Offentlig ret

Offentlig ret er en fællesbetegnelse for statsforfatningsret, forvaltningsret, procesret, folkeret og strafferet. I snævrere omfang omfatter den offentlige ret primært statsforfatningsretten og forvaltningsretten. Disse retsområder omhandler typisk forholdet mellem borgere/virksomheder og det offentlige, hvor offentlig ret er karakteriseret ved myndighedsudøvelse. Den offentlige ret bestemmes typisk og håndhæves af offentlige myndigheder.

Hvad er offentlig ret?

Det er det retlige område, der regulerer forholdet mellem den offentlige myndighed og borgerne. Det omfatter bl.a. forfatningsret, grundlovgivning, administrative love og forordninger, embedslovgivning, skattelovgivning, retsplejelovgivning m.m. Offentlig ret har til formål at sikre, at den offentlige myndighed udøver sin magt på et lovligt og forudsigeligt grundlag, og at borgerne har klarhed over deres rettigheder og pligter.

Folkeret

Folkeretten har til formål at regulere retsforholdet mellem staterne, folkeretlig praksis m.m. De mest kendte eksempler herpå er traktater, forskellige konventioner, overenskomster og charteret.

Forvaltningsret

Forvaltningsretten er et stort område der regulerer forholdet mellem offentlige myndigheder og borgerne. Under forvaltningsloven findes bl.a. offentlighedsloven og kommunestyrelsesloven samt databeskyttelsesreglerne. I kommunerne foretages der sagsbehandling i overensstemmelse med forvaltningsretten og der tages bl.a. stilling til spørgsmål om klager, begrundelser i afgørelser, aktindsigt, offentlighed m.m.

Strafferet

Strafferetten bliver brugt i forbindelse med kriminalitet og dens følgevirkninger. I straffeloven finder man alle strafbare forhold, hvilken straf man kan ifalde samt betingelserne for enten en skærpet eller formildende straf.

Procesretten

Procesretten regulerer domstolens virksomheder og kan opdeles i: civil retspleje, strafferetsplejen, skiftetager og fogedsager.

Offentlig ret vs privatret

Mens offentlig ret fokuserer på forholdet mellem staten og borgere eller virksomheder, har privatretten til formål at regulere retsforholdet mellem private parter. Dette kunne være individer, virksomheder eller andre private organisationer. Privatret inkluderer retsområder som kontraktret, erstatningsret, ejendomsret, og familieret. I modsætning til offentlig ret, hvor der ofte er en magtubalance mellem staten og borgerne, antages det i privatretten typisk, at parterne er på en mere lige fod.

En central forskel er også, at offentlig ret ofte indeholder bestemmelser, der skal fremme samfundsmæssige mål, såsom social retfærdighed, offentlig orden eller national sikkerhed. Privatretten derimod har mere fokus på at beskytte individuelle rettigheder og på at løse konflikter mellem private parter på en retfærdig måde. I privatretten er det også ofte parterne selv, der indgår aftaler og fastsætter vilkårene for deres retsforhold, mens reglerne i offentlig ret i højere grad er fastlagt af lovgivningen og håndhæves af offentlige myndigheder.

Det er vigtigt at bemærke, at skellet mellem offentlig ret og privatret ikke altid er klart, og der er områder, hvor de to retsgrene overlapper. For eksempel kan en virksomheds kontraktforhold blive påvirket af offentlig regulering, og offentlige myndigheder kan indgå i kontraktforhold, der reguleres af privatret. Ikke desto mindre er det grundlæggende formål og fokus i de to retsområder forskelligt, hvilket gør det vigtigt at forstå deres særskilte karakteristika.

Relaterede ord

Civil law

Spørgsmål og svar

Hvem er ansvarlig for at sikre, at offentlig ret overholdes?

Det er regeringens og kommunernes ansvar at sikre, at retten overholdes. Regeringen har ansvaret for at sikre, at love og regler bliver overholdt, og at der ikke sker overtrædelser af loven.

Hvad dækker forvaltningsretten over?

Forvaltningsretten dækker overordnet over alle de regler der regulerer forholdet mellem myndigheder og borgere og myndigheder imellem. Ofte bliver forvaltningsretten berørt i kommunalt regi, hvor man bl.a. vil beskæftige sig med emner som aktindsigt, partshøring og kommunalplaner.

Hvad er forskellen mellem offentligret og privatret?

Der er flere forskelle mellem den offentlige ret og privat ret. Overordnet set beskytter offentlig ret samfundet som helhed, hvorimod privat ret regulerer samspillet mellem individer og grupper.

icon-privat

Ønsker du rådgivning?

Hos Lexly kan du nemt oprette en sag og modtage gratis og uforpligtende tilbud på din juridiske udfordring.

Start her
Lexly platform

Én samlet platform

Vores digitale platform sikrer simpel og effektiv sagsbehandling og kommunikation. Du har kontrol over opgavens udformning, og er altid opdateret på fremskridt.

Prisen er gennemskuelig

Faste og transparente priser

Undgå ubehagelig overraskelser og få en fast pris inden opgaven accepteres. Hele vores effektive tilgang til arbejdet betyder at vi kan tilbyde yderst fordelagtige priser.

Fuldt forsikret

Sikker sagsbehandling

Vi sørger for at din sagsbehandling foregår sikkert og krypteret. Det er kun vores betroede juridiske rådgivere der har adgang til de oplysninger du deler.

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis