Det kan ofte være svært at finde ud af, hvorvidt man har brug for en jurist eller en advokat, når man skal have hjælp til juridiske problemstillinger. Forskellen på advokat og jurist ligger i titlen og den måde loven skelner med dem. Jurister og advokater beskæftiger sig på mange måder med de samme arbejdsopgaver. Der er dog en betydelig forskel på titlerne. Derfor vil LegalHero forklare, hvornår man kan nøjes med en jurist over en advokat og hvad dette vil indebære. 

Hvad er en advokat?

En advokat er en efter loven beskyttet titel. En beskyttet titel indebærer, at man skal opfylde en række krav for at kunne betegnes en advokat i erhvervsøjemed. Det første og krav er, at man skal have en særlig uddannelsesmæssig baggrund for at kunne betegnes en advokat. Uddannelsesmæssigt skal man have bestået kandidatniveau i jura (cand.jur) fra et af landets største universiteter. Efterfølgende skal man gennemføre en tre-årig advokatuddannelse. 

Den efterfølgende tre-årige uddannelse fungerer som en slags specialiseret uddannelse. Oftest vælger man at arbejde som advokatfuldmægtig på et advokatkontor, men det er dog ikke den eneste mulighed for at opnå juridisk praktisk erfaring. Der er tale om en både praktisk og teoretisk anlagt uddannelse, der afsluttes med en skriftlig advokateksamen og en praktisk prøve i retssagsbehandling. Gennemføres dette, er det et krav, at man skal beskikkes hos Civilstyrelsen, forinden man kan betegnes som en advokat.

Vigtigt vedrørende forskellen på advokat og jurist

Forskellen på advokat og jurist er særligt vigtig med henblik på forsikring. En praktiserende advokat skal, for at beholde sin beskikkelse, tegne en ansvarsforsikring, der dækker min. 2,5 mio. kr. samt en garantiordning, der dækker min. 5 mio. kr. Hensigten bag dette er, at man som advokat kan risikere at begå professionelle fejl, som kan og oftest vil forårsage tab af en eller anden art. Garantiordningen er til for at dække tab som følge af svigagtige forhold fra advokaten eller dennes personales side. 

Når man har fået tildelt sin beskikkelse og praktiserer jura, er det et krav at man som advokat deltager i en regelmæssig efteruddannelse, som finder sted parallelt med det daglige arbejde som advokat. Endvidere skal man være medlem af Advokatsamfundet, hvilket betyder, at man er underlagt advokatetiske regler. 

Hvad er en jurist?

Selvom advokat er en beskyttet titel, er jurist ikke. Enhver kan i princippet kalde sig selv en jurist. Alligevel er det langt fra tilfældet, at enhver er en jurist. I Danmark er stort set alle jurister uddannet fra jurastudiet. Jura som uddannelse udbydes ikke kun gennem jurastudiet, men også gennem forskellige handelsskoler. Vælger man dog at blive uddannet som jurist uden om jurastudiet, fravælger man automatisk at blive advokat. Dette er fordi man dermed uddannes som erhvervsjurist. Som erhvervsjurist kan man bestride et job som advokatfuldmægtig på et advokatkontor. 

En jurist er af denne grund heller ikke underlagt de samme forsikrings- og etiske krav som en advokat ellers er.

Hvad bør jeg vælge?

Det er en god tommelfingerregel at huske, når man skal repræsenteres i retten, skal man have fat i en advokat. Til næsten ethvert andet anliggende kan man nøjes med en jurist. En jurist kan rådgive og vejlede dig på niveau med enhver advokat. En jurist kan dog kun i et meget begrænset omfang repræsentere klienter i retten. Dette skyldes, at jurister ikke har møderet i en retssal. Hvis du derfor har brug for almindelig juridisk rådgivning, bør du overveje, hvorvidt det bedst kan betale sig at benytte en jurist. 

Det bør også fremhæves, at advokater typisk er betydeligt dyrere end jurister. Denne prisforskel skyldes formentlig den ekstra uddannelse, øget erfaring samt den sikkerhed der stilles til rådighed gennem forsikring og garanti. Juridisk rådgivning, hvad end der er tale om rådgivning fra en advokat eller jurist, skal ikke alene baseres på pris, men også på resultater. Vi mener ikke, at en høj pris er ensbetydende med et bedre resultat. På samme måde er en meget lav pris ikke altid ensbetydende med den bedste løsning. Vi mener derimod, at du som kunde skal vide, hvad du betaler for, og at du skal komme fra en rådgivningsoplevelse med en god mavefornemmelse over hvad du har fået set ift hvad du har betalt.

Hvad kan LegalHero hjælpe med?

Hos LegalHero kan du finde dygtige eksperter til at hjælpe dig med dine juridiske problemstillinger. Hvad end du har brug for juridisk rådgivning eller udfærdigelse af et dokument, så kan LegalHero hjælpe dig i mål. Vores jurister kan også hjælpe med at revidere og gennemgå et dokument, som du er blevet præsenteret for af en aftalepart. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du overhovedet har brug for en aftale, så kan du altid få en saglig vurdering af en af vores jurister.

Hvordan foregår sagsbehandlingen? 

Ønsker du juridisk rådgivning, foregår det praktisk sådan, at du skal oprette en sag hos os, hvor du beskriver, hvad du gerne vil have hjælp til og omfanget af dit behov. Har du relevante papirer eller dokumenter til sagen, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget sagen, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i inden for det pågældende retsområde. De vil kigge sagen og dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse på platformen. Når rådgiverne har fået et overblik over, hvilken løsning du har brug for, vil du modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har det det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet, vil der ske betaling.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.