De fleste – hvis ikke alle, har oplevet at få tilsendt elektroniske henvendelser, der ikke er givet forudgående samtykke til. Elektroniske henvendelser kan for virksomheder være et stærkt redskab som led i en marketingsindsats, men misbrugen af netop elektroniske henvendelser til potentielle kunder har ført til, at flere og flere opfatter de elektroniske henvendelser som irriterende og forstyrrende.
I mange tilfælde, er henvendelserne heller ikke lovlige. Det kan for de erhvervsdrivende, som ikke overholder reglerne i markedsføringsloven om elektroniske henvendelser føre til, at de kan pålægges bøder for overtrædelsen af reglerne.
Hvornår kan der rettes elektronisk henvendelse til potentielle kunder?
Populært kalder man elektroniske henvendelser, hvor der ikke indhentet et forudgående samtykke for henvendelsen spam. Elektroniske henvendelser dækker over blandt andet henvendelser på e-mail, sms, opkaldssystemer, faxsystemer mv. Praktisk er situationen med henvendelser afsendt pr. e-mail mest relevant.
Der kan rettes henvendelse til forbrugere, hvis der indhentet et samtykke forinden afsendelsen af henvendelsen. Når man som erhvervsdrivende forsøger at indhente et samtykke fra en forbruger, så skal man sørge for at forbrugeren er blevet gjort helt tydeligt opmærksom på, hvad der egentlig siges ja-tak til. Det er altså ikke nok at henvise til generelle handelsbetingelser mv. Herudover skal forbrugeren aktiv klikke ja-tak. Feltet må altså ikke været afkrydset som bekræftende i forvejen. Det skal også oplyses, på hvilken måde forbrugeren kan kontaktes. Hvis det oplyses, at samtykket giver adgang for henvendelser på e-mail, så må den erhvervsdrivende altså ikke rette henvendelse på anden end dette.
Modsætningsvist gælder det, at elektroniske henvendelser er ulovlige, når der ikke er givet et klar og tydeligt samtykke fra forbrugeren. Hvis en erhvervsdrivende eksempelvis henvender sig med information om vigtige ændringer i persondatapolitikken, så kan det være tilladt. Men hvis der i samme forbindelse er indeholdt opfodringer til at købe varer, tjenesteydelser eller der er budskaber, der skal fremme virksomheden eller dens produkter, så kan henvendelsen antages at udgøre spam.
Hvilke konsekvenser er der ved overtrædelsen af reglerne om spam?
Overtræder en erhvervsdrivende reglerne i markedsføringsloven om uopfordrede elektroniske henvendelser til forbrugere, så kan man som forbruger klage til forbrugerombudsmanden, som herefter vil behandle klagen. Finder forbrugerombudsmanden, at der er grundlag for at reglerne kan være overtrådt, så kan forbrugerombudsmanden indgive en politianmeldelse, som efter omstændighederne kan idømme den pågældende erhvervsdrivende en bøde.
Hvor store er bøderne for spam?
I forarbejderne for markedsføringsloven kan man finde ud af, hvordan bøderne for spam udmåles. Har man som erhvervsdrivende sendt op til 100 e-mails, der kan karakteriseres som spam, så falder der en bøde på minimum 10.000 kr. Sender en erhvervsdrivende flere end 100 spamemails, får den erhvervsdrivende en bøde på 100 kr. pr. e-mail. Hvis der er særlige omstændigheder i en formildende eller skærpende retnings, så vil disse udgangspunkter fraviges både i opadgående og nedafgående retning.
Man gør derfor som erhvervsdrivende klogt i at tænke kommunikationen gennem sine digitale kanaler godt i gennem, således at man ikke står i en situation, hvor der kan ifalde bødestraf. Udover den ærgerlige bøde, så kan man potentielt også risikere at sætte sine kunderelationer over styr. Hos Lexly kan vi hjælpe med alle aspekter af markedsføringsloven, så du som erhvervsdrivende er sikker på, at du overholder reglerne.