Hvad er likvidation?

Likvidation betegner en frivillig afvikling af et selskab. Når et selskab afvikles ved frivillig likvidation, indebærer dette, at alle selskabets aktiver nu skal sælges, hvorefter alle kreditorer skal betales. Ved en frivillig afvikling af et selskab, vil selskabets ejere stå sidst i køen, hvorefter de så skal udbetales efter alle kreditorer, hvis der er midler tilbage.

Det hænder ofte, at et selskabs opløsning sker grundet, at denne har mere gæld end aktiver og derfor ikke er i stand til at betale dens regninger. I dette henseende vil man betragte virksomheden som insolvent. Når et selskab er erklæret insolvent, kan denne ikke længere opløses ved frivillig likvidation, men bliver i stedet underlagt en rekonstruktion eller alternativt opløses selskabet efter reglerne om konkurs. En likvidation forudsætter således, at selskabet er solvent.

Hvordan foretages likvidation?

Når et selskab skal opløses ved likvidation, er der tale om en længerevarende proces. Processen kan mere eller mindre opsummeres i følgende punkter:

  • Beslutning: Først og fremmest skal selskabets ejere på en generalforsamling beslutte, hvorvidt selskabet skal træde i frivillig likvidation. I tilfælde af, at der stemmes for likvidation, skal ejerne udpege en likvidator.
  • Udpegelse: En likvidator er den person, der skal være ansvarlig for at afvikle selskabet. Likvidator skal være en myndig, fysisk person, der ikke er under værgemål. Denne må ikke have været medlem af selskabets bestyrelse eller direktion, og skal være uafhængig i forhold til selskabets formål og aktiviteter. Når beslutningen er vedtaget, vil selskabets ledelse og revisor fratræde deres stillinger og likvidator bliver derefter ansvarlig for selskabet.
  • Meddelelse: Når likvidator har overtaget selskabet, skal denne sørge for, at der gives meddelelse til alle selskabets eventuelle kreditorer (der har et tilgodehavende) om, at selskabet er trådt i likvidation. Herefter er der for kreditorerne en frist på 3 måneder for at indsende krav om tilgodehavender hos selskabet. Meddelelsen sker både direkte til alle kendte kreditorer og dels ved meddelelse i Statstidende. Påståede krav skal dokumenteres overfor likvidator.
  • Afvikling: Likvidator skal nu sælge alle selskabets aktiver og betale alle kreditorer, der har et tilgodehavende hos selskabet. Det er bestemt ved lov, at denne proces skal vare minimum 3 måneder, da det er den periode, hvor kreditorerne har mulighed for at gøre eventuelle krav gældende. Krav fra kreditorer, som likvidator ikke vil godkende, skal i denne periode gerne afklares. I den forbindelse skal det bemærkes, at hvis en anmeldt fordring ikke kan anerkendes, skal likvidator underrette kreditor herom ved anbefalet brev med samtidig oplysning om, at sagen senest 4 uger efter brevets afsendelse kan indbringes for retten. Selskabets ejere har derudover mulighed for at få udbetalt acontobeløb, hvis der kan stilles garanti for disse beløb.
  • Udarbejdelse: Efter alle kreditorer er betalt, og det med sikkerhed kan fastlægges, hvordan det resterende overskud skal fordeles, skal der laves et likvidationsregnskab. Dette fungerer som selskabets afsluttende regnskab, der skal dække over perioden fra sidste årsrapport til datoen for afslutningen af likvidationen.
  • Generalforsamling: Efter de 3 måneder er udløbet, skal der for selskabet afholdes en afsluttende generalforsamling, hvor selskabets ejere skal godkende det afsluttende likvidationsregnskab og likvidationens afslutning. Det er muligt for selskabets ejere, at modtage et eventuelt overskud fra likvidationen. Dette er betegnet et likvidationsprovenu.
  • Registrering: Når alle ovenstående trin er gennemført, skal likvidator registrere likvidationen hos virk.dk, hvorefter likvidationen er fuldbyrdet.

Kom i gang med det samme

Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i selskabsret. LegalHeros jurister er nøje udvalgte eksperter indenfor deres fagområder, derfor kan du være sikker på at din opgave bliver løst bedst muligt. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for.

Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig. Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling. Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.