Immaterialret – patenter og lidt om software

Immaterialret

Der har i de senere år været eksempler på sager, hvor iværksættere har fået kopieret deres opfindelser. Udover den krænkende oplevelse, så kan det i værste tilfælde også være økonomisk ødelæggende for en lille virksomhed. Ønsker man at gå videre med sin sag, så vil man ofte have uoverskueligt mange udgifter forbundet med at føre en eventuel sag.

Både som nyopstartet og etableret virksomhed, bør man altid iagttage de regler, som angår immaterielle rettigheder. Som nyopstartet virksomhed kan man bruge reglerne til at sikre sig bedst muligt mod ikke at krænke eksisterende rettigheder, mens man som etableret virksomhed kan beskytte sit brand og sine produkter mod andres krænkelser.

Immaterialretten dækker over en række juridiske emner, herunder ophavsretten, varemærkeretten, designretten og patentretten. Dette indlæg vil have særligt fokus på patenter.

Kort om patenter:

En opfindelse kan være med til at løse et problem, som man måske ikke tidligere har anset som værende et problem, men en opfindelse kan også være en form for ny leveringsmodel på allerede eksisterende udfordringer. Herhjemme kender vi nok alle sammen en opfindelse som isterningeposen. Den løste ikke et i forvejen eksisterende problem, men opfindelsen blev en ny leveringsmodel for isterninger. Taget i betragtning af, hvor stor en succes isterningposen blev, så kan man sagtens forstå ønsket om at ville patentere opfindelsen.

Har man en idé til et produkt, som man gerne vil bygge virksomhed på, er det en god idé at undersøge mulighederne for patentering af produktet, inden man kaster sig i lag med projektet. Herudover vægtes det højt, at et produkt enten er patenteret eller kan patenteres, såfremt man ønsker at gå til en investor med sin idé.

Hvis man vil søge om patent, så er der en række krav, man skal opfylde. Grundlæggende gælder der tre krav, som i korte træk beskrives nedenfor.

Opfindelseshøjde

Først og fremmest skal opfindelsen have teknisk karakter og være helt nyskabende indenfor det givne teknologiske område. Laver man eksempelvis en ny form for peberkværn, som ikke adskiller sig bemærkelsesværdigt fra den allerede eksisterende teknologi brugt i peberkværne, så har man ikke i tilstrækkeligt omfang bragt en egentlig opfindelse til verden. Kravet om, at opfindelsen skal være helt ny og forskellig fra allerede eksisterende teknologi, beror på en fagkyndigs vurdering.

Nyhed

 

Udover kravet om opfindelseshøjde, skal opfindelsen opfylde kriteriet om nyhedsværdi. Opfindelsen skal være nyskabende og den må ikke allerede være tilgængelig andre steder. Sidstnævnte kriterie er globalt, og derfor kan opfindelser, der er offentliggjort i Japan, helt udelukke patentmulighederne i Danmark. Nyhedskravet er objektivt, hvilket betyder, at det ikke er afgørende, hvad opfinderen selv kender til, men hvad der er kendt på markedet.

Industriel anvendelighed

Industriel anvendelighed betyder, at opfindelsen skal kunne bruges i praksis i industrien. Det betyder, at opfindelsen skal kunne fremstilles eller anvendes indenfor en hvilken som helst industri, herunder landbrug. Industri er et bredt begreb, men dækker i vidt omfang over praktiske industrier og ikke æstetiske industrier.

Kan man opfylde alle tre krav, kan man opnå patent i en tidsperiode på op til 20 år, hvor man som patenthaver har eneret til udnyttelsen af opfindelsen.

Ansøgning om patenter

Vurderes det, at man opfylder alle tre krav for at opnå patent, er det næste skridt en formel ansøgning til Patent og Varemærkestyrelsen, hvori man beskriver sin opfindelse og hvordan man opfylder de nævnte patentkrav.

Der er generelt lang ventetid på svar af behandlingen af en patentansøgning, som forløber af flere omgange. Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen tager en behandling af din ansøgning i gennemsnit 7 måneder, hvilket må siges at være lang tid. Betyder det så, at virksomheden som bygger sin eksistens på opfindelsen skal stå stille i perioden? Ikke nødvendigvis. Får man patentansøgningen på sin idé godkendt, vil patentet nemlig gælde fra den dag man leverede ansøgningen.

Det betyder altså, at du roligt kan gå videre til de næste trin, der er forbundet med at stable en virksomhed på benene.

Særligt om patenter på software

Mange nyopstartede virksomheder bygger deres forretning på nye teknologiske muligheder. Hertil opstår spørgsmålet: “Kan der kan opnås patent på software?”.

Herhjemme er udgangspunktet, at man ikke kan pantentere software, der “alene” udgør programmer for datamaskiner; altså software, jf. Patentloven § 1, stk. 2, nr. 3. Rettigheder, hvad angår software, hører som udgangspunkt hjemme under ophavsretten, hvor det er selve kildekoden, der er beskyttet på samme vis som andre ophavsretlige værker.

Der er dog en gråzone, som medfører, at man alligevel kan opnå patent på software. Muligheden opstår, når software indgår i samspil med tekniske komponenter, således at der foreligger den fornødne tekniske effekt, som almindeligvis kræves for at opnå patentbeskyttelse. Der kan således opnås patent på en opfindelse, hvor software er integreret i en fysisk genstand på en måde, så der opnås en mekanisk/fysisk effekt udenfor den patenterede genstand. Herudover skal man stadig opfylde de almindelige grundlæggende krav, der gælder for patentansøgninger, herunder opfindelseshøjde, nyhedsværdi og industriel anvendelighed.

Der har igennem årene været en del diskussion om patenterbarheden af software, herunder især hvornår software opfylder kravet om samspil med fysiske komponenter, og nuancerne kan svære at gennemskue for lægmænd. Som hovedregel gælder det dog, at software “alene” (dvs. uden samspillet med en fysisk genstand) beskyttes i ophavsretten, hvor beskyttelsen indtræder fra den dag, hvor ophavsmanden skriver koden til softwaren.

Ønsker man at ansøge om patent på sit software produkt, skal man ligesom ved andre typer opfindelser vente på, at ens ansøgningen er færdigbehandlet, før end at man opnår patentet.

Dette blogindlæg kan ikke erstatte juridisk rådgivning. LegalHero påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af dette blogindlæg. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i blogindlægget eller af øvrige forhold, der relaterer sig til blogindlægget.

LegalHero er en digital rådgivningsplatform, der gør det nemmere for jurister og almindelige mennesker at tilgå og tilbyde juridisk rådgivning.

Her på bloggen skriver vi om vores arbejde, juridiske emner og problemstillinger.