EMRK
EMRK er den danske forkortelse for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der beskytter individets fundamentale frihed herunder retten til livet, forbud mod at blive udsat for tortur, religions-, ytrings- og forsamlingsfrihed m.fl.
Hvad er EMRK?
EMRK står for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (på engelsk European Convention on Human Rights). Konventionen blev underskrevet i 1950 af Europarådets medlemslande og har til formål at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Konventionen blev inkorporeret i lovgivningen i 1992, og danske domstole har dermed pligt til at håndhæve den.
EMRK omfatter en række grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til liv, frihed og sikkerhed, retten til en fair rettergang, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, pressefrihed, religionsfrihed og beskyttelse mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Indholdet i EMRK
Menneskerettighedskonvention indeholder civile og politiske rettigheder og kan deles op i tre afsnit.
- Første afsnit fokuserer på de grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder. Det kan f.eks være ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, religionsfrihed, retten til frie valg og retfærdig rettergang.
- Andet afsnit omhandler de begrænsninger i menneskerettighederne, som staterne kan foretage under særlige omstændigheder. F.kes. kan stater begrænse menneskerettighederne af hensyn til national sikkerhed, forebyggelse af uro og forbrydelser eller for at beskytte andres rettigheder og frihed.
- Det tredje og sidste afsnit gennemgår klagesystemet, der er knyttet til EMRK.
Krænkelse af menneskerettigheder
Hver enkelt medlemsstat har forpligtet sig til at respektere og beskytte disse rettigheder og frihedsrettigheder. Hvis en person mener, at deres rettigheder er blevet krænket, kan de klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som vil undersøge sagen og træffe en afgørelse.
Konventionen berettiger enhver til — efter at have udtømt nationale klagemuligheder — at indbringe en konventionssikret krænkelse for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Hvad er EMD?
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) er ansvarlig for at overvåge overholdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i de 47 medlemslande i Europarådet. Som enkeltperson har du mulighed for at indbringe en sag for EMD, hvis du mener, at dine menneskerettigheder er blevet krænket af en offentlig myndighed i et medlemsland.
For at indbringe en sag for EMD skal du først have udtømt alle nationale retsmidler i det pågældende medlemsland. Det betyder, at du skal have forsøgt at få dine rettigheder beskyttet i det nationale retssystem, og at du har fået en endelig dom fra den højeste nationale domstol. Hvis du ikke har forsøgt at få dine rettigheder beskyttet på nationalt niveau, vil EMD normalt afvise din sag.
Når du har udtømt alle nationale retsmidler, kan du indsende en klage til EMD.
Baggrunden for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Baggrunden for vedtagelsen af Den Europæiske Menneskerettigheds konvention (EMRK) i 1950 var de traumatiske erfaringer fra Anden Verdenskrig. Hitler havde på grusom måde illustreret, at selv folkevalgte regeringer kan begå ufattelige overgreb mod sine egne statsborgere. Derfor erkendte staterne efter 1945 behovet for en international beskyttelse af individets menneskerettigheder.
Ofte stillede spørgsmål
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er fra 1950. I 1992 blev EMRK endvidere inkorporeret ved lov og blev dermed formelt gjort til en del af dansk ret. EMRK supplerer på vigtige områder Grundlovens rettighedskatalog og har igennem de seneste 15 år fået stadigt stigende betydning i dansk ret.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 1959 ligger i Strasbourg og hører under Europarådet. Domstolen er en overstatslig domstol i Europa, der behandler sager, som vedrører overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention.
Klager kan ikke bringes direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som første instans. Sager skal først behandles færdig af alle statens egne klage- og ankemyndigheder. Hvis en sag derefter bringes til EMD, skal den beskrives. Herefter vurderer EMD om hvorvidt sagen skal afvises eller tages op.
