Hvad er en ophavsret?

Ophavsretsloven yder beskyttelse af litterære og kunstneriske værker. Kravet til at opnå beskyttelse er, at værket skal være tilstrækkeligt “originalt”. Originalitetskravet indebærer, at værket skal være et resultatet af ophavsmandens personlige og nyskabende indsats. Med andre ord skal værket have en vis “værkshøjde” for at kunne nyde beskyttelse.

Ophavsretten beskytter derudover andre frembringelser, der både kan være af kunstnerisk og teknisk karakter. Forskellen her er, at disse værkstyper beskyttes af det man kalder ophavsretsbeslægtede rettigheder (for nogle særlige rettigheder kaldes det naboretlig beskyttelse), som bl.a. finder anvendelse på særligt udøvende kunstnere, såsom musikere og sangere mv. Ophavsretten kan også i særlige tilfælde beskytte frembringelser, der ikke har et kunstnerisk element. Dette er tilfældet, når en pladeproducent har en ophavsretsbeslægtet ret til de lydoptagelser, som pladeproducenten producerer.

Inden for immaterielretten er ophavsretten nemmere at opnå beskyttelse på forstået på den måde, at hvis værket opfylder originalitetskravet, er værket beskyttet uden nogen krav om registrering mv. Ophavsretten varer hele ophavsmandens livstid og indtil der er forløbet 70 år efter ophavsmandens dødsår. Ophavsretten for udøvende kunstnere kan dog undtagelsesvis være kortere end dette.

Hvad indebærer en ophavsret?

Når man som ophavsmand har ophavsretten over et værk, indebærer dette, at man har en eneret til at råde over værket. En eneret til at råde over værket kan enten være i form af eksemplarfremstilling, altså kopiering af værket til brug af andre, eller i form af at kunne gøre værket tilgængeligt for almenheden. 

Visse dele af ophavsretten er som udgangspunkt uoverdragelige, hvilket betyder, at en ophavsret ikke altid kan overdrages til en anden end ophavsmanden. En ophavsmand vil typisk altid have krav på at blive navngivet på eksemplarer af værket og derudover, at værket ikke må ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der kan være krænkende for ophavsmandens enten litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. 

Hvordan forholder det sig, når man er ansat?

Det fremgår ikke af ophavsretsloven, hvem der har ophavsretten, når en ansat skaber et værk som led i et ansættelsesforhold. I stedet bliver man nødt til at kigge på branchekutymer og retspraksis. Ophavsretten tilkommer som udgangspunkt ophavsmanden. Der gælder dog undtagelser til denne regel. Ophavsretten afhænger af flere kriterier, herunder:

  • ansættelseskontraktens vilkår
  • tidspunktet for frembringelse
  • hvorvidt værket har en tilstrækkelig værkshøjde og
  • hvorvidt værkstypen ligger inden for den ansattes arbejdsområde. 

Det er i praksis meget besværligt, hvis arbejdstagere, der skaber mange værker altid beholdte deres ophavsret. Et eksempel kunne være en journalist, hvis avisen altid ville skulle spørge om tilladelse om udgivelse eller benyttelse. En arbejdsgiver vil oftest ønske, at værker skabt som led i et ansættelsesforhold ikke tilkommer den ansatte, men i stedet tilkommer virksomheden, og dette aftales oftest i ansættelseskontrakten forinden ansættelsesforholdet er igangsat.

Det korte svar

Kravet til, at arbejdstagerens ophavsret automatisk overgår til arbejdsgiveren er, at værket på frembringelsestidspunktet er nødvendigt af hensyn til arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed og derudover, at værket ligger inden for det område, den ansatte er ansat til at udføre.

Hvis arbejdstageren skaber et værk i et ansættelsesforhold, som intet har at gøre med virksomhedens daglige drift eller med det produkt eller den ydelse som virksomheden udbyder, så skal arbejdstageren have mulighed for at beholde ophavsretten til sit værk. 

Ophavsretslovens undtagelse

Ophavsretslovens § 59 siger, at når der er tale om et EDB-program skabt under et ansættelsesforhold i et erhvervsøjemed, så vil ophavsretten tilkomme arbejdsgiveren. Da ophavsretten alene beskytter værket i dens konkrete udformning, og ikke ideen bag værket, er det alene kildekoden for edb-programmet, der nyder beskyttelse.

Ønsker du hjælp til en ophavsretlig problemstilling?

Flere og flere værktøjer begynder at cirkulere internettet og de gør det simpelthen nemmere at kopiere andres værker ulovligt. Vi anbefaler selvfølgelig, at man løser konflikter om ophavsret i henhold til reglerne herom. Vi kan tilbyde rådgivning inden for alle aspekter af ophavsretten. Ligeledes kan vi hjælpe dig med at nedlægge påstand om eventuel kompensation for krænkelsen, hvis det er vores vurdering, at du er berettiget til dette.

Hvordan foregår sagsbehandlingen?

Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver din sag. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i immaterialret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du fri mulighed for at besvare disse på platformen. På denne måde kan du og rådgiverne sammen danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Hvad gør jeg når jeg har fundet et tilbud?

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På denne måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Alt sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.