Datio in solutum
Hvad betyder datio in solutum?
Datio in solutum (latinsk) og betegner kreditors fyldestgørelse, der sker ved, at han modtager en ydelse, som han ved er anderledes fra den, som debitor skyldte.
Begrebet er en juridisk terminologi, der anvendes i kontraktret. Det betyder direkte oversat 'betalingsudløsning'. Det henviser til den situation, hvor en kreditor uden forudgående aftale fra skyldneren giver skyldneren mulighed for at betale skyldssummen i stedet for en anden ydelse.
Eksempel
For at give et konkret eksempel, så kan datio in solutum bruges, når en kreditor accepterer betaling i kontanter i stedet for varer eller tjenesteydelser, som skyldneren har lovet at yde. Dette sker kun, hvis kreditor giver sit samtykke, og hvis skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser for det aftalte.
Hvad er formålet?
Formålet er er at give kontraktspartnere en måde at løse kontrakterne på. Det kan være fordelagtigt for begge parter. Det giver begge kontraktsparter mulighed for at undgå eventuelle konflikter eller tvister, hvis begge parter vælger at bryde kontrakten.
Rene tilfælde af dato in solutum indebærer:
- Debitor tilbyder en ydelse, som ikke er rigtig opfyldelse
- Kreditor tager imod ydelsen, selvom han ved, at ydelsen ikke er rigtig opfyldelse.
Ved kreditors accept af den tilbudte ydelse opgives kravet på den oprindelige ydelse.
Hvornår bruges datio in solutum?
Udtrykket er en juridisk betegnelse, der beskriver en situation, hvor en person vælger at betale et skyldigt beløb ved at erklære, at det skyldige beløb er blevet betalt eller gengivet. Dette bruges ofte, når der ikke er en fysisk betaling eller en kontrakt mellem to parter. Det betyder, at de to parter har kun en verbal aftale, der er godkendt af begge parter.
Datio in solutum anvendes oftest, når et skyldigt beløb er uopretteligt og uberettiget. Det er oftest tilfældet, hvis et skyldigt beløb er betalt og gengivet på et tidspunkt, hvor det ikke længere kan udsættes eller ændres.
Hvad er forskellen mellem novation og datio in solutum?
Novation er ophør af et skyldforhold, enten ved at der stiftes et nyt mellem de samme parter, eller ved at en ny kreditor eller debitor indtræder i skyldforholdet. Det vil med andre ord sige, at ved novation erstattes et eksisterende skyldforhold med et nyt skyldforhold. I modsætning til datio in solutum som ophører det eksisterende skyldforhold, uden at der i den forbindelse kommer et nyt skyldforhold til eksistens.
Relaterede ord
Ofte stillede spørgsmål
Undertiden opgiver fordringshaveren sit krav mod at få en anden ydelse end den, der ifølge kontrakten er rette ydelse. Begrebet henviser således til en opfyldelse af en aftalt forpligtelse ved at erlægge en anden ydelse end den fastsatte.
Ved novation ophør et ældre skyldforhold i forbindelse med stiftelse af et nyt skyldforhold. Ved novation sker der således ikke blot en tilpasning af aftalen eller en fornyelse af den oprindelige fordring - men der er tale om en ny aftale. Det betyder et nyt skyldnerforhold, der bringer det oprindelige skyldforhold til ophør.
Begrebet er en retlig ordning, der giver låntager mulighed for at frigøre sig fra et lån eller en gæld ved at betale et beløb, der er højere end det skyldte beløb. Det bruges især, når låntager ikke har midler til at betale det skyldte beløb. Man kan f.eks. tale om datio in solutum, når en forbruger ikke har penge til at betale et resterende lån eller en gæld. I sådanne tilfælde kan forbrugeren aftale med långiveren eller kreditgiver at betale et højere beløb end det skyldte beløb.
