Juridisk rådgivning ved skilsmisse

Står du overfor en skilsmisse?

Hvis du og din partner står overfor en separation eller skilsmisse, skal I være opmærksom på de juridiske konsekvenser det medfører. Hvis du, din partner eller jer begge ønsker at blive separeret, er der altid ret til separation. Separationen fungerer som en ''time-out'' for ægteskabet, hvor der mulighed for at søge skilsmisse 6 måneder efterfølgende. Direkte skilsmisse er underlagt bestemte betingelser eller kræver enighed blandt begge parter.

Hvis du og din ægtefælle ønsker at blive separeret eller skilt, ophører jeres formuefællesskab. Det betyder, at jeres ejendele som udgangspunkt skal deles mellem jer. Bliv klogere på hvilke beslutninger der er bedst for jeres skilsmisse nedenstående.

Hvad sker der, når man bliver skilt?

Hvis du og din ægtefælle ønsker at blive separeret eller skilt, skal I ansøge Familieretshuset herom. De samme regler gælder endvidere for registrerede partnere. I den forbindelse afhænger ansøgningen om jeres situation og ønsker. I skal tage stilling til om I vil ansøge om:

  • Direkte skilsmisse,
  • om seperation, eller
  • om skilsmisse efter seperation

Hvilken mulighed skal I anvende?

Hvis I begge er enige om, at ville skilles og vilkårene herfor, kan I ansøge Familieretshuset om direkte skilsmisse. I så fald vil Familieretshuset fremsende en bevilling og I vil herefter være skilt.

Såfremt I ikke er enige om at blive separeret eller skilt, kan I udelukkende ansøge om direkte skilsmisse, hvis:

  • Den ene ægtefælle har været utro,
  • Ægtefællerne har boet hver for sig i 2 år eller mere på baggrund af uoverensstemmelser,
  • Den ene ægtefælle har udøvet vold mod den anden ægtefælle eller ægtefællernes børn,
  • Den ene ægtefælle allerede er gift eller
  • Den ene ægteægtefælle bortfører jeres barn/børn til udlandet.

Hvis I ikke er enige om skilsmisse og ingen af ovenstående situationer gør sig gældende i jeres ægteskab, kan I ansøge om separation.

Efter 6 måneders separation har I hver ret til at blive skilt. I skal være opmærksomme på, at I ikke bliver skilt automatisk efter separationen, I skal ansøge Familieretshuet herom.

Hvis I vil separeres eller skilles (eller er uenige herom), kan I ansøge Familieretshuset om at blive indkaldt til vilkårsforhandling. Det er et møde hos Familieretshuset, hvor I får vejledningen og hvor reglerne om skilsmisse bliver gennemgået.

Ved indsendelsen af ansøgningen til Familieretshuset, skal der anvendes en blanket og indbetales en lovpligtigt gebyr. Hvis ikke I kan blive enige om vilkårne for skilsmisse eller separation til vilkårsforhandlingen, bliver sagen sendt til retten.

Separation

Separationen er en prøveperiode, hvor I skal tage stilling til, om I ønsker at blive skilt eller at forblive gift. Ved separation er ægteskabet ikke ophørt men I skal dog være opmærksomme på, at en separation har flere juridiske konsekvenser:

  • Hvis én af jer dør, mens I er separeret, arver I ikke hinanden
  • Jeres formuefællesskab ophører ved udgangspunktet af det døgn hvor Familieretshuset modtager begæringen
  • Troskabspligten ophører
  • Separationen er kun gyldig, hvis I flytter fra hinanden
  • Man kan ikke indgå nyt ægteskab i separationsperioden

Såfremt I bliver enige om skilsmisse, mens I er separeret, kan I ansøge om skilsmisse. Hvis I ikke er enige, skal I være separeret i 6 måneder, hvorefter begge parter har ret til skilsmisse, også selvom I ikke er enige. Man skal være opmærksom på at Familieretshuset ikke automatisk udsteder en skilsmissebevilling, så derfor skal der sendes en ny anmodning ved skilsmisse mod gebyr.

Skilsmisse

Ved skilsmisse ophører jeres formuefællesskab. Det betyder, at I som udgangspunkt skal dele alt hvad I ejer ligeligt mellem jer, medmindre I har særeje.

Ved deling af boet, skal hver ægtefælle opgøre sine aktiver og passiver. Hvis begge jeres bodele er positive, deles de ligeligt mellem jer. Det er ligeledes i samme ombæring, at der tages stilling til, hvorvidt en af parterne skal have udbetalt ægtefællebidrag. Dette sker rent praktisk ved udarbejdelse af en bodelingsoverenskomst, der skal underskrives af begge parter.

Vi anbefaler, at I får hjælp til udarbejdelsen af en bodelingsoverenskomst af en rådgiver med kompetence indenfor området.

Husk børnene

For langt de fleste børn er skilsmisse forbundet med stor sorg og uforudsigelighed, som kan påvirke børnene kraftigt. Det er vigtigt at børnene kommer i første række og man tager højde for deres behov og trivsel. Hvis I har børn, skal I finde den ordning der passer bedst til jer. Vi kan hjælpe dig og dine børn til at få styr på alt det praktiske ved en skilsmisse. Denne manøvre kan virke uoverskuelig og omfattende, så lad Lexly hjælpe jer med rådgivning samt udarbejdelse af nødvendige dokumenter på en nem, sikker og tryg måde.

Lad Lexly hjælpe dig med vejledning om skilsmisse og separation

Ønsker du hjælp til rådgivning om skilsmisse og separation, så har det heldigvis aldrig været nemmere at få det gjort professionelt. Ved at lade Lexly vejlede dig om boopgørelse og bodelingsoverenskomst, sikrer du, at alt bliver gjort hensigtsmæssigt. Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk, at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i familie- og arveret. Lexlys jurister er nøje udvalgte eksperter indenfor deres fagområder og de har alle mange års erfaring indenfor deres felt. Derfor kan du være sikker på, at din opgave bliver løst på den bedst mulige måde. Eksperterne vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Du betaler først, når sagsbehandlingen er afsluttet.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår har man ret til separation?

Man har altid ret til separation, selvom den anden ægtefælle måtte være uenig. Ved uenighed er der dog ikke mulighed for direkte skilsmisse med mindre: din ægtefælle har været utro, I har levet hver for sig i 2 år grundet uenigheder, ved vold mod dig eller børnene eller hvis din ægtefælle har bortført jeres fælles barn.

Hvordan anmoder man om separation eller skilsmisse?

Anmodning til separation eller skilsmisse skal indsendes til Familieretshuset ved brugen af NemID/MitID. Denne dag fungerer som ophørsdagen for jeres fælles formuefællesskab

Hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser følger med skilsmisse?

Når i bliver skilt ophører formuefællesskabet. Det betyder, at jeres fælles formue skal opgøres og fordeles mellem jer. Hvis der er oprettet ægtepagt om særeje, kan det forholde sig anderledes.

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis