Hvad er et varemærke?

Et varemærke kan i henhold til varemærkelovens § 2 bestå af alle arter af tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk. Dette omfatter bl.a. ord og ordforbindelser, slogans, personnavne, firmanavne eller navne på fast ejendomme, bogstaver og tal, figurer og afbildninger eller varens form, udstyr eller emballage. Selve udformningen af en varemærkeregistrering er alene betinget af fantasien, så længe varemærket har det fornødne særpræg og kan karakteriseres som unikt. Når en virksomhed ønsker at registrere et varemærke, er det vigtigt at være klar over en række områder.

Hvorfor registrere sit varemærke?

En varemærkeregistrering er til for at beskytte en virksomheds forretning, da varemærker oftest beskytter firmanavne, produktnavne, loger eller slogans. Man kan registrere sit varemærke i Danmark, i EU eller internationalt ved ansøgning. Et varemærke kan ligeledes opnå beskytte ved ibrugtagning. Dette vil forhindre andre i Danmark i at tage samme varemærke i brug. Registrerer man ikke sit varemærke kan man ydermere fortabe retten til brugen, hvis det lægger sig op ad en anden virksomheds eller persons naturlige egenskaber. Som i Lars H.U.Gs tilfælde, hvor en sangeren havde brugt scenenavnet Lars Hug i mange år, men måtte ændre sit navn, da en navngiven Hug ville have penge for, at kunstneren kunne bruge hans familienavn.

Ibrugtagning

Et varemærke behøver ikke nødvendigvis kun få beskyttelse gennem registrering/ansøgning. Et varemærke kan ligeledes opnå beskyttelse uden registrering ved ibrugtagning. Når et varemærke opnår beskyttelse gennem ibrugtagning, indtræder varemærkebeskyttelsen først, når mærket er taget i brug her i landet, hvilket kræver, at omverdenen har fået kendskab til varemærket, oftest gennem markedsføring. Dette krav har undertiden oplevet ændringer, hvorefter at kravet har en mere lokal karakter end førhen. Alligevel skal der være en konkret og dokumenterbar markedsaktivitet til at få varemærkeretten ved ibrugtagning.

På trods af, at det kan virke svært at opnå beskyttelse gennem ibrugtagning for et varemærke, har beskyttelsen de samme retsvirkninger, som en varemærkeregistrering ville have.

Typer af varemærker

Varemærkebeskyttelse er ikke altid en ting, men kan i stedet være flere forskellige distinkte træk ved en virksomheds navn og produkter. Dette gælder bl.a. for:

  • Figurmærker: Figurmærker omfatter logoer, enten med eller uden ord.
  • Vareudstyrsmærker: Vareudstyrsmærker betegner varemærker, hvor varens form, udstyr eller emballage, udgør varens kendetegn.
  • Lydmærker: Lydmærker omfatter kendingsmelodier, eksempelvis Hjem-is-bil-klokken, som er et dansk registreret varemærke. Enkelte toner er som oftest ikke omfattet.
  • Ordmærker: Ordmærker betegner bogstaver, der danner et ord eller en forkortelse, der kan udtales. Beskyttelsen giver eneret til ordet, uanset i hvilken udformning det anvendes. Ordmærket kan være slagord/slogans, bogstaver og tal mv. Kravene for slagord og slogans er i praksis beskedende.
  • Farvemærker: Farvemærker betegner et varemærke, der kan være bestemt af en bestemt farve. Farven skal i ansøgningen angives præcist, farvekombinationen skal opleves som et forretningskendetegn og hvis der er tale om konturløse farvemærker eller farvekombinationsmærker, skal farverne være opstillet på en systematisk måde (forudbestemt).
  • Andre eksempler:
    • Butiksindretning: Indretning af Apples flagshipstores kan efter sin art udgøre et varemærke (Sag C-421/13). Det er også værd at bemærke, at dette også kan være design eller i særlige tilfælde ophavsret (dog er der høje krav til originalitet).
    • Duftmærker: Det er i C-273/00 Sieckmann, der omhandler duftmærker, blevet præciseret, at et tegn, der ikke kan opfattes visuelt, kan udgøre et varemærke, så længe varemærket kan gengives grafisk og gengivelsen er klar og præcis, kan stå alene, er let tilgængelig, forståelig, bestandig og objektiv. Det er altså relativt svært at leve op til kravene.
    • Multimedie: Kombination af lyd og billede kan i særlige tilfælde opnå varemærkebeskyttelse.

Varemærkebeskyttelse

For at et varemærke skal kunne beskyttes, hvad end der er tale om et navn, slogan eller logo, skal følgende betingelser overholdes:

  1. Mærket skal have særpræg/være tilstrækkeligt distinktivt:
    Når man skal vurdere, hvorvidt et varemærke har særpræg, skal varemærket af forbrugere kunne opfattes som en angivelse af oprindelse og dermed skabe en sammenhæng mellem varen og virksomheden. Man kigger her på en “almindelig, oplyst, rimelig opmærksom og velunderettet gennemsnitsforbruger” af den eller de varer, der er tale om. Hvis der er tale om mere luksuriøsevarer, fokuseres der i højere grad på den relevante køberkreds.
    Derudover skal varemærket være egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheder, hvortil man kigger på, hvorvidt varemærket naturligt vil blive opfattet som et varemærke af den relevante omsætningskreds, når det anvendes i forbindelse med de ansøgte varer eller tjenesteydelser.
  2. Varemærket må ikke blot være deskriptivt
    En varemærkeregistrering er deskriptiv, når mærket er beskrivende for produktet der sælges. Hvis man derfor vil registrere et figurmærke, er det vigtigt at sørge for, at mærket ikke er beskrivende eller ligner et almindeligt brugt symbol. Hvis Apple solgte æbler eller Diesel solgte benzin, vil deres varemærke være beskrivende. Et varemærke er derudover deskriptivt, hvis det alene består af ord eller figurer, der kan beskrive en egenskab ved de varer eller tjenesteydelser, som varemærket, der søges registreret.
  3. Varemærket må ikke være i strid med dansk lovgivning eller vildlede forbrugeren
    Hvis et varemærke kan vildlede forbrugeren, kan det ikke opnå varemærkebeskyttelse. Dette finder ofte anvendelse for falske varer eller hvis et varemærke anvender en beskyttet titel.
  4. Varemærket må ikke indeholde symboler, herunder flag eller våbenskjold
    Et logo må kun indeholde statskendetegn, hvis der er opnået tilladelse herom.

Varemærkeregistrering (klasser)

Ved en varemærkeregistrering, er det vigtigt, at det i ansøgningen angives, hvilke varer og tjenesteydelser, som varemærket skal gælde. I denne forbindelse er Nice-klassifikationen til for at opdele disse i klasser, hvor varer opdeles i klasse 1-34 og tjenesteydelser i klasse 35-45. Her er hver klasse en kategori, der indeholder generelle oplysninger om de pågældende typer af varer og tjenesteydelser. Herudover indeholder hver klasse et sæt af termer, der gælder for klassen, som benyttes til bedre at kunne definere de varer og tjenesteydelser, der ønskes beskyttet. Ved ansøgningen er det vigtigt at vide, at den originale fortegnelse over varer og tjenesteydelser, der er omfattet af en varemærkeansøgning, alene kan indskrænkes og dermed ikke udvides.

Du kan finde alle varemærkeklasser her.

Varemærkeregistrering i Danmark

I Danmark skal en varemærkeregistrering foretages ve Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor ansøgningen leveres online. Selve ansøgningen skal indeholde en gengivelse af mærket, og en afbildning af mærket (hvis dette ikke udelukkende består af ord). Ansøgningen skal angive de varer/tjenesteydelser, for hvilke mærket ønskes registreret samt de vareklasser, som registreringen skal vedrøre.

Varemærkeregistrering i Danmark varer i 10 år, og kan derefter forlænges med yderligere 10 år. Der er ingen grænse for, hvor mange gange en virksomhed kan fornye deres registrering. Principielt kan man benytte sit varemærke for evigt, så længe det kan påvises, at varemærket reelt tages i brug. Efter varemærkeregistreringen har fundet sted skal man tage varemærket i brug senest 5 år efter Patent- og Varemærkestyrelsen har godkendt registreringen.

Varemærkeregistrering i EU

Hvis man som virksomhed ønsker at benytte sine varemærkerettigheder i alle landende i EU, kan man på baggrund af en ansøgning til EUIPO opnå beskyttelse i alle EUs medlemslande, herunder Danmark.

En EU-varemærkeregistrering sker online på EUIPOs hjemmeside. Ansøgningen kan indleveres på alle sprog, men skal også indgive en ansøgning på et af Harmoniseringskontorets sprog.

Når en EUIPO-ansøgning skal prøves, vil EUIPO undersøge om varemærket har særpræg. Ved afslag kan virksomheden appellere til Board of Appeal, herefter EU-Retten og derefter EU-Domstolen for så vidt angår retlige spørgsmål. Der gælder en indsigelsesfrist på indtil 3 måneder efter offentliggørelsen af ansøgningen, hvor andre kan protestere imod en endelig registrering.

International varemærkeregistrering

Et varemærke kan registreres i en række lande verden over på baggrund af en ansøgning ved brug af Madrid-protokollen. Ansøgningerne behandles af WIPO, men skal for danske ansøgninger altid indgives til PVS (skal affattes på engelsk), som påser om de formelle krav er opfyldt. Internationale ansøgte varemærke skal være identiske med det tilsvarende varemærke i Danmark.

I selve ansøgningen skal det angives hvilke lande registreringen skal gælde for (også kaldt designerede lande), jf. protokollens art. 3. Det er ikke alle lande, der er medlem af Madrid-protokollen, herunder eksempelvis Canada.

Ved international registrering kan der kun ansøges, såfremt man allerede har en dansk varemærkeregistrering eller ansøgning eller en registrering i EU. Dette betegnes enten basisansøgningen eller basisregistreringen.  WIPO vil foretage forundersøgelse af de formelle betingelser. De designerede landes myndighder vil enten have 12 eller 18 måneder (Danmark har eksempelvis 18) til at tage still til, hvorvidt mærket skal registreres eller afslås, jf. protokollens artikel 5. Her vurderes der særligt, om varemærket har det fornødne særpræg (materiel prøvelse).

En international registrering har gyldighed i 10 år og kan herefter fornys for 10 år ad gangen, jf. protokollens art. 7. I de første 5 år fra den internationale registreringsdato, er en international registrering afhængig af, at basisansøgningen eller registreringen opretholdes. Hvis basisansøgningen/basisregistreringen falder, falder den internationale registrering ligeledes inden 5 år fra den internationale registreringsdato.

En international varemærkeregistrering har samme retsvirkning som en dansk varemærkeregistrering og er underlagt samme betingelser som nationale varmemærker, herunder eksempelvis brugspligt.

Varemærkeregistrering og gebyr

For en dansk varemærkeregistrering gælder det, at det for 1 vareklasse er DKK 2.000, for 2. vareklasse er en ekstra DKK 200, og for yderligere klasser DKK 600 pr. klasse. De samme priser gør sig gældende for fornyelse.

For en EU-varemærkeregistrering gælder det, at det for 1 vareklasse er 850 EUR, for 2. vareklasse er en ekstra 50 EUR, og for yderligere vareklasser 150 EUR per klasse. De samme priser gør sig gældende for fornyelse.

For en international varemærkeregistrering er der flere forhold, der gør sig gældende. Først og fremmest skal ansøgningen sendes til WIPO gennem Patent- og Varemærkestyrelsen, hvilket indebærer, at der vil være et gebyr til styrelsen. For selve gebyret til WIPO gælder det, at der er et grundgebyr (udregnet i schweizer franc og sat til 653 schweizer franc) og et gebyr pr. designeret land og, alt afhængig af hvilke lande, der designeres, også af et individuelt gebyr for nogle af de pågældende lande. Prisen for en international varemærkeregistrering er derfor i høj grad afhængig af antallet af designerede lande, af hvilke lande, der designeres, samt af antallet af klasser.

Hvordan foregår sagsbehandlingen?

Ønsker du hjælp til at få registreret dit varemærke? Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til ift. dit problem. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i immaterialret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.