SRD II forslag

Nye lovkrav til børsnoterede selskaber

I maj 2017 blev der mellem det Europæiske Parlament og Rådet for den Europæiske Union opnået enighed om en ændring af aktionærrettighedsdirektivet (SRD II) fra 2007. Målsætningen for ændringen af direktivet var at forbedre gennemsigtigheden og herudover opfordre til langsigtet aktivt ejerskab mellem et selskab og dets kapitalejere.

Direktivet skal for alle medlemsstater implementeres inden d. 10. juni 2019.

Det har for Folketinget givet anledning til d. 6. februar at fremsætte lovforslag (lov nr. 157) om gennemførelse af ændringer i SRD II om tilskyndelse til aktivt ejerskab. Loven blev vedtaget d. 4. april 2019 og træder i kraft d. 10. juni 2019.

Hvad skal man som selskab vide om lov nr. 157?

De vigtigste ændringer, som man skal være opmærksom på med lovændringen er følgende:

  • Børsnoterede selskaber får lettere ved at identificere deres kapitalejere. Identifikationsprocessen ændres ved at pålægge mellemmænd et krav om at videregive information angående kapitalejere på selskabets anmodning.
  • Børsnoterede selskaber skal fremadrettet udarbejde og offentliggøre en politik for aflønning af ledelsesmedlemmer, som fastsætter rammen for fast og variabel aflønning, samt aflægge og offentliggøre en vederlagsrapport.
  • Væsentlige transaktioner mellem aktieselskaber og dets nærtstående parter skal for børsnoterede selskaber godkendes af aktieselskabets øverste ledelsesorgan, forinden transaktionen gennemføres. Herudover skal aktieselskabet offentliggøre en meddelelse om visse væsentlige transaktioner med nærtstående parter.
  • Institutionelle investorer og kapitalforvaltere er underlagt en pligt til at skulle offentliggøre deres politik for aktivt ejerskab i sin aktieinvesteringsstrategi eller forklare, hvorfor de ikke vil offentliggøre den.
  • Kapitalejernes involvering i selskabsledelsen skal forbedres ved at pålægge selskaber en pligt til at give deres kapitalejere stemmerettigheder på generalforsamlinger.

Identifikation af kapitalejere

Der er for selskabet tale om en ret og ikke en pligt til at identificere dets kapitalejere.

SRD II fastlagde, at en kapitalejer skal eje mere end 0.5 % af det samlede antal kapitalandele for at være identificerbar. Direktivet efterlod dog et råderum for hver medlemsstat til at lempe denne grænseværdi. Lov nr. 157 har valgt at fjerne dette krav, hvorfor det kan ske uafhængigt af omfanget af kapitalandele eller stemmerettigheder. Formålet med ændringen er, at selskabet skal kunne understøtte kapitalejernes udøvelse af aktivt ejerskab ved at oplyse dem om selskabsretlige begivenheder. Af denne grund skal selskabet kunne identificere sine kapitalejere.

Oplysninger, som selskabet kan anmode sine kapitalejere om, er følgende:

  • Kapitalejerens navn, kontaktinfo, bopæl, selskabets hjemsted, cvr. nr. mv.
  • Antallet af kapitalandele
  • Kapitalandelenes klasse
  • Datoen for erhvervelsen af kapitalandelene.

Oplysninger, som selskabet kan anmode om, må opbevares højst 12 måneder efter, at selskabet er blevet opmærksom på, at personen ikke længere er kapitalejer. Identifikationsprocessen vil oftest kun finde sted en gang årligt i forbindelse med enten den årlige generalforsamling eller andre vigtige begivenheder, såsom en virksomhedsovertagelse eller en fusion.

Udarbejdelse af en vederlagspolitik

Der gælder fremadrettet en pligt for bestyrelsen til at udarbejde en vederlagspolitk for ledelsesmedlemmerne. Ved hver væsentlig ændring af vederlagspolitikken og mindst hvert fjerde år, skal der fremsættes et ændret forslag på den følgende generalforsamling, som kapitalejerne stemmer på. Hvis der på den anden side er tale om aflønning i henhold til en tidligere politik, kan denne fortsætte, indtil en ny politik vedtages.

Der gælder for selskabet en pligt til at offentliggøre en vederlagspolitik omkostningsfrit på dens hjemmeside efter vederlagspolitikken er vedtaget, så længe den er gældende. Tidligere retningslinjer for incitamentsaflønning (say on pay) optaget i selskabets vedtægter bortfalder, når vederlagspolitikken er vedtaget. På denne måde kan bestyrelsen formløst slette disse retningslinjer af vedtægterne efter vederlagspolitikken er vedtaget.

Hvis bestyrelsen ønsker at ændre sin vederlagspolitik, skal bestyrelsen beskrive og forklare alle væsentlige ændringer. Der gælder nogle særlige krav for disse beskrivelser, som er opridset i § 139a, herunder hvordan der er taget hensyn til holdninger til vederlagspolitikken samt tidligere afgivne vederlagsrapporter, der tidligere er fremsat af generalforsamlingen.

Der gælder for en bestyrelse et krav til årligt at offentliggøre en klar og forståelig vederlagsrapport med angivelse af de vederlag, som er tildelt hvert ledelsesmedlem med en opdeling i faste og variable komponenter og sammenligningstal.

Væsentlige transaktioner mellem aktieselskaber og dets nærtstående parter

Det er i henhold til lov nr. 157 nu et krav, at væsentlige transaktioner med nærtstående parter i børsnoterede selskaber skal godkendes af det øverste ledelsesorgan inden det gennemføres. Dette vil typisk være bestyrelsen.

Vurderingen af, hvorvidt en transaktion er væsentlig, har afsæt i transaktioner, der er gennemført med samme nærtstående part inden for samme regnskabsår, da disse aggregeres.

Nedenstående transaktioner falder almindeligvis ikke ind under bestemmelsen:

  • sædvanlige forretningsmæssige transaktioner
  • transaktioner mellem aktieselskabet og dets datterselskaber (såfremt der ikke foreligger interessekonflikter mellem nærtstående parter og det pågældende datterselskabet)
  • transaktioner vedrørende ledelsesmedlemmers aflønning
  • transaktioner der omfatter alle aktionærer på samme vilkår
  • og transaktioner gennemført af kreditinstitutter og som er besluttet af finanstilsynet.

Det er bestyrelsens pligt at udarbejde vederlagsrapporten.

Pligt til offentliggørelse af politik for aktivt ejerskab i aktieinvesteringsstrategi

Institutionelle investorer og kapitalforvaltere har nu en pligt til at udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab, der beskriver, hvordan den enkelte institutionelle investor integrerer aktivt ejerskab i sin aktieinvesteringsstrategi.

Der gælder desuden en forpligtelse for institutionelle investorer og kapitalforvaltere til årligt at offentliggøre, hvordan deres politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført. Dette omfatter en generel beskrivelse af stemmeafgivelse, en redegørelse for de væsentligste afstemninger og deres brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser.

Institutionelle investorer har en pligt til at offentliggøre, hvordan hovedelementerne i deres aktieinvesteringsstartegi opfylder de institutionelle investorers forpligtelser. Dette kan eksempelvis være de langsigtede forpligtelsers profil og varighed, og herudover hvordan de bidrager til aktivernes resultater på enten et mellemlangt eller længere sigt.

Hvis en institutionel investor eller kapitalforvalter ikke opfylder kravene, skal de offentliggøre en klar og begrundet forklaring på, hvorfor de har valgt ikke at opfylde ét eller flere af disse krav. Hvis forklaringen ikke er tilstrækkelig konkret og informativ, kan den erkendes ugyldig.

Hvornår træder reglerne i kraft?

Lovens krav om vederlagspolitik og vederlagsrapport får først sin virkning for den førstkommende ordinære generalforsamling, som indkaldes i et regnskabsår, der begynder den 10. juni 2019 og efterfølgende.

Reglerne om videregivelse af oplysninger og udøvelsen af aktionærrettigheder træder i kraft d. 3. september 2020.

Reglerne om institutionelle investorer og kapitalforvalteres udarbejdelse og offentliggørelse af en politik for aktivt ejerskab træder i kraft for regnskabsår, der starter fra og efter d. 1. januar 2020.

Loven kan findes her.

Hvordan kan LegalHero hjælpe dig?

Du kan altid få hjælp hos LegalHero, alternativet til dyre selskabadvokater.

Vi tilbyder juridisk rådgivning om ovenstående. Derudover kan du som abonnent hos os indhente adskillige dokumentskabeloner, der løbende bliver opdateret og ajourført. På den måde sørger vi for, at de opfylder netop dine behov. Vi tilbyder flere abonnementløsninger, så du som kunde kan vælge, hvad der passer dit behov bedst.

Du kan læse mere om vores abonnementløsninger her.

Hvordan foregår sagsbehandlingen?

Ønsker du juridisk rådgivning vedrørende et selskabsretligt anliggende, foregår det praktisk sådan, at du skal oprette en sag hos os, hvor du beskriver, hvad du gerne vil have hjælp til og omfanget af dit behov. Har du noget tilhørende sagsmateriale, skal dette vedhæftes på sagen. Dette kan med lethed gøres på vores platform i forbindelse med oprettelsen af sagen. Det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget sagen, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i selskabsret. De vil kigge sagen og dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse på platformen. Når rådgiverene har fået et overblik over, hvilken løsning du har brug for, vil du modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud. Herefter vil sagsbehandlingen påbegyndes. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet, vil der ske betaling.

Alt sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Dette blogindlæg kan ikke erstatte juridisk rådgivning. LegalHero påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af dette blogindlæg. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i blogindlægget eller af øvrige forhold, der relaterer sig til blogindlægget.

Sidder du med en konkret sag? Så er det altid gratis at indhente tilbud fra vores mere end 100 rådgivere.

Indhent gratis tilbud

LegalHero er en digital rådgivningsplatform, der gør det nemmere for jurister og almindelige mennesker at tilgå og tilbyde juridisk rådgivning.

Her på bloggen skriver vi om vores arbejde, juridiske emner og problemstillinger.