Hvilken selskabsform skal du vælge?

Vil man starte en virksomhed, er et af de første skridt at beslutte sig for, hvilken selskabsform man vil gøre brug af. I dette indlæg kan du blive klogere på, hvad du skal gøre, når du vil stifte et selskab, og hvad du undervejs bør holde dig for øje.

Valget af selskabsform bør helt grundlæggende afhænge af, hvad man forventer, at man har brug for, og ligeså vigtigt: Hvad man har råd til. Herudover skal man være opmærksom på omfanget af det ansvar, som man vil påtage sig i forbindelse med erhvervsudøvelsen. Læs med når Legalhero gennemgår dine alternativer som valg af selskabsform – og husk at vores assistance ofte er langt billigere end hos en selskabsadvokat.

Selskabsformer           

Man skelner mellem personselskaber og kapitalselskaber. I personselskaber hæfter deltagerne personligt. At hæfte personligt betyder i praksis, at man indestår for selskabet og dets handlinger med hele sin formue. I kapitalselskaber hæfter man som deltager kun med det indskud, man har afgivet i kapitalselskabet.

Hvorvidt man skal vælge det ene eller det andet, beror blandt andet på en vurdering af, hvilken type virksomhed man vil drive. Kan der eksempelvis opstå en situation, hvor der kan rettes et erstatningskrav mod virksomheden, vil man måske søge at begrænse sin hæftelse, således at man ikke hæfter med alt, hvad man ejer og har, for erhvervsudøvelsen.

Ved vurderingen af hvilken form for selskabsform man vil vælge, bør man ligeledes overveje de mere kedelige elementer, såsom hvordan man vil stilles i tilfælde af insolvens og konkurs. Med andre ord er der ikke en generel formel for, hvordan man afgør, hvilken selskabsform, der passer på den ønskede erhvervsudøvelse. Det afhænger af en lang række faktorer, som man bør drøfte med en juridisk ekspert, inden man beslutter sig for valget af selskabsform.

Som en tredje løsning kan drive sin virksomhed som en ”enkeltmandsvirksomhed”.

Kapitalselskaber

Grundlæggende er et kapitalselskab en selvstændig juridisk enhed. Et kapitalselskab fungerer ved, at partnerne indskyder midler i selskabet, og derefter ejes midlerne af selskabet og ikke af partnerne. På denne måde bliver kapitalselskabet en selvstændig juridisk enhed, hvilket betyder, at ejerne af selskabet ikke hæfter for selskabets forpligtelser.

Hvilke kapitalselskaber findes der?

Der findes tre former for kapitalselskaber, og de er alle beslægtet, navnlig anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) og iværksætterselskab (IVS).

  • Iværksætterselskab (IVS) 

Muligheden for at oprette et iværksætterselskab er forholdsvis ny. Der gælder med få – men meget væsentlige – undtagelser – de samme regler for IVSer som for ApSer. Kravet om indskydelse af kapital er nedsat fra 50.000 kroner, til kun én krone. Indskud af kapital skal fungere som sikkerhed for virksomhedens udgifter i forbindelse med drift. Ved at kalde selskabet et IVS ved kreditorer og andre relevante parter, at kapitalen i selskabet kan være begrænset. Et IVS skal ved et eventuelt overskud spare dette op indtil 50.000 kroner. Indtil da kan selskabet ikke betale udbytte. Når selskabet har nået de 50.000 kroner, kan selskabet omdannes til et ApS. Det er dog ikke et krav, at selskabet omdannes til et ApS, men som oftest er det det foretrukne valg, da denne selskabsform signalerer en vis form for kapital i selskabet.

  • Anpartsselskab (ApS)

Et ApS skal som nævnt stiftes med en selskabskapital på minimum 50.000 kroner. Forinden oprettelse af et IVS blev muligt, var et ApS det foretrukne valg for personer, der ville stifte virksomhed. Ligesom i de andre kapitalselskaber er der kun begrænset hæftelse for ejerne. Der kan også indskydes andet end rede penge i selskabet, det kan eksempelvis være i tilfælde af, at en af partnerne ikke har midlerne. Dette betegnes som et apportindskud. Dog kræver dette som oftest juridisk rådgivning og ofte også hjælp fra en revisor.

  • Aktieselskab (A/S)

Hvis man vil børsnoteres og derved blive et offentligt selskab, er det forudsat, at man er et A/S. Det er muligt at omdanne sit selskab fra et ApS til et A/S, når man opfylder kravene herfor. Et af kravene er blandt andet, at selskabet har en kapital på 500.000 kroner. Også i et aktieselskab er hæftelsens for erhvervsudøvelsen begrænset. Aktieselskaber er typisk store firmaer, som nyder fordel af at være et offentligt selskab, idet der er en større adgang til kapital. Et aktieselskab kan dog også sagtens være en lille virksomhed. Denne selskabsform anvendes typisk kun for mindre virksomheder, hvor ejerkredsen er spredt. Eller hvis man ønsker, at sende et signal om at man har en stærk likviditet og samtidigt vil sende et sende et signal om øget transparens.

Personselskaber

Når man er erhvervsdrivende, er man altid ansvarlig for sin virksomhed i et eller andet omfang. Benytter man sig af et personselskab som selskabsform, så hæfter man som ovennævnt personligt for selskabet. For iværksættere er personselskaber ikke ligeså relevante som kapitalselskaber, fordi man som iværksætter ofte ønsker at begrænse sin hæftelse.

Hvilke personselskaber findes der?

  •  Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed er ikke en egentlig selskabsform, men mere en retlig konstruktion. En af fordelene er blandt andet, at man ikke behøver at sammensætte en ledelse på en specifik måde, eller at virksomheden skal have en særlig kapital at gøre godt med. Man behøver heller ikke at offentliggøre regnskaber. Man har på denne måde ret frie rammer i forhold til at forme sit selskab. Man skal dog være opmærksom på, at man bærer personligt ansvar for selskabet. Iværksættere benytter sig ofte af muligheden for først at stifte en enkeltmandsvirksomhed for så senere at ændre dette til et kapitalselskab, da denne proces ikke er særlig vanskelig.

  • Interessentskab

Et interessentskab, også bedre kendt under betegnelsen et I/S, er et selskab med flere deltagere. Et af kravene ved stiftelse af et interessentskab er, at selskabet som minimum skal have to deltagere (kaldet interessenter). Der er ikke krav om, at der betales indskud, hvilket hænger sammen med at interessenterne hæfter personligt og ubegrænset for selskabets samlede forpligtelser. Nu da man kan oprette iværksætterselskaber med et indskud på én krone, er fordelen i at oprette et interessentskab, med afsæt i at der ikke skal betales indskud, ikke længere relevant.

Det er vigtigt, at alle deltagere er enige om, hvilke regler der gælder for driften af selskabet. En af fordelene ved interessentskaber kan i nogle tilfælde være, at selskabsformer er meget spartant lovreguleret sammenlignet med kapitalselskaber.

  • Kommanditselskab 

Et kommanditselskab et mindre populært valg og vælges ofte på baggrund af skattemæssige fordele. Et kommanditselskab ser ud på den måde, at der er mindst én i selskabet, som hæfter personligt for selskabet. Den deltager, som påtager sig hæftelsen for selskabet, kendes som komplementaren. De andre deltagende i selskabet – de personer, som kun hæfter med deres indskud i virksomheden – kaldes kommanditister. Den skattemæssige fordel ved et kommanditselskab skal findes i, at selvom en kommanditist kun hæfter med sit indskud, så har kommanditisterne eksempelvis stadig ret til afskrivninger, på samme måde som deltagerne i et interessentskab har.

Om overvejelser i forbindelse med valg af selskabsform

Der er grundlæggende en masse forhold, man bør overveje, når man starter virksomhed, og det er som tidligere nævnt vigtigt, at man ved, hvilke forhold man særligt skal holde sig for øje. Skat er et af de punkter, som er meget vigtigt at overveje. Man kan nyde godt af mange skattemæssige fordele, hvis man kender til reglerne herom.

Driver man selskab sammen med andre, er der også typisk en række selskabsstrukturelle fordele og ulemper, som er værd at være opmærksom på. Nogle af disse er oplistet ovenfor, men listen er lang, og emnet er også forbundet med andre juridiske områder. Vi anbefaler derfor også i dette tilfælde, at man opsøger en specialist, som har erfaring med oprettelse af selskaber, således man er helt sikker på, at man har fået de rigtige overvejelser med indover sine valg.

Vil man gøre tingene ordentligt, er vores klare anbefaling, at man budgetterer med udgifter i forbindelse med rådgivning om valget af selskabsform, da dette skridt måske er et af de vigtigste at ramme rigtigt i første forsøg.

Det kan både blive dyrt og meget besværligt, hvis ikke man er opmærksom på mange af de komplekse overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med stiftelsen af et selskab. Så sidder du i den indledende fase og er i tvivl om, hvilken selskabsform der er den rigtige for dig, er juridisk rådgivning det første skridt i den rigtige retning. LegalHeros juridiske eksperter har indgående erfaring med alle de juridiske problemstillinger, som kan opstå i forbindelse med starten på et iværksættereventyr, og vi hjælper med alle forhold vedrørende opstart af ny virksomhed.

Dette blogindlæg kan ikke erstatte juridisk rådgivning. LegalHero påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af dette blogindlæg. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i blogindlægget eller af øvrige forhold, der relaterer sig til blogindlægget.

Sidder du med en konkret sag? Så er det altid gratis at indhente tilbud fra vores mere end 100 rådgivere.

Indhent gratis tilbud

LegalHero er en digital rådgivningsplatform, der gør det nemmere for jurister og almindelige mennesker at tilgå og tilbyde juridisk rådgivning.

Her på bloggen skriver vi om vores arbejde, juridiske emner og problemstillinger.