med henblik på markedsføring. Forbuddet imod elektronisk markedsføring er dog ikke helt entydigt, og et samtykke kan reelt set opnås på flere forskellige måder. Den mest almindelige metode er i forbindelse med et salg. Har man i forbindelse med salget eksempelvis fået e-mailadressen på kunden, må man faktisk gerne markedsføre sig overfor kunden uden et samtykke. Man skal dog være opmærksom på, at man i sin markedsføring skal give kunden en klar og tydelig mulighed for at kunne afmelde sig markedsføringen.

Har man som virksomhed så ubetinget ret til at markedsføre alle former for varer, produkter eller ydelser, blot fordi man har fået kundens e-mailadresse i forbindelse med et tidligere salg? Nej, ikke helt. Loven siger, at man kun må markedsføre tilsvarende typer af produkter. Hvis man eksempelvis har solgt en motorcykel, må man ikke senere henvende sig med henblik på at markedsføre et strygejern.

Telefonsalg

Ligesom at der ved markedsføring per e-mail kræves et samtykke, så kræves der også ved telefonsalg et egentligt samtykke, før man som erhvervsdrivende kan markedsføre sig med telefonsalg overfor forbrugere. Angår salget bøger, magasiner, redningsabonnementer som Falck eller forsikringer, kan man undtagelsesvist ringe til forbrugere uden samtykke. Her skal man dog være opmærksom på, at man kun har ret til at markedsføre ovennævnte produkter. Hvis man i forbindelse med opkaldet markedsfører andre typer produkter, bliver opkaldet som udgangspunkt ulovligt.

Omvendt må man som erhvervsdrivende som udgangspunkt gerne markedsføre sig via telefon overfor andre erhvervsdrivende (B2B). Der skelnes altså mellem forbrugere og erhvervsdrivende ved vurderingen af, om det er tilladt at ringe uopfordret med henblik på salg.

I de få tilfælde, hvor det undtagelsesvist er lovligt at markedsføre sig over for forbrugere via telefon uden samtykke, kan man stadig frabede sig dette ved at tilmelde sig den såkaldte Robinsonliste. Robinsonlisten er en velkendt mulighed, hvor private og enkeltmandsvirksomheder kan tilmelde sig og frabede sig de fleste typer af markedsføring. Er man tilmeldt Robinsonlisten, frabeder man sig de fleste typer af markedsføring. Ønsker man derfor som virksomhed at markedsføre sig på denne måde overfor potentielle kunder, skal man altså være opmærksom på, hvem der er anført på Robinsonlisten.

Skjult reklame

Sociale medier er for mange bloggere og kendte personligheder en god kanal for markedsføring af både egne eller andres produkter. Der er dog nogle juridiske udfordringer forbundet hermed. Blandt andet er et af kravene for lovlig markedsføring, at den ikke må være vildledende.

Markedsfører man for eksempel et produkt fra en producent, hvor aftalen mellem producenten og bloggeren er, at produktet skal fungere som reklame, så skal det fremgå af selve opslaget. Et opslag kan være et billede på det sociale medie Instagram, hvor et givent produkt eksponeres. Det kan også være en positiv omtale af et produkt på en blogside. Det er baggrunden for, at man ofte ser, at kendte personligheder i forbindelse med eksponering af et givent produkt eksempelvis skriver ’’sponsoreret’’ eller ’’reklame’’.

Afgørende er, at markedsføringen ikke bliver vildledende. Det kan den blive, hvis der kan slås tvivl om, hvorvidt det er bloggerens egne personlige holdninger eller en egentlig reklame.

Der gælder også særlige regler, hvis man vil markedsføre sig overfor børn og unge. Virkemidler som vold og frygt må eksempelvis ikke bruges, når man markedsfører sig overfor børn. Deciderede opfordringer til sundhedsskadelig adfærd gennem markedsføring er også forbudt. Grundlæggende vægter lovgiver et beskyttelseshensyn overfor børn og unge, og man skal derfor være påpasselig med, hvordan man markedsfører sig overfor børn og unge.

Som det nævnes i indledningen af dette indlæg, er markedsføringsret typisk et sammensat område, hvor man ofte bliver nødt til at kigge på flere forskellige typer af lovgivning, alt afhængig af hvilken type ydelse man vil sælge. Vil man sælge fødevarer, er der eksempelvis supplerende lovgivning, som er relevant for måden, man må markedsføre sig på.

Vi kan derfor på det kraftigste anbefale, at man får en kompetent juridisk rådgiver til at vurdere, hvilke behov man har i forbindelse med sin markedsføring. Springer man over, hvor gærdet er lavest i forbindelse med vurderingen af, hvordan man må markedsføre sig, så kan det koste dyre bøder. Derfor gør man sig selv en tjeneste ved at have styr på reglerne første gang.

Dette blogindlæg kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Lexly påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af dette blogindlæg. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i blogindlægget eller af øvrige forhold, der relaterer sig til blogindlægget.