Baggrund

Lejekontrakt til værelse

Når du skal udleje din bolig eller et værelse, er der flere elementer du skal være opmærksom på. Reglerne afhænger af, om du skal leje din egen bolig ud eller fremleje. Hvis du som udlejer ønsker en tidsbegrænset kontrakt, skal du ligeledes opfylde bestemte betingelser. Hos Lexly får vi dig sikkert i mål, så du undgår tvister og misforståelser i forbindelse med udlejningen.

Tager 10 minutter
Kan downloades med det samme
Genereres automatisk
Skræddersyet udfra dine svar
Tilkøb ekspertrådgivning
Vi finjusterer dokumentet til dig
Lav online
Fra 349 kr.
Med jurist
Fra 2.245 kr.

Priser fra

349 kr.

Inkl. moms

Opret lejekontrakt
Sådan fungerer det
  • Svar på spørgsmålene i vores online formular.
  • På kun 10 min at får du et
    juridisk korrekt dokument.
  • Lav ændringer i
    dokumentet eller hent
    det som PDF.
Vi har bl.a. været omtalt i
Logo Børsen Logo Berlingske Business Logo DR Logo Frederiksborgamtsavis Logo Djøfbladet

Hvorfor udarbejde en lejekontrakt?

Måske står du og skal udleje et værelse og har i den forbindelse brug for at udarbejde en lejekontrakt. Det kan være fristende at udleje et værelse, uden at få lejekontrakten på plads, hvis man blot udlejer til venner eller familie og ikke tænker skriftlig dokumentation vil være relevant. Det anbefales dog kraftigt i alle tilfælde, at du får udarbejdet en lejekontrakt. Kontrakten fungerer som fundamentet mellem udlejer og lejer, og fungerer som bevis hvis der skulle opstå tvister.

Selvom kontrakten kan virke som en uoverskuelig opgave, kan man komme i problemer hvis den ikke er udfyldt korrekt. I dette tilfælde er det lejelovens regler som gælder, som typisk beskytter lejeren. Hvis du vil undgå ubehagelige overraskelser og misforståelser i forbindelse med din boligsituation, er det vigtigt at du har en gyldig lejekontrakt med det korrekte indhold. Uden en lejekontrakt er du ikke særlig godt stillet i forhold til tvister og uenigheder.

Udlejning af private værelser - hvilke regler gælder?

Mange unge studerende står ofte overfor en vanskelig boligjagt i forbindelse med deres studiestart. Det kan være en jungle at finde den rigtige bolig, til den rigtige pris uden at blive snydt. Som udlejer, er det vigtigt at skelne mellem udlejning af værelse i en bolig man selv ejer, eller udlejning af værelse som man lejer (fremleje). Der er dog mulighed for både at udleje et værelse i sin bolig - hvis man selv ejer boligen eller lejer boligen, dog forekommer forskellige regler. 

Udlejning af værelse som ejer

Du har mulighed for at udleje et værelse, hvis du bor i en ejerbolig. Hvis du er andelshaver, kan der dog være vedtægter i andelsforeningen, som kan sætte begrænsninger - derfor skal du være opmærksom på disse. Hvis du udlejer et værelse eller en bolig du selv bor i, skal der betales skat. Dog er der et bundfradrag, hvilket betyder, du kun skal betale skat, hvis lejeindtægterne overstiger et vist beløb.

Fremleje, hvis du selv lejer en bolig

Hvis du ønsker at leje en bolig ud eller dele af en bolig, som du ikke selv ejer, har du mulighed for at benytte fremleje. Det kan f.eks. være i forbindelse med studieophold, udstationering eller længere rejse. Der er bestemte regler for udlejning af henholdsvis hele boligen eller dele af bogen. Hvis du ønsker at fremleje din bolig, er du ‘’fremlejegiver’’ og din nye lejer vil være ‘’fremlejetager’’. I forbindelse med fremleje, har du ligeledes brug har en fremlejekontrakt. På linket kan du blive klogere på fremleje af dele af boligen eller hele bolig, samt hvilke betingelser du skal overholde. 

Hvis du er i tvivl om hvordan din huslejepris skal beregnes eller om dine huslejestigninger er lovlige, står Lexly ligeledes klar til at hjælpe dig. 

Standard lejekontrakt - skabelon

Mange vælger at benytte en standardformular, når de skal udarbejde en lejekontrakt på udlejning af et værelse. På indenrigs- og boligministeriet er der mulighed for at downloade en simpel standardlejekontrakt. Dog er det vigtigt at nævne, at alle kontrakter er forskellige og dine boligforhold passer nødvendigvis ikke ind i en standardkontrakt. Der kan være forskellige faldgruber ved en standdardlejekontrakt. I standardlejekontrakter skal man være særlig opmærksom på § 11, som kan volde problemer senere hen. 

Vær obs på standardlejekontraktens § 11

I lejekontrakten findes 12 paragraffer, hvoraf de første 9 er afkrydsningsskemaer. Herefter er der i §§ 10 og 11 mulighed for at indskrive særlige vilkår og afvige fra lejelovens almindelige bestemmelser. Et punkt man skal være opmærksom på i standardlejekontrakten er kontraktens § 11 om ‘’særlige vilkår’’. I dette felt kan det være svært for almindelige lejere og udlejere at vide hvad der skal indskrives, så kontrakten ikke går hen og bliver ugyldig. I feltet bestemmes bl.a. muligheden for huslejestigninger. I sådan henseende kræver det kendskab til lejelovens bestemmelser, hvilket de færreste har. Hos Lexly har vi mulighed for at hjælpe dig med udfyldelse af kontrakten. 

Tidsbegrænset lejekontrakt på værelse

Med tidsbegrænset lejemål menes der, at lejemålet udlejes i en bestemt periode. For at benytte en tidsbegrænset lejekontrakt, skal der foreligge en saglig begrundelse med udgangspunkt i udlejerens forhold. Saglige grunde for tidsbegrænset kontrakter kan f.eks. være:

  • Udlejer skal udstationeres, studieophold eller arbejde
  • Længerevarende sygdom
  • Nedrivning
  • Ombygning
  • Lejemålet skal sælges efter lejeperiodens ophør
  • Øvrige

Hvis udlejer eller lejer ønsker at kunne opsige lejemålet, skal dette skrives i kontrakten, da dette ellers ikke er muligt. Det skal fremgå af lejekontraktens § 11 under ‘’særlige vilkår’’, hvis lejekontrakten er tidsbegrænset. Hvis tidsbegrænsningen i lejemålet ikke er tilstrækkeligt begrundet, skal Boligretten i sidste ende tilsidesætte tidsbegrænsningen.

Forlængelse af tidsbegrænset lejekontrakt

Der er mulighed for at forlænge den tidsbegrænsede lejekontrakt, hvis udlejer stadig har en saglig begrundelse. Hvis dette er tilfældet, skal der udarbejdes en ny tidsbegrænset lejekontrakt, hvor både lejer og udlejer underskriver.

Når det tidsbegrænsede lejeforhold ophører, skal udlejer altid sørge for at lejer fraflytter lejemålet. Hvis udlejer ikke opfordrer til det og lejer ikke fraflytter, ender lejemålet med at blive ubegrænset. Hvis man som udlejer ønsker at undgå tvister angående fraflytning, er det vigtigt at vedkommende sørger for at dokumentere, at man har forsøgt at få lejer til at fraflytte. 

Indhold på tidsbegrænset lejekontrakt

Kontrakten skal udarbejdes ligesom en almindelig lejekontrakt. Dog skal der under lejekontraktens formular § 11 om ‘’særlige vilkår’’ anføres længden på lejeperioden, begrundelsen for tidsbegrænsningen og mulighed for uopsigelighed/opsigelighed i perioden. 

Eksempel på lejekontrakt

Lejekontrakt
Eksempel på lejekontrakt (forside).

Værd at vide for udlejer

Depositum

Som udlejer kan man kræve depositum svarende til 3 måneders husleje. Depositummet fungerer som udlejers sikkerhed for at udleje sin bolig.

Indflytning og fraflytning

Det anbefales at der ved indflytning af en lejer udarbejdes en indflytningsrapport. Rapporten kan være relevant, hvis man udlejer hele sin bolig. Rapporten har til formål at dokumentere eventuelle fejl, så lejer ikke hæfter for dem efterfølgende. Dokumentet fungerer som sikkerhed både for lejer og udlejer.

Ligeledes anbefales det ved fraflytning, at lejemålet bliver gennemgået for fejl. Fraflytningsrapporten er et krav, hvis man har mere end en beboelseslejlighed.

Opsigelse af værelse

Hvis der er tale om tidsubegrænset udlejning af et værelse, hvor du selv bor i den resterende del af boligen, kan du opsige din lejer med minimum 1 måneds opsigelse (med mindre andet er fremgår af kontrakten). Opsigelsen behøver ikke være begrundet.

Hvis der derimod er tale om tidsbegrænset leje af et værelse, er udgangspunktet at det ikke er muligt at opsige sit lejemål med mindre lejer og udlejer har aftalt andet. Udlejeren har dog mulighed for at ophæve lejemålet uden varsel, hvis lejer har misligholdt lejeaftalen. 

Få styr på detaljerne

Inden du skriver under er det vigtigt at få en grundig gennemgang af lejekontrakten. På den måde snyder du ikke dig selv eller udlejer. Hvis du er lejer eller udlejer, skal du også tage stilling til om der må være husdyr i boligen. Betaling af forbrug af el, vand og varme skal også være tydelig i lejekontrakten. Hvis du er i tvivl om nogle af lejekontraktens elementer, kan vi hjælpe dig. Hermed sikrer du, at du står bedst muligt i forhold til tvister.

Lad Lexly hjælpe dig 

Har du brug for hjælp og vejledning om din lejekontrakt og er du i tvivl om du overholder alt lovgivning? Hos Lexly tjekker vi bl.a. efter fejl og mangler ved kontrakten, huslejereguleringer, opsigelse, depositum, ind- og fraflytningsrapporter eller hvad du netop står og søger rådgivning om. Ved at lade Lexly hjælpe dig hele vejen, sikrer du at du får den bedst mulige løsning til dit individuelle behov. Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter en sag, hvor du beskriver hvad du ønsker hjælp til. Hvis du har relevante papirer som skal vedhæftes, kan du også vedhæfte dem. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag os hos. 

Sagen vil blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i lejeret, så du er sikker på at få kompetente fagfolk på opgaven. Sagen og eventuelt tilhørende materiale bliver kigget igennem og vores jurister vil stille yderligere spørgsmål hvis det er nødvendigt. Du vil herefter modtage et eller flere tilbud på, hvordan opgaven vil blive løst for dig.

Ønsker du at acceptere en af løsningerne, accepterer du blot tilbuddet hvorefter sagsbehandlingen vil påbegynde. Du vil altid have det fulde overblik over hvilke omkostninger der er forbundet med sagen og du betaler først når behandlingen er afsluttet. 

Al sagsbehandling foregår online. På den måde har du altid overblik over hvad der sker i din sag.

Relaterede services

Engelsk lejekontrakt

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan laver man en lejekontrakt?

Der er flere måder at lave en lejekontrakt på. Det anbefales du får en skriftlig aftale på plads, hvad enten du er lejer eller udlejer. Udlejeren har mulighed for selv at udfærdige lejekontrakt eller man kan udarbejde kontrakten ud fra en standardformular. Ved standardformularen skal være være opmærksom på § 11 om særlige forhold. Hvis du er i tvivl, er der altid mulighed for at få lejekontrakten udarbejdet hos Lexly.

Hvad menes der med ordensregler og husorden?

Begreberne ordensregler og husorden benyttes ofte i en lejekontrakt og henviser til de regler og vilkår du skal overholde som lejer i en andens bolig. Der kan f.eks. være angivet et tidsrum i, hvornår når skal være ro eller muligheden for at opbevare cykel, bil m.m. Reglerne er til for at indgå uenigheder og få det bedst mulige lejeophold.

Hvilke krav er der ved tidsbegrænsede lejeaftaler?

Udgangspunktet er at alle lejeaftaler er tidsubegrænsede, hvor der ikke er nogen krav. Der er ingen øvre grænse for tidsperioden for tidsbegrænset leje, dog skal udlejer altid sørge for at have en rimelig begrundelse for tidsbegrænsningen.

Lav online
Fra 349 kr.
Med jurist
Fra 2.245 kr.

Priser fra

349 kr.

Inkl. moms

Opret lejekontrakt
Sådan fungerer det
  • Svar på spørgsmålene i vores online formular.
  • På kun 10 min at får du et
    juridisk korrekt dokument.
  • Lav ændringer i
    dokumentet eller hent
    det som PDF.

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis