Ophavsret – beskyttelse af tekst, kunst, software og meget mere

Immaterialretten er en juridisk disciplin, som vedrører intellektuelle rettigheder. Udtrykket intellektuelle rettigheder kan lyde en anelse formelt, men i praksis er begrebet et udtryk for den retsbeskyttelse, man som ophavsmand til et værk kan opnå. Intellektuelle rettigheder skal ses i modsætning til de materielle, der bærer karakter af at være fysiske objekter. Ophavsrettigheder er altså beskyttelsen af ting, der ikke findes i fysisk form som sådan. Er det pågældende værk et udtryk for en intellektuel frembringelse, kan man som skaber af værket opnå en retlig beskyttelse på retten til udnyttelsen af det pågældende værk. En intellektuel frembringelse kan eksempelvis bestå i udfærdigelsen af en bog, et maleri, film og musik. Også software-programmer kan opnå ophavsretlig beskyttelse, ligesom bygningsværker og brugskunst kan falde ind under ophavsretten.

Krav for at kunne opnå ophavsret

Originalitet

Ønsker man ophavsret på et givent værk, skal værket være originalt. Der er ikke noget entydigt svar på, hvornår et værk i retlig forstand er originalt, da ophavsretsloven ikke nævner originalitetskravet eksplicit. Der er dog alligevel en række faktorer, som man kan holde sig for øje i vurderingen af, om et værk lever op til originalitetskravet. Det er blandt andet en forudsætning, at skaberen af værket ved egen personlig indsat har skabt noget – heraf begrebet intellektuelle rettigheder. Desuden dækker kravet om originalitet også over, at ophavsmanden ved udviklingen af værket har udtrykt sig kreativt på en særegen måde.

Litterært eller kunstnerisk 

Udover kravet om at værket skal opfylde kravet om originalitet, så skal værket være lavet enten litterært eller kunstnerisk. Et værk er eksempelvis af litterær karakter, hvis værket er en bog eller et digt. Også EDB-programmer kan udgøre et litterært værk i juridisk forstand, fordi selve softwarekoden skrives i tal og bogstaver. Software beskyttes derfor som udgangspunkt af reglerne om ophavsret. Man kan i særlige tilfælde søge om patent på software, hvilket du kan læse mere om her. Udover litterære værker beskytter ophavsretsloven også kunstneriske værker, der blandt andet er billedkunst, bygningskunst og fotografiske værker. Indbefattet i udtrykket kunstneriske værker er også værker såsom musikværker, dramatiske værker og sceneværker.

Ophavsretten beskytter på denne måde en lang række emner indenfor både litteratur og kunst, og mængden af hvad ophavsretten beskytter er stor.

Hvornår indtræder beskyttelsen?

I modsætning til eksempelvis patentering indtræder retsbeskyttelsen, når værket skabes. Ophavsrettigheder skal altså ikke registreres. Copyright-mærket (©) har derfor heller ingen juridisk betydning i Danmark. Fordi værker oftest bliver skabt i flere led som en del af en skabelsesproces, beskytter ophavsretten løbende alle skitser, kladder og udkast osv. Består værket eksempelvis i et maleri, er værket som udgangspunkt beskyttet fra det første til det sidste penselstrøg. Dog skal man være opmærksom på det grundlæggende krav om, at man på saglig vis skal kunne argumentere for originaliteten, hvilket er det bærende krav for ophavsret. Retsbeskyttelsen af et værk, der opfylder kravene for ophavsret, gælder som udgangspunkt i 70 år efter ophavsmandens død.

En stigende tendens til en alternativ håndhævelse af ophavsretten

Ikke alle kontakter en ophavsret advokat i tilfælde af krænkelse af ophavsret. Krænkelser af ophavsret er blevet mere og mere udbredt i takt med den teknologiske udvikling. Det er ganske enkelt blevet nemmere at kopiere andres værker. Det stiller større krav til håndhævelsen af reglerne. I de senere år har der været eksempler på sager, hvor ofre for krænkelser har taget sagen i egen hånd fremfor at benytte sig af de retlige metoder. Et eksempel herpå er en metode, som i nogle tilfælde har vist sig at være særlig effektiv for små erhvervsdrivende. Metoden består i, at man udstiller eventuelle krænkelser på sociale medier, og derved håber på at vinde sympati fra læserne af opslaget. Det kan for krænkeren, der oftest kan være en større erhvervsvirksomhed, i værste fald resultere i såkaldte ’’shit-storms’’, som kan føre til betydelige omsætningstab. Selvom metoden kan være effektiv, er det diskutabelt, hvorvidt denne metode har nogen eksistensberettigelse i et retssamfund eller ej.

Uanset hvad man mener om effektiviteten bag håndhævelsen af reglerne om ophavsret, er det et faktum, at man i flere forskellige typer af brancher tilsyneladende ikke benytter sig af håndhævelsen af ophavsretten, selvom det er særligt relevant for nogle af disse typer af erhverv.

En af de brancher, hvor ophavsretten kan være svær at håndhæve og definere, er stand-up- og comedybranchen. At dømme ud fra den juridiske teori om ophavsret kan lang størstedelen af det materiale, der produceres fra denne branche, i et eller andet omfang siges at være omfattet af ophavsretten. Alligevel hører man ikke om sager, hvor en komiker hiver en anden komiker i retten for at have stjålet en joke. Hvordan kan det egentlig være?

Vi har talt med komiker Thomas Hartmann om, hvilket forhold han har til ophavsrettigheder, og hvordan reglerne påvirker hans erhverv. Det kan du læse meget mere om i næste indlæg omhandlende ophavsrettigheder på jokes.

Dette blogindlæg kan ikke erstatte juridisk rådgivning. LegalHero påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af dette blogindlæg. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i blogindlægget eller af øvrige forhold, der relaterer sig til blogindlægget.

LegalHero er en digital rådgivningsplatform, der gør det nemmere for jurister og almindelige mennesker at tilgå og tilbyde juridisk rådgivning.

Her på bloggen skriver vi om vores arbejde, juridiske emner og problemstillinger.