Musik og ophavsret

Kan man få ophavsret for musik?

Spørgsmålet om ophavsret for musik indebærer, hvem der har ophavsretten til et musikværk. Musik kan indebære alt fra den musiske komposition til sangteksten og i nogle tilfælde eventuelle noder.

Hvornår er et musikværk beskyttet af ophavsretsloven?

Ophavsretsloven beskytter efter OPHL § 1, stk. 1 både litterære og kunsteriske værker. Der findes tre former for litterære værker, herunder sprogværker, beskrivende værker og computerprogrammer, og to former for kunstneriske værker, hvilket indebærer kunstværker samt kunstneriske værker, der ikke er kunstværker. Musik falder ind under den sidstnævnte kategori.

Der gælder ikke et særligt krav til musiks tilblivelse for, at det kan være ophavsretligt beskyttet. Musik kan være beskyttet, selvom det blot er noder på et papir eller lydoptagelser. I særlige tilfælde vil enkelte akkorder dog være undtaget beskyttelse. Hertil gælder det, at alt omkring et musikværk er beskyttet på lige fod, herunder kompositionen, den eventuelle sangtekst såvel som selve indspilningen af musikværket. Det er ikke altid kun hele værker, som der søges beskyttet i ophavsretsloven. Ophavsretsloven tildeler beskyttelse af mindre kompositioner og brudstykker, men enkelte akkorder, toner og lyde må dog klare sig uden beskyttelse. Af denne grund kan sampling af mindre elementer af beskyttede værker i nogle tilfælde være tilladt.

Hvad indebærer ophavsretten til musik?

Ophavsretten indebærer en eneret for ophavsmanden til at foretage to ting:

  • Ophavsmanden får en eneret til eksemplarfremstilling, og
  • Ophavsmanden får en eneret til at gøre værket tilgængeligt for almenheden.

Tilgængeliggørelse til almenheden indebærer en eneret til spredning, visning og offentlig fremførelse.

Hvad er kravene til beskyttelse af musik?

Musik er som udgangspunkt beskyttet fra skabelsesøjeblikket, såfremt det opfylder særlige krav. Her er der tale om, at musikværket har en såkaldt værkshøjde, som består af to kriterier. Først og fremmest skal musikværket være et resultat af ophavsmandens egen intellektuelle indsats. Der kræves her dels, at musikværket eksempelvis ikke må være et resultat af andre, endda familie og nære, og derudover, at ophavsmanden udviste et element af kreativitet, da han skabte værket.

Hvad der menes med kreativitet kan oversættes til, at musikværket skal have særpræg eller originalitet, også benævnt originalitetskravet. Her taler man om et dobbeltskabelseskriterium, der betyder, at et musikværk ikke har særpræg, hvis to personer kan nå frem til det helt samme resultat uafhængigt af hinanden. Der gælder nogle undtagelser hertil, men det finder primært anvendelse inden for værker, der ikke er musikværker. Ophavsretsloven indeholder ikke objektive kvalitetskrav, hvilket indebærer, at der ikke kan nægtes beskyttelse af et værk, blot fordi det er “dårligt” eller har et åbenlyst mangel af talent.

Hvor længe gælder beskyttelsen?

Alt musik, der opfylder ovenstående krav er beskyttet af ophavsretsloven. Ophavsretten til et musikværk gælder i ophavsmandens levetid og indtil 70 år efter ophavsmandens død. Såfremt der er tale om et flertal af ophavsmænd, så gælder de 70 år fra den længstlevendes død. Hvis der er gået 70 år, kan musikværket frit benyttes.

Kan ophavsretten videreoverdrages?

Ophavsretten til musik kan relativt let overføres til en tredjepart. Det sker typisk efter aftale. Udover dette kan overdragelsen også ske ved, at ophavsmanden tilkendegiver, at musikken frit kan benyttes.

Endvidere kan ophavsmanden vælge at overdrage salgsrettighederne til musikværket til en rettighedsorganisation. Dette indebærer, at organisationen fremadrettet tager sig af det administrative salgsarbejde. Der vil oftest være tale om KODA og NCB, som forvalter rettigheder for komponister, tekstforfattere og musikforlag. KODA og NCB sikrer sig, at ophavsmændene får de penge, som de er berettiget til, når deres ting bliver afspillet offentligt eller indspillet på et medie.

Vigtigere er det, at henvendelser fremadrettet skal rettes til rettighedsorganisationen. Processen bliver på denne måde gjort lettere for tredjeparter, da disse ikke er tvunget til at henvende sig til hver enkelt ophavsmand.

Hvordan virker brugsretten til et musikværk?

En anden mulighed for at overdrage ophavsretten til et musikværk er ved at give en tredjepart brugsretten til sit musikværk. Man har som udgangspunkt retten til at anvende et musikværk til privatbrug, såfremt værket er lovligt erhvervet. I ophavsretten skelnes der hovedsageligt mellem privatbrug og offentlig brug.

Privatbrug

Privatbrug omfatter som sagt retten til selv at tage musikværket i brug. Endvidere gælder der, at brugsretten ikke blot omfatter dig selv, men også din husstand. Således kan musikværket benyttes af enhver i husstanden, så længe det bliver anvendt privat. Private omgivelser er ikke alene forbeholdt hjemmet, og kan derfor forlænges til bilen, private fester og begivenheder, arbejdspladsen mv. Brugsretten kan desuden forlænges til at kunne fremstille yderligere eksemplarer. Denne ret er dog alene forbeholdt den retmæssige ejer af eksemplaret og er betinget af, at musikværket er lovligt erhvervet. Dette betyder, at man kan kopiere det til samme benyttelsesbehov, men at fremmede ikke har lov til at kopiere musikværket.

Offentlig brug

Omvendt hvis man afspiller et ophavsretligt beskyttet musikværk i en offentlig sammenhæng, så er man forpligtet til at betale et vederlag til rettighedshaverne, herunder ophavsmænd, udøvende kunstnere, pladeselskaber mv. Efter OPHL § 3, stk. 2 har rettighedshaverne i nogle tilfælde krav på at blive nævnt i forbindelse med brugen af værket, men der gælder en række undtagelser hertil. Særligt for fremførelse af ophavsretsbeskyttet musik ved arrangementer gælder der, at såfremt tilskuerne har adgang til fremførelsen uden betaling, og såfremt fremførelsen ikke er det væsentlige ved det pågældende arrangement, og såfremt fremførelsen ikke sker i erhvervsmæssigt, så er det tilladt.

Hvis fremførelsen sker i enten et religiøst sammenhæng (OPHL § 21), herunder ved gudstjenester, eller undervisningsmæssigt (OPHL § 13), så foreligger der ikke en krænkelse. Hvis undervisningen derimod sker erhvervsmæssigt, er det undtagelsesvis ikke tilladt, hvorimod undtagelsen ikke finder anvendelse for religiøse ceremonier.

Tvangslicens

Som udgangspunkt gælder der, at alt musik er omfattet af tvangslicens, hvilket indebærer, at rettighedshaverne ikke kan forbyde brugen af et beskyttet musikværk, herunder stille vilkår mv. Såfremt man ønsker at fremføre et værk, eller en del af et værk, så skal der indgås en aftale med KODA. Hvis anvendelsen af et musikværk kan være misvisende eller ydmygende for rettighedshaverne, eksempelvis ved at bruge musikværket i et politisk, religiøs, pornografisk eller andet kreativt sammenhæng, så kræves der direkte tilladelse fra rettighedshaverne, som dermed ikke kan indhentes fra KODA.

Når tvangslicens påberåbes, skal der endvidere stadig respekteres de rettigheder, der er foreskrevet i OPHL § 3. Der må ikke ændres på værket i videre udstrækning, end det er nødvendigt for, at man kan påberåbe tvangslicens. Endvidere må en musikfil ikke på baggrund af tvangslicens blive ulovligt kopieret til privatbrug.

Hvad sker der hvis man har krænket en ophavsret?

I tilfælde af, at man har krænket en andens ophavsret kan der straffes med bøde eller fængsel i indtil ét år og seks måneder. Endvidere kan rettighedshaverne anlægge en civil retssag, hvori de kan kræve:

  • det vederlag, som de retmæssigt skulle have været betalt forinden benyttelsen af musikværket,
  • erstatning for den skade, som rettighedshaver måtte lide fremadrettet, såfremt dette kan påvises,
  • erstatning og/eller godtgørelse for alt ikke-økonomisk skade, herunder omdømme, good-will mv.,
  • tilbagekaldelse af de varer, som var dømt krænkende.

Ønsker du hjælp til en ophavsretlig problemstilling?

Flere og flere værktøjer begynder at cirkulere internettet og de gør det simpelthen nemmere at kopiere andres musikværker ulovligt. Vi anbefaler selvfølgelig, at man løser konflikter om ophavsret i henhold til reglerne herom. Vi kan tilbyde rådgivning indenfor alle aspekter af ophavsretten. Hvad enten du som privatperson eller som erhvervsdrivende har været udsat for en ophavsretlig krænkelse, så kan vi bistå dig. Ligeledes kan vi hjælpe dig med at nedlægge påstand om eventuel kompensation for krænkelsen, hvis det er vores vurdering, at du er berettiget til dette.

Er du i gang med at frembringe eller udvikle noget, men i tvivl om, hvorvidt du krænker andre ophavsrettigheder? Så hjælper vi dig gerne med en vurdering af, hvor du står. Omvendt er situationen således, at du selv er blevet anklaget for at krænke andres ophavsret? I dette tilfælde bistår vi også gerne med blandt andet med al kommunikation med modparten.

Hvordan foregår sagsbehandlingen?

Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver din sag. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i immaterialret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du fri mulighed for at besvare disse på platformen. På denne måde kan du og rådgiverne sammen danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Hvad gør jeg når jeg har fundet et tilbud?

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På denne måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Alt sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Ophavsret på artikler og nyheder

Ophavsretten på artikler og nyheder kan deles op i to kategorier. 1) De rettigheder man opnår som skaber af et givent værk. 2) De regler der angår delingen af andres værker.

Det er ophavsretsloven, som regulerer rettighederne, der følger ved at skabe et værk. Ophavsretten sikrer, at kreative frembringelser som eksempelvis design, litteratur, billeder og artikler, opnår en beskyttelse imod at andre kan bruge værkerne uberettiget. Reglerne om ophavsret har været særligt relevante i nyere tid, da den teknologiske udvikling har gjort det meget nemt at kopiere andres værker. Der ses derfor også en stigning i overtrædelser af ophavsretten, hvilket kan være til stor gene for dem, der skaber værkerne.

Et af de områder, hvor reglerne om ophavsret er særligt interessant er indenfor journalistik. Medierne har de seneste par år sat en betalingsmur ved adgangen til deres artikler. Det kan give anledning til, at der sker delinger af artikler, som kan overtræde reglerne om ophavsret. Det kan ultimativ føre til et økonomisk krav overfor den, der deler indholdet.

Men hvad er reglerne egentlig?

Reglerne er ret simple, hvad angår deling af artikler, der er bag en betalingsmur. Har man som abonnement adgang til at læse artikler på et givent medie, så er adgangen som udgangspunkt personlig, og en eventuel deling er ikke tilladt. Hvis man alligevel deler en sådan artikel, kan man risikere at blive mødt med et økonomisk krav svarende til omfanget af overtrædelsen.

Der kan opstå en situation, hvor man som virksomhed eller privatperson er bidragende til en artikel udgivet af et medie, kan det være fristende at dele artiklen i form af et billede af artiklen. Det kan dog være i strid med forfatterens ophavsret, og man skal i de tilfælde som overvejende hovedregel altid sikre sig forfatterens accept, før man deler noget som helst.

Oplever man at være blevet udsat for en krænkelse af ens ophavsret, er det vigtigt, at man sikrer sig fornøden bevis for den påståede krænkelse. Er delingen sket i forbindelse med erhvervsmæssig brug har det betydning for størrelsen på det krav, der kan fremsættes mod krænkeren. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, i hvilken forbindelse delingen er sket.

Ønsker du hjælp til en ophavsretlig problemstilling?

Hvis du er blevet udsat for en krænkelse af din ophavsret, så kan vi hjælpe dig med en vurdering af din retsstilling. Vi kan også være behjælpelig med alle de praktiske ekspeditioner, herunder udarbejdelse af krav. Er du omvendt kommet i en situation, hvor du har krænket andres ophavsret, så kan vi også være behjælpelige med vurdering af din situation samt hjælp til, hvordan du bør gå videre.

Hvordan foregår sagsbehandlingen?

Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver din sag. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i immaterialret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du fri mulighed for at besvare disse på platformen. På denne måde kan du og rådgiverne sammen danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Hvad gør jeg når jeg har fundet et tilbud?

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På denne måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Alt sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Ophavsret som ansat

Hvad er en ophavsret?

Ophavsretsloven yder beskyttelse af litterære og kunstneriske værker. Kravet til at opnå beskyttelse er, at værket skal være tilstrækkeligt “originalt”. Originalitetskravet indebærer, at værket skal være et resultatet af ophavsmandens personlige og nyskabende indsats. Med andre ord skal værket have en vis “værkshøjde” for at kunne nyde beskyttelse.

Ophavsretten beskytter derudover andre frembringelser, der både kan være af kunstnerisk og teknisk karakter. Forskellen her er, at disse værkstyper beskyttes af det man kalder ophavsretsbeslægtede rettigheder (for nogle særlige rettigheder kaldes det naboretlig beskyttelse), som bl.a. finder anvendelse på særligt udøvende kunstnere, såsom musikere og sangere mv. Ophavsretten kan også i særlige tilfælde beskytte frembringelser, der ikke har et kunstnerisk element. Dette er tilfældet, når en pladeproducent har en ophavsretsbeslægtet ret til de lydoptagelser, som pladeproducenten producerer.

Inden for immaterielretten er ophavsretten nemmere at opnå beskyttelse på forstået på den måde, at hvis værket opfylder originalitetskravet, er værket beskyttet uden nogen krav om registrering mv. Ophavsretten varer hele ophavsmandens livstid og indtil der er forløbet 70 år efter ophavsmandens dødsår. Ophavsretten for udøvende kunstnere kan dog undtagelsesvis være kortere end dette.

Hvad indebærer en ophavsret?

Når man som ophavsmand har ophavsretten over et værk, indebærer dette, at man har en eneret til at råde over værket. En eneret til at råde over værket kan enten være i form af eksemplarfremstilling, altså kopiering af værket til brug af andre, eller i form af at kunne gøre værket tilgængeligt for almenheden. 

Visse dele af ophavsretten er som udgangspunkt uoverdragelige, hvilket betyder, at en ophavsret ikke altid kan overdrages til en anden end ophavsmanden. En ophavsmand vil typisk altid have krav på at blive navngivet på eksemplarer af værket og derudover, at værket ikke må ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der kan være krænkende for ophavsmandens enten litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. 

Hvordan forholder det sig, når man er ansat?

Det fremgår ikke af ophavsretsloven, hvem der har ophavsretten, når en ansat skaber et værk som led i et ansættelsesforhold. I stedet bliver man nødt til at kigge på branchekutymer og retspraksis. Ophavsretten tilkommer som udgangspunkt ophavsmanden. Der gælder dog undtagelser til denne regel. Ophavsretten afhænger af flere kriterier, herunder:

  • ansættelseskontraktens vilkår
  • tidspunktet for frembringelse
  • hvorvidt værket har en tilstrækkelig værkshøjde og
  • hvorvidt værkstypen ligger inden for den ansattes arbejdsområde. 

Det er i praksis meget besværligt, hvis arbejdstagere, der skaber mange værker altid beholdte deres ophavsret. Et eksempel kunne være en journalist, hvis avisen altid ville skulle spørge om tilladelse om udgivelse eller benyttelse. En arbejdsgiver vil oftest ønske, at værker skabt som led i et ansættelsesforhold ikke tilkommer den ansatte, men i stedet tilkommer virksomheden, og dette aftales oftest i ansættelseskontrakten forinden ansættelsesforholdet er igangsat.

Det korte svar

Kravet til, at arbejdstagerens ophavsret automatisk overgår til arbejdsgiveren er, at værket på frembringelsestidspunktet er nødvendigt af hensyn til arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed og derudover, at værket ligger inden for det område, den ansatte er ansat til at udføre.

Hvis arbejdstageren skaber et værk i et ansættelsesforhold, som intet har at gøre med virksomhedens daglige drift eller med det produkt eller den ydelse som virksomheden udbyder, så skal arbejdstageren have mulighed for at beholde ophavsretten til sit værk. 

Ophavsretslovens undtagelse

Ophavsretslovens § 59 siger, at når der er tale om et EDB-program skabt under et ansættelsesforhold i et erhvervsøjemed, så vil ophavsretten tilkomme arbejdsgiveren. Da ophavsretten alene beskytter værket i dens konkrete udformning, og ikke ideen bag værket, er det alene kildekoden for edb-programmet, der nyder beskyttelse.

Ønsker du hjælp til en ophavsretlig problemstilling?

Flere og flere værktøjer begynder at cirkulere internettet og de gør det simpelthen nemmere at kopiere andres værker ulovligt. Vi anbefaler selvfølgelig, at man løser konflikter om ophavsret i henhold til reglerne herom. Vi kan tilbyde rådgivning inden for alle aspekter af ophavsretten. Ligeledes kan vi hjælpe dig med at nedlægge påstand om eventuel kompensation for krænkelsen, hvis det er vores vurdering, at du er berettiget til dette.

Hvordan foregår sagsbehandlingen?

Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver din sag. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i immaterialret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du fri mulighed for at besvare disse på platformen. På denne måde kan du og rådgiverne sammen danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Hvad gør jeg når jeg har fundet et tilbud?

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På denne måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Alt sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Ophavsret på software

Ophavsretsloven beskytter litterære og kunstneriske værker. Software er i ophavsretsloven betegnet som edb-programmer, men er beskyttet som litterære værker. Software kan kun benyttes på teknologiske anordninger, herunder computere.

Hvad er en computer?

En computer er en maskine, der kan foretage enorme mængder af regneoperationer via det binære talsystem. Det binære talsystem er et system, hvori alle variabler udtrykkes som enten 1 eller 0.

En computer er en samling af forskellige elektroniske og fysiske komponenter (hardware). Eksempelvis foretager computeren dens regneoperationer igennem den elektroniske komponent, som man kalder en “CPU” (computer processing unit).
Computeren opbevarer alt dens information i dens harddisk, og den opbevarer den information, som den løbende arbejder med i computerens RAM. Computere har og vil fortsætte med at gennemgå massevis af ændringer og udviklinger. Det er vigtigt, at loven tilpasser sig dette.

Hvad er software?

Software er en overordnet betegnelse for computerprogrammer. Hvor hardware er fysisk håndgribelige ting, eksempelvis dele af en computer eller et tastatur mv., så er software udelukkende binære talkoder. Når programmet er gjort til en binær talkode, er den gjort læselig alene for en computer, og er derfor det man kalder en objektkode/maskinkode.

Forinden det bliver objektkode, skrives det af en programmør i hvad man kalder en kildekode. En kildekode kan inddeles i et hav af programmeringssprog, som afhænger af programmørens behov for det pågældende programs funktionalitet og kompatibilitet. Når et programs kildekode er lavet, skal det omdannes til maskinkode, forinden computeren kan forstå og eksekvere det.

Den, der har skabt noget software har som udgangspunkt ophavsretten til programmet, hvis programmet opfylder originalitetskravet. Dette indebærer, at der er truffet nogle kreative valg samt at programmet er et resultat af ophavsmandens personlige og skabende indsats.

Et edb-program vil som oftest have flere ophavsmænd, herunder programmører, designere m.v. som hver især har ophavsret til deres bidrag til programmet.

Hvordan reguleres software i ophavsretsloven?

Software betegnes i ophavsretsloven som litterære værker. Ophavsretten giver ophavsmanden en eneret. Eneretten indebærer retten til at råde over edb-programmet på forskellige måder. Dels kan ophavsmanden enten vælge at fremstille eksemplarer eller vælge at gøre værket tilgængeligt for almenheden.

Anvendelsen af software vil oftest foregå ved licensaftaler, som brugeren godkender, forinden den installer programmet. Licensaftalen omhandler måden, hvorpå brugeren kan anvende programmet samt hvad der er og ikke er tilladt.

Hvor længe varer ophavsretten for software?

Ophavsretsloven differentierer sjældent mellem hvor længe en ophavsret varer. Ophavsretten til software gælder indtil 70 år efter ophavsmandens død.

Må man kopiere software?

Regler om softwarekopiering er anderledes fra de almindelige regler om kopiering af musik og film. Man må eksempelvis ikke fremstille digitale kopier af edb-programmer til privat brug, medmindre rettighedshaverne har givet tilladelse til dette.

Kopiering er alene tilladt, hvis det er nødvendigt for den formålsmæssige benyttelse af programmet eller hvis det sker i forbindelse med sikkerhedskopiering.

Hvad skal man være opmærksom på med software?

Ophavsretsloven sætter en grænse for beskyttelse som et edb-program, når det kommer til brugergrænseflader. Brugergrænseflader er den æstetiske opsætning af et computerprogram. Disse nyder ikke den samme beskyttelse som programmet og dens kildekode, men kan i stedet falde ind under den almindelige beskyttelse af litterære eller kunsteriske værker.

Der gælder for ophavsretsloven et overordnet princip, der siger, at ideer alene ikke kan nyde beskyttelse. Det er omdiskuteret, hvorvidt en algoritme kan nyde den samme beskyttelse, som et edb-program, da en algoritme som regel betegnes som en abstrakt ide.

Særligt for beskyttelse af software, gælder der i ansættelsesforhold en særlig undtagelse i OPHL § 59, der siger, at ophavsretten til et edb-program skabt i erhvervsmæssige anliggende altid tilkommerarbejdsgiveren.

Hvad er en algoritme?

En algoritme er overordnet set en entydig, men specifik måde at løse en kompleks problemstilling effektivt på utalligt mange. En computer skal gennemgå enorme antal af opgaver, som oftest er de samme, på meget kort tid. I henhold til programmer er en algoritmen den logiske grundstruktur, der ligger bag ved et program eller en programlinje. Med andre ord, er algoritmer forhåndsindstillede løsninger, der fortæller computeren, hvordan opgaven skal løses.

Alligevel er det tilfældet, at selvom algoritmer er til for at sikre effektiviteten bag ethvert system, betegner loven dem alene som abstrakte idéer, som dermed ikke kan nyde beskyttelse. Dette vil formentlig gennemgå ændringer i løbet af de næste par år.

Ønsker du hjælp til en ophavsretlig problemstilling?

Flere og flere værktøjer begynder at cirkulere internettet og de gør det simpelthen nemmere at kopiere andres værker ulovligt. Vi anbefaler selvfølgelig, at man løser konflikter om ophavsret i henhold til reglerne herom. Vi kan tilbyde rådgivning inden for alle aspekter af ophavsretten. Ligeledes kan vi hjælpe dig med at nedlægge påstand om eventuel kompensation for krænkelsen, hvis det er vores vurdering, at du er berettiget til dette.

Hvordan foregår sagsbehandlingen?

Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver din sag. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i immaterialret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du fri mulighed for at besvare disse på platformen. På denne måde kan du og rådgiverne sammen danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Hvad gør jeg når jeg har fundet et tilbud?

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På denne måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Alt sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Krænkelse af varemærkeregistrering

Besiddelse af et solidt varemærke kan give mange fordele til din virksomhed. Desværre giver det også mulighed for at andre virksomheder kan udnytte og misbruge et etableret varemærke til deres egen fordel. Dette er ulovligt og kan i værste fald have den konsekvens at din virksomheds ry lider uoprettelig skade. Derfor kan man få erstatning for den skade, der er sket samt modtage vederlag for, at en anden part har nydt godt af ens varemærke.

Erstatning for krænkelse af varemærke

Krænkes et varemærke, så tilpligtes den krænkende part at betale erstatning for den skade, som krænkelsen har forvoldt rettighedshaveren. Erstatningen udmåles baseret på den forurettedes parts tabte fortjeneste, samt den krænkende parts uberettigede fortjeneste. Den krænkende part skal derudover betale et vederlag til den forurettede for udnyttelsen af varemærket. Er krænkelse af varemærke forsætligt og er der skærpende omstændigheder, så kan der tillige tilkendes godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Foreligger der en licensaftale, så er licensgiveren såvel som licenstageren anset som forurettet.

Selv om krænkelsen er reelt uagtsom, og dette kan bevises, så kan den krænkende part stadig ifalde erstatningsansvar, dog under erstatninglovens normale forskrifter istedet for varemærkelovens bestemmelser.

Forebygning af krænkelse af varemærke på baggrund af dom

Dømmes en part for krænkelse af varemærke, så kan domstolen på begæring beslutte, at den vare, som krænker varemærkeretten, skal:

  • tilbagekaldes,
  • tilintetgøres,
  • udleveres til den forurettede,
  • eller have fjernet de ulovlige varemærker.

Retten tager hensyn til krænkelsens omfang før de ovenstående forebygninger tages i brug.

Ikke krænkelse af varemærke

Det er tilladt at sælge et produkt med et varemærke der ligner ét, der allerede er taget i brug, så længe produktet er anderledes og der ikke kan opstå tvivl om, at der er tale om to forskellige virksomheder uden relation. Hedder et tøjmærke eksempelvis Diva, så kan et andet tøjmærke ikke bruge samme navn. En elektronikproducent ville derimod ikke være afskåret fra at kalde sine computere for Diva.

Varemærker, der er så udbredte og kendte kan dog opnå en bredere beskyttelse på tværs af brancher og produktkategorier. En Østeuropæisk frugthandler havde fået den idé, at bruge et afbidt æble som logo. Den amerikanske teknologivirksomhed, Apple, sagsøgte herefter frugthandleren og fik medhold. Domstolen mente, Apples logo var så velkendt og tæt forbundet til virksomheden, at det ikke kune udelukkes, at folk ville drage relationer til Apple, når de så frugthandlerens logo. På samme måde kan andre virksomheder ikke benytte Coca Cola Company’s Coca Cola skrifttype, da det med det samme ville få forbrugere til at tænke at virksomheden er forbundet til Coca Cola Company.

Hvordan kan LegalHero hjælpe?

Ønsker du hjælp i relation til rettigheder om varemærker? Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante dokumenter til din sag, skal disse vedhæftes på sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i immaterialret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Rådgivning i forbindelse med varemærkeregistrering

Det rigtige varemærke er det ultimative bevis på, at et billede kan sige mere end 1000 ord. Et varemærke kan dog også være andet end blot et billede. Et registrerbart varemærke skal være egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, ligesom det skal kunne gengives grafisk. Foruden billeder og 3D-billeder kan dette blandt andet være slogans, figurer, unik emballage eller varens særlige form.

Hvorfor registrere sit varemærke?

Man kan registrere sit varemærke i Danmark eller i hele EU ved ansøgning. Man kan også blot tage sit varemærke i brug. Dette vil forhindre andre i Danmark i at tage samme varemærke i brug. Når det nu alligevel anbefales at registrere sit varemærke, så er grundene adskillige. Man nyder ingen beskyttelse af et uregistreret varemærke i resten af EU. Hvis man ikke registrerer sit varemærke, kan man desuden risikere at ens varemærke ligger for tæt op ad et andet varemærke, hvilket kan føre til en erstatningssag. Registrerer man ikke sit varemærke kan man ydermere fortabe retten til brugen, hvis det lægger sig op ad en anden virksomheds eller persons naturlige egenskaber. Som i Lars H.U.Gs tilfælde, hvor en sangeren havde brugt scenenavnet Lars Hug i mange år, men måtte ændre sit navn, da en navngiven Hug ville have penge for, at kunstneren kunne bruge hans familienavn.

Varemærkeregistrering i Danmark

Varemærkeregistrering i Danmark varer i 10 år, og kan derefter forlænges med yderligere 10 år. Der er ingen grænse for hvor mange gange en virksomhed kan fornye deres registrering. Principielt kan man bruge sit varemærke for evigt, betinget af at man reelt benytter sig af det. Efter at varemærkeregistrering har fundet sted skal man tage det i brug senest 5 år efter Patent- og Varemærkestyrelsen har godkendt registreringen. Varemærkeregistrering gælder kun for den type produkt, eller typer produkt som varemærket er registreret for. Er varemærket for generisk, eller lægger det sig tæt op ad et andet varemærke kan Patent- og Varemærkestyrelsen afslå registreringen.

Varemærkeregistrering i EU

Et alternativ til at registrere sit varemærke i Danmark, er at få det registreret hos EUs Varemærke og Design Myndighed. Så vil din varemærkeregistrering være beskyttet i hele EU (inklusiv Danmark). De samme forhold er gældende når man registrerer hos EU som i Danmark. Varemærkeregistrering varer 10 år og kan fornyes med yderligere 10 år, så længe varemærket er i brug. De samme kriterier benyttes når det besluttes om varemærket kan registreres. Man skal dog være opmærksom på, at i modsætning til den danske Patent- og Varemærkestyrelse, så offentligører EU alle varemærkeregistreringer og giver virksomheder mulighed for at gøre indsigelse 3 måneder efter registreringen.

Hvordan foregår sagsbehandlingen?

Ønsker du hjælp til at få registreret dit varemærke? Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til ift. dit problem. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i immaterialret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Rettigheder over design

Hvad er designret?

Man kan opnå kontrol over sine designs ved blandt andet at lave en registrering af sit design. På den måde har man styr på, hvem der har ret til at benytte ens design, ligesom man altid er klar over, hvordan designet forvaltes. Hvad enten man designer møbler, lamper eller stole, så er det fælles for alle designs, at hvis der skal opnås designret, så skal der i juridisk forstand være tale om et produkt eller en del af et produkts udseende. Ligesom det gør sig gældende ved ophavsret og patenter, så er der altså nogle grundlæggende krav, som skal opfyldes før end, der kan være tale en berettiget adgang til opnå designret.

Mange ønsker at opnå designret i relation til deres erhvervsudøvelse, da det netop kan være eneretten til udnyttelsen af et givent design, der kan være hele omdrejningspunktet i virksomheden. Er man en nyopstartet virksomhed, kan en designret også være fordel at opnå, hvis man eksempelvis gerne vil have investorer med ombord. Kan man vise registeringer på sit design, så er chancen for at andre kommer og snupper idéen nemlig langt mindre.

Vil du have hjælp i relation til dit design? 

Der er flere forskellige typer af beskyttelse, som man kan opnå på sit design. Man kan både opnå beskyttelse nationalt, i EU og internationalt. Vi hjælper med alle ekspeditioner i relation til designbeskyttelse. Det betyder, at vi bistår med den praktiske del af registreringer, ligesom vi også rådgiver dig ift., hvilken type af registering, der er relevant i din situation.

Oplever du at nogen krænker dine designrettigheder? Vi hjælper med al form for sagsbehandling i relation til en situation som denne. Vores jurister har mangeårig erfaring med netop dette område, og kan hjælpe med alle aspekter vedrørende designrettigheder. Vi hjælper med vurderinger af krænkelser, ligesom vi også kan assistere med kommunikation med parter, der krænker din designret.

Hvordan foregår sagsbehandlingen? 

Ønsker du hjælp i relation til desingrettigheder? Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til ift. dit problem. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i immaterialret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Hjælp til patenter

Patenter har historisk set dannet grundlag for en lang række af velkendte opfindelser og i en tid, hvor teknologi skaber muligheder for hurtig udvikling af spændende produkter, er patenter stadig ligeså relevante som de altid har været. Patenter hører under den juridiske disciplin immaterialret. Immaterialretten dækker over retsproblematikker, der vedrører intellektuelle frembringelser. Det er med andre ord frembringelser, der kommet til ved brug af blandt andet en særegen kreativ indsat.

Hvad er et patent?

Et patent er en ret til en udnyttelse af en opfindelse. Har man opnået eneret på en opfindelse gennem et patent, kan man som den retmæssige ejer af patentet opnå en adgang til i en erhvervsmæssig sammenhæng at producere og sælge den pågældende opfindelse. Et patent kan være rigtig brugbart, hvis man ønsker at udvikle en forretning, der forudsætter hjælp fra investorer. Investorer vil nemlig i det fleste tilfælde mene, at et registreret patent har stor betydning for, om et givent produkt kan opnå en markedsdominans. En opfindelse uden et registeret patent, er nemlig i overhængende stor fare for at blive kopieret.

Har man fået patent på en opfindelse, giver patentet eneret til at udnytte opfindelsen i op til 20 år. Efter udløbet af perioden på de 20 år, har man mulighed for at forlænge rettigheden til udnyttelsen af opfindelsen.

Man opnår et patent ved at indgive en ansøgning herom. Men først bør man undersøge, om den pågældende opfindelse som man ønsker at patentere, overhovedet opfylder kravene for patentering. Kravene består i, at opfindelsen selvfølgelig skal være ny. Opfindelsen må altså ikke være kendelig i hverken Danmark eller andre andre steder rundt omkring i verden.

Herudover opfindelsen have karakter af, at den adskiller sig fra andre lignede løsninger indenfor det pågældende emne. Det kaldes opfindelseshøjde. Som den tredje betingelse skal opfindelsen kunne udnyttes i en industriel produktion. Betingelserne er her skitseret op i et teoritisk format, hvilket muligvis kan bevirke en tvivl ift. den praktiske situation. Har du nogen spørgsmål til, om din opfindelse opfylder betingelserne for  patentering, hjælper vi dig gerne med en vurdering heraf.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Hvis du ønsker hjælp i relation til patentering, så kan vi bistå dig fra start til slut i forløbet. Vi hjælper dig med vurderingen af, om du opfylder betingelserne for patentering, ligesom vi også gerne bistår dig i forhold til udfyldelse af ansøgningen. Med andre ord, så hjælper vi dig sikkert og trygt i mål under hele processen.

Står du i en situation, hvor din rettighed er blevet krænket, så hjælper vi dig gerne med de juridiske værktøjer, som du i den forbindelse kan gøre brug af.

Hvordan foregår sagsbehandlingen? 

Ønsker du hjælp i relation til rettigheder om patenter? Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til ift. dit problem. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i immaterialret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Rådgivning i forhold til ophavsrettigheder

Hvad er ophavsret?

Der findes en en række krav, der skal opfyldes, før end der kan opnås ophavsret på et værk. Et af kravene består i, at det pågældende værk, der skabes, skal være originalt. Der er ikke nogen klar definition af, hvonår et værk er originalt, men der findes nogle momenter, der er af betydning for, om et værk er af original karakter eller ej. Herunder skal være være skabt ved egen personlig indsants, ligesom det også skal være kreativt på sin egen særegne måde.

Herudover skal værket endvidere være litterært eller kuntnerisk før end, det kan opnå ophavsretlig beskyttelse. Det kan umiddelbart lyde meget bred omfavnende, og det er det i praksis også. Ophavsretten dækker nemlig over rigtig mange ting – ligefra bøger til EDB-programmer.

Ønsker du hjælp til en ophavsretlig problemstilling?

Der er en stigende tendens til krænkelser af ophavrettigheder, og det skyldes som overvejende den teknologiske udvikling. Teknologien gør det nemlig nemmere at kopiere andres værker. Den lette adgang til at kunne lade sig inspirere af andre, bliver for nogen for fristende, og det kan resultere i en overtrædelse af ophavsretten. Det kan være meget frustrerende at blive udsat for ophavsretlige krænkelser, men faktisk kan det den anden vej rundt også nogle gange være svært at vide, om man rent faktisk overtræder andres ophavsret.

Derfor er dette område blevet genstand for lidt alternative retshåndhævelser indenfor de seneste par år. Det kan blandt andet ses på de sociale medier.

Vi anbefaler selvfølgelig til, at man løser konflikter om ophavsret i henhold til reglerne herom. Vi kan tilbyde rådgivning indenfor alle aspekter af ophavsretten. Hvad enten du som privatperson eller som erhvervsdrivende har været udsat for en ophavsretlig krænkelse, så kan vi bistå dig med at få stoppet den krænkende adfærd, ligesom vi også kan hjælpe dig med at nedlægge påstand om eventuel kompensation for krænkelsen, hvis det er vores vurdering, at du er berettiget til dette.

Er du i gang med at frembringe eller udvikle noget, men er du i tvivl, om du krænker andre ophavsrettigheder? Så hjælper vi dig gerne med en vurdering af, hvor du står.

Et andet eksempel på et tilfælde, hvor vi også hjælper, er situationen, hvor du selv er blevet anklaget for at krænke andres ophavsret. I dette tilfælde hjælper vi også gerne med blandt andet med al kommunikation med modparten, således at dine påstande fremstår sagligt og i et klar juridisk format.

Hvordan foregår sagsbehandlingen? 

Ønsker du hjælp i relation til en ophavsretlig problemstilling? Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til ift. dit problem. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i immaterialret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Immaterialret

Immaterialret eller intellektuel ejendomsret er en betegnelse for retsbekyttelsen af intellektuelle frembringelser. Beskyttelsen af immaterialrettighederne er lovbestemt i forskellige love for de forskellige typer af frembringelser, der beskyttes.

Ophavsretten beskytter som udgangspunkt alle litterære og kunstneriske værker i 70 år efter ophavsmandens død. Det kan være bøger, film, musik, fotografier og malerier, men også software, brugskunst, bygningsværker og koreografi falder ind under ophavsrettens værksbegreb.

Patenter giver mulighed for at forbyde andres kommercielle udnyttelse af opfindelser. Der kan opnås et patent på tre betingelser. Opfindelsen (1) er ny, (2) adskiller sig væsentligt fra kendt teknik og (3) kan udnyttes industrielt.

Varemærker er oftest firmanavne, produktnavne og domænenavne, men varemærker kan også være et 3-dimensionelt mærke, en lyd eller en farve. Varemærker kan ligeledes beskyttes mod krænkelser fra tredjemand.

Populære ydelser indenfor immaterialret