Baggrund

Skødeskrivning

Tinglysning af skøde er en vigtig proces, når man køber et hus. Skødet er et bevis på, hvem der har ejerskab over en fast ejendom (adkomst). Et skøde indeholder helt basale oplysninger, såsom købers og sælgers navne samt oplysninger om ejendom­mens adresse, købesum m.m

Indhent uforpligtende tilbud
Vi sørger for at du har overblikket
Følg din sag online
Alle informationer er samlet ét sted
Alt er forsikret
Du kan trygt handle her

Priser fra

2.245 kr.

Inkl. moms

Hjælp til skødeskrivning
Sådan fungerer det
  • Få et uforpligtende tilbud.
  • Vi afklarer hvilken hjælp
    du behøver.
  • Du vælger selv hvornår
    du vil gå videre.
Vi har bl.a. været omtalt i
Logo Børsen Logo Berlingske Business Logo DR Logo Frederiksborgamtsavis Logo Djøfbladet

Hvad er et skøde?

Et skøde er et dokument, der bekræfter overdragelsen af ejendomsretten til fast ejendom. Det kan f.eks. være et hus eller en grund, fra en sælger til en køber. Det er en vigtig juridisk dokumentation, der sikrer, at køberen nu ejer ejendommen, og at sælgeren ikke længere har nogen rettigheder til den.

Et skøde indeholder normalt oplysninger om ejendommen, som dens beliggenhed, areal, eventuelle servitutter eller pantebreve, samt oplysninger om sælgeren og køberen. Dokumentet underskrives af både sælgeren og køberen og vidner, og derefter indsendes det til tinglysning i det relevante register. Når skødet er tinglyst, betyder det, at overdragelsen af ejendomsretten er juridisk gyldig og bindende for alle parter.

Det er vigtigt at påpege, at skødet normalt udarbejdes af en fagkyndig for at sikre, at det er i overensstemmelse med lovgivningen og dækker alle de nødvendige detaljer.

Udarbejdelse af skøde

Skødet har, som ovenstående beskrevet, til formål at indeholde de grundlæggende oplysninger for den pågældende handel. Det betyder at skødet indeholder oplysninger om bl.a. adresse, købesum, parter, overtagelsesdag osv. Begge parter skal underskrive dokumentet, hvorefter skødet skal tinglyses. Udarbejdelse af et skøde er normalt en opgave for fagkyndige, som har den nødvendige ekspertise og erfaring inden for området. De typiske trin i processen er:

  1. Indsamling af oplysninger: Rådgiveren indsamler de nødvendige oplysninger om ejendommen, herunder dens placering, areal, servitutter og pantebreve.
  2. Identifikation af parterne: Rådgiveren identificerer både sælgeren og køberen og indsamler deres personlige oplysninger.
  3. Udformning af dokumentet: På baggrund af de indsamlede oplysninger og de gældende regler og love, udarbejder rådgiveren et udkast til skødet, som indeholder alle relevante oplysninger og betingelser.
  4. Gennemgang og godkendelse: Sælgeren og køberen gennemgår og godkender skødet, og eventuelle spørgsmål eller bekymringer drøftes og løses.
  5. Underskrift og vidneudsagn: Skødet underskrives af både sælgeren og køberen.
  6. Tinglysning: Når skødet er underskrevet og vidneudsagnene er afgivet, indsendes det til tinglysning i det relevante register.

Det er vigtigt at sikre, at skødet er korrekt og fuldstændigt, da det har stor betydning for ejendomsretten til den pågældende ejendom.

Skøde og tinglysning

Tinglysning er den måde hvorpå man offentligt får registreret sit ejerskab på. Ved tinglysning af skøde får du således registreret din ejendomsret til boligen. Ved udarbejdelse af skøde foreligger der en fast afgift til staten på 1850 kr. (2023) samt en variabel afgift på 0.6 % af købesummen. Begge afgifter er obligatoriske.

For at tinglyse et skøde, skal der først være styr på:

  • udarbejdelse af skødet 
  • skødet skal være underskrevet af begge parter med MitID
  • skødet skal anmeldes til tinglysning af skødeskriver. Herudover skal de obligatoriske afgifter betales.
  • dokumentation på tinglysningen er gennemført

Tinglysningen er en digital proces, der udføres på www.tinglysning.dk ved hjælp af digital signatur eller MitID. På Domstol.dk findes flere forskellige vejledninger til tinglysning af skøde, alt afhængig af hvilken form der er tale om.

Eksempel: Hans og Grete har købt en ejendom til 2.000.000 kr., hvor de skal tinglyse skødet og betale tinglysningsafgiften. Tinglysningsafgiften vil være den variable afgift på 12.000 kr. (0,6 pct. af 2.000.000 kr.) og den faste tinglysningsafgift (1.850 kr.), der giver en samlet tinglysningsafgift på 13.850 kr. (12.000 kr. + 1.850 kr.). 

Udarbejdelse af skøde og refusionsopgørelse 

Der er som udgangspunkt valgfrihed for køber og sælger, for at aftale, hvem der skal stå for at udarbejde, tinglyse og betale for skødet og tinglysningsafgiften. Når dette er afgjort, skal det fremgå af købsaftalen.

I forbindelse med boligsalg og køb skal der ligeledes udarbejdes en refusionsopgørelse. En refusionsopgørelse er en opgørelse over det økonomiske mellemværende mellem køber og sælger. Opgørelsen indeholder de udgifter, som sælger har betalt forud for overtagelsesdagen, og som i realiteten skal betales af køber fra overtagelsesdagen.

Hvordan hjælper Lexly?

Er du ved at købe eller sælge bolig og har du brug for hjælp og vejledning? Hos Lexly kan vi hjælpe med alt fra udarbejde af skøde, refusionsopgørelse, gennemgang af købsaftale m.m. Vi sikrer at du får en tryg afslutning på din bolighandel og ikke skal bekymre dig om det juridiske aspekt. 

Hvordan foregår det?

Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter en sag, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Hvis du har relevante papirer som skal vedhæftes, kan du også vedhæfte dem. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os. 

Sagen vil blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i boligret, så du er sikker på at få kompetente fagfolk på opgaven. Sagen og eventuelt tilhørende materiale bliver kigget igennem og vores jurister vil stille yderligere spørgsmål, hvis det er nødvendigt. Du vil herefter modtage et eller flere tilbud på, hvordan opgaven vil blive løst for dig.

Ønsker du at acceptere en af løsningerne, accepterer du blot tilbuddet, hvorefter sagsbehandlingen vil påbegynde. Du vil altid have det fulde overblik over hvilke omkostninger der er forbundet med sagen og du betaler først når behandlingen er afsluttet. 

Al sagsbehandling foregår online. På den måde har du altid overblik over, hvad der sker i din sag. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvem udarbejder skøde? 

Der er ikke nogle lovmæssige krav til, hvem der skal udarbejde og tinglyse skødet, men som køber er det altid en fordel at påtage sig opgaven.Generel kutyme er at køber betaler for skøde, tinglysningsafgift og refusionsopgørelse, dog kan der være regionale kutymer rundt i Danmark. I den forbindelse vil det være fordelagtigt at søge rådgivning, så du er sikker på at alt relevant lovgivning bliver overholdt. 

Hvor lang tid tager det at lave et skøde? 

Den tid, som tinglysning af et skøde tager, afhænger af, hvor lang tid det tager at udarbejde skødet, den tid det tager for parterne at skrive under samt den tid tinglysningsretten skal bruge på at tinglyse skødet. Tinglysningsretten behandler i øjeblikket alle anmeldelser, der er udtaget til manuel behandling, indenfor de i tinglysningslovens § 16, stk. 4 anbefalede 10 hverdage.

Hvad koster det at lave et skøde?

Når boligen er fundet og købsaftalen er underskrevet, skal ejerskabet registreres. Dette skal ske gennem en tinglysning. Når prisen for tinglysning skal beregnes, består den af 2 dele. Første del er en rådgiverpris, denne kan variere. Herudover skal der medregnes en fast tinglysningsafgift til staten på 1850 kr., samt en variabel afgift. Den variable del af tinglysningsafgiften skal ifølge reglerne beregnes forskelligt, afhængig af hvilken type handel der er tale om.

Priser fra

2.245 kr.

Inkl. moms

Hjælp til skødeskrivning
Sådan fungerer det
  • Få et uforpligtende tilbud.
  • Vi afklarer hvilken hjælp
    du behøver.
  • Du vælger selv hvornår
    du vil gå videre.

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis