Open Source, Creative Commons, Freeware og Shareware er alle buzzwords, som vi i stigende grad får kastet i hovedet i vores hverdag. Når man opfinder eller skaber et nyt produkt, har man næsten altid automatisk ophavsret over produktet. Dette betyder, at man i et teknisk henseende kontrollerer, hvordan produktet bliver videreudviklet, distribueret og i nogle tilfælde anvendt. Vigtigst af alt blokerer man konkurrerende udviklere i at udvikle et tilsvarende og lignende produkt.

Der vil forekomme tilfælde, hvor en udvikler ikke skaber noget med henblik på at maksimere fortjeneste, men i stedet ønsker at formidle deres værker så bredt som muligt. Dette ses også opnået ved, at disse værker bliver udbudt gratis, men under nogle forudsætninger. Rettighedshaverne kan opnå dette ved hjælp af en række forskellige erklæringer, der går ud på, at de frafalder deres rettigheder enten helt eller delvist.

Hvis en udvikler eller et softwarefirma udbyder et computerprogram på deres hjemmeside gratis, eller hvis det bliver udbudt gratis under en prøveperiode, så anses erklæringerne som formueretlige løfter. Med andre ord, så fanger bordet for softwarefirmaet. Dette indebærer, at ophavsmanden frafalder sine rettigheder helt eller delvist. Hvis softwarefirmaet ønsker at gøre dette, men også ønsker at forbeholde sig nogle specifikke rettigheder, som ellers ville blive frafaldet, kan virksomheden anvende licenstyper.

Open Source

Den første og mest velkendte licenstype for at kunne dele værker er det man betegner som at gøre et værk “open source”. Open source begrebet er ikke beskyttet, så enhver kan betegne deres program som open source. Når man snakker om open source, er der i store træk tale om en licenstype, hvori et edb-programs (også kaldet computerprogram eller software) kildekode bliver gjort tilgængelig til programmets brugere og potentielle brugere (såkaldte licenstagere).

Der er typisk tale om et OSS-program, hvis:

  • programmets kildekode bliver offentligt tilgængeliggjort og stillet til rådighed for licenstageren
  • licenstageren har fri ret til videredistribution af programmet i deres oprindelige eller bearbejdede form og
  • der ikke stilles krav til måden hvorpå programmet benyttes.

Hvor en proprietær licens normalt skrives til brug for et specifikt program, er en open source licens et åbent dokument, som alle programproducenter kan vælge at bruge. På denne måde kan programproducenter vælge at licensere deres program under allerede eksisterende licenser på samme måde som programproducenten kan vælge at skrive en ny licens, som andre kan licensere deres program under.

Hvad er særligt ved OSS-licenser?

Alle OSS-licenser indeholder en omfattende ansvarsfraskrivelse for alle fejl i det pågældnede licenserede program, hvilket indebærer, at licenstageren ikke kan gøre ansvarskrav gældende, hverken over for udvikleren eller eventuelle videreudviklere. Baggrunden for dette hensyn ligger hovedsageligt i, at programmet stilles gratis til rådighed for licenstageren, som dermed forventes at tage risikoen for eventuelle fejl i programmet. Det er fortsat omdiskuteret, hvorvidt der kan foretages en fuldstændig ansvarsfraskrivelse, men når programmet stilles gratis til rådighed, er det under normale omstændigheder accepteret.

OSS-licenser er oftest tidsubegrænset, og ophør af en licens finder dermed kun sted, hvis licenstageren misligholder licensvilkårerne.

GPL- og EUPL-licenserne indeholder bl.a. et forholdvist kontroversielt copyleft-vilkår. Copyleft-vilkåret medfører, at videreudviklede versioner af et OSS-program skal stilles til rådighed under den samme licens, som det oprindelige program. Copyleft er et forsøg på at gøre op med closed source og proprietær licensering. Når licenstageren får stillet kildenkoden til rådighed fra en tredjemand, må han også finde sig i, at skulle give adgang til de videreudviklinger, han foretager. Copyleft er kontroversielt, og nogle påstår, at det er blandt de største faktorer til modstanden til open source.

Hvorfor Open Source?

OSS programmer behøves ikke at udvikles kommercielt. I dag findes der en variation af alt fra kommercielle programmer udviklet af globale virksomheder til hobbyprogrammer udviklet af privatpersoner, og så selvfølgelig alt imellem disse.

For licenstageren er det oftest tillid til, at kildekoden bag programmet stemmer overens med, hvad der retmæssigt kan og må forventes. Licenstageren får ikke kun lov til at inspicere kildekoden til edb-programmet, men har som oftest også mulighed for at videreudvikle, modificere og tilpasse kildekoden til dens behov.

Hvilke Open Source licenser er mest fremtrædende?

GPL-licensen

Den mest udbredte open source licens er GPL-licensen, der regulerer mere end halvdelen af alt OSS-programmel. GPL-licensen stammer helt tilbage fra 1989 og har gennemgået sin seneste ændring (version 3) i 2007. Den er skrevet i et relativt utilgængeligt sprog, der til tider kan give anledning til fortolkning. Dette skyldes ikke mindst, at licensen benytter adskillige begreber fra amerikansk ophavsret, der ikke nødvendigvis residere i europæisk ret.

EU Public License

EU-Kommissionen har derudover også udarbejdet en europæisk licens, der hedder EU Public License (EUPL). Licensen har den fordel, at den modsat GPL-licensen er tilpasset europæisk ret og derfor anvender ophavsretlige begreber, der i høj grad benyttes i europæisk ophavsret. Som licens pålægger denne licenstype i højere grad parterne gensidige pligter og rettigheder end andre licenstyper.

Apache 2.0 licensen

Apache-licensen, modsat GPL og EUPL licensen, giver licenstageren flere frihedsrettigheder, herunder ved ikke at indeholde et copyleft-vilkår. Eksempelvis er store dele af det meget udbredte Android-operativsystem reguleret under Apache-licensen.

Free Software

En tilsvarende licenstype, der kan anvendes, kaldes Free Software. Ideen bag licenstypen er at sikre, at slutbrugere af programmer har mulighed for at anvende, køre, kopiere, distribuere, modificere og forbedre softwaren. Inden for denne licenstype kan flere licenstyper udpeges. Der gælder ikke et krav om, at software skal være gratis eller at det kun skal udnyttes i en ikke-kommerciel sammenhæng.

Et program falder ind under Free Software, når det:

  • ikke begrænser friheden til at benytte programmet til det formål brugeren ønsker
  • ikke begrænser friheden til at studere programmet og ændre det til ens behov (adgang til programmets kildekode er en forudsætning for dette)
  • ikke begrænser friheden til at videredele kopier, så man kan hjælpe andre
  • ikke begrænser friheden til at videredele kopier af brugerens modificeret version (adgang til programmets kildekode er en forudsætning for dette)

Du kan læse mere om Free Software på FSF.

Free Software er afhængig af nogle betingelser. Først og fremmest skal det fastslås, at hvis denne frihed skal være reel, så skal den være permanent og irreversibel. Med andre ord, hvis softwareudvikleren har mulighed for at tilbagekalde softwarelicensen eller tilføje restriktioner med tilbageholdende virkning, uden at brugeren har gjort noget forkert, kan det pågældende software ikke falde ind under Free Software. Med Free Software skelnes der mellem gratis og frit software, da konceptet er baseret på rettigheder og ikke på pris.

Creative Commons

Med henblik på værker, der ikke omfatter edb-programmer, findes Creative Commons. Creative Commons er en licensaftaletype. De udgiver en række licensaftaler. Creative Commons fungerer som en platform, hvor man kan forsyne sine værker med deres på forhånd udfærdigede licensaftaler. Disse licenser kan variere alt efter, hvad der er brug for, herunder:

  • retten til at bearbejde et værk mod at kreditere ophavsmanden,
  • retten til at bruge værkerne i ubearbejdet form,
  • eller retten til at benytte værkerne i en ikke-kommerciel sammenhæng mv.

Såfremt man ønsker at gå videre med Creative Commons, kan de tilgås på Creative Commons.

Creative Commons licensaftaler har opnået større og større udbredelse. Det kan særligt ses inden for forsknings- og musikindustrien. Alligevel kan disse licenser være problematiske særligt for musikværker. Komponister, der er medlem af KODA, oplevede ofte, at Creative Commons licensaftaler strider mod den eneret til forvaltning af komponistrettigheder, der oprindeligt er overladt til KODA, når man melder sig ind.

KODA er dog indforstået med dette, og har lavet en formel aftale med Creative Commons om, at man som KODA-medlem frit kan vælge at bruge Creative Commons-licenser og frigive sine ikke-kommercielle rettigheder, mens man bibeholder sine kommercielle rettigheder, som KODA fortsat vil indsamle på éns vegne. Med andre ord kan man lade brugere dele sin musik lovligt og gratis, så længe de ikke tjener penge på det – mens man stadigvæk tjener penge på kommerciel anvendelse.

Det er dog ikke blot musikområdet, der oplever problemer ved Creative Commons licensaftaler. Licenstypen kan nemlig ikke trækkes tilbage, når først den er afgivet, hvilket kan blive problematisk. Af denne grund anbefales det, at det grundigt overvejes, hvorvidt en Creative Commons licensaftale er nødvendig for dig.

Ønsker du hjælp til en ophavsretlig problemstilling?

Immaterialretten bliver mere og mere relevant for ikke kun jurister, men også erhvervsdrivende. I takt med at teknologien udvikler sig, så præsenteres der flere og flere ophavsretlige problemstillinger, som kan virke relativt uklare. Denne udvikling kan også ses reflekteret i både retspraksis såvel som i lovgivningen.

Vi anbefaler selvfølgelig til, at man løser ophavsretlige konflikter i henhold til reglerne herom. Vi kan tilbyde rådgivning indenfor alle aspekter af immaterialretten.

Hvordan foregår sagsbehandlingen?

Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os. I sagen skal du beskrive, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, anbefaler vi, at disse vedhæftes sagen. Dette kan du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i forbrugerret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Såfremt vores jurister har opfølgende spørgsmål til sagen, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning, der netop passer til dit behov. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud. Herefter vil sagsbehandlingen starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Alt sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.