Omstødelse

Omstødelse har en central rolle i konkursretten, idet det ikke er i konkursboets interesse, hvis boet før en konkurs bliver tømt for værdier til fordel for en begrænset kreds af udvalgte kreditorer. Derudover ville det være uheldigt, hvis skyldneren havde mulighed for uberettiget at bringe sine aktiver i sikkerhed fra kreditorerne hos slægtninge og venner.  

Hvad er omstødelse?

Omstødelse er konkursboets middel til at få tilsidesat en disposition eller et andet retsskridt, der er foretaget af eller over for skyldneren, og som har været til skade for kreditorerne. En sådan disposition er til skade for kreditorerne, hvis:

  • dispositionen enten forringer skyldnerens formue eller
  • at der sker en forrykkelse mellem kreditorerne, der er i strid med lighedsprincippet.

Konkurslovens omstødelsesregler inddeles således i: 

  • forringendeog
  • forrykkende dispositioner.   

Begge kategorier af dispositioner er omfattet af konkurslovens § 72, stk. 2 og konkurslovens § 74.

Hvem kan anmode om omstødelse?

Det er konkursboet, der har mulighed for at omstøde en disposition, men hvis konkursboet ikke vil føre sagen, eksempelvis hvis der er usikkerhed om sagens udfald, kan enhver fordringshaver efter konkurslovens § 137 fører sagen på egen risiko, men med fordel for konkursboet, hvis sagen vindes. 

Dette skyldes, at lighedsprincippet skal overholdes, selvom en enkelt kreditor alene er ansvarlig for at have ført sagen. Omstødelsesmuligheden vil dog oftest være det sidste middel, som konkursboet vil udnytte. Forinden omstødelse kommer på tale, er det første, der ses på, om der foreligger en ugyldighedsindsigelse: 

  • Hvis der ikke er en gyldig aftale, kan boet allerede fået tilsidesat aftalen på dette grundlag.  
  • Hvis der er tale om en gyldig aftale, bør det undersøges, om den begunstigede har foretaget sin sikringsakt. Dette er fordi der ellers kan opstå kreditorekstinktion, og boet dermed kan opnå en bedre ret end den kreditor, der har indgået i dispositionen.  
  • Hvis aftalen er sikret mod kreditorforfølgning, eksempelvis gennem tinglysning, er konkursboets sidste mulighed omstødelse.  

Hvad betyder fristdagen?

Dagen, hvor skifteretten modtager konkursbegæringen, betegnes fristdagen. Fristdagen benyttes hovedsageligt som et vurderingsgrundlag i henhold til krav om omstødelse, og er en slags skæringsdato.

Fristdagen må ikke forveksles med dekretdagen, som er dagen, hvor skifteretten afsiger konkursdekret, hvorefter konkursbehandlingen påbegyndes.

Hvad er virkningen af omstødelse?

Hvis en disposition omstødes, er virkningen den, at den begunstigede over for konkursboet, skal fralægge sig den berigelse, som personen har opnået (konkurslovens § 75) eller eventuelt betale erstatning for det tab, som boet har lidt (konkurslovens § 76). Forskellen bestemmes af, om der er tale om subjektive eller objektive omstødelsesregler efter konkursloven. 

Subjektive omstødelsesregler indebærer, at omstødelse er betinget af, at skyldneren var eller gjorde sig insolvent ved dispositionen, og at den begunstigede var i ond tro om insolvensen og om de omstændigheder, der gjorde begunstigelsen utilbørlig (omstødelig). 

Objektive omstødelsesregler indebærer, at omstødelse kan ske uanset om skyldner ved dispositionens foretagelse var eller blev insolvent, og uanset om den begunstigede kendte til insolvensen (ond tro) og de forhold, der konkursretligt gør dispositionen omstødelig.

Konkursboet har med omstødelsesreglerne mulighed for at omstøde dispositioner, der ligger tilbage i tiden. Derudover spiller reglerne også en indirekte rolle forinden, der er tale om konkurs, idet muligheden for omstødelse vil kunne påvirke dispositionernes foretagelse. Det er på denne baggrund, at omstødelsesreglerne beskytter hensynet til kreditorerne, så deres krav ikke bliver forringet og hensynet til en passende handlefrihed for skyldneren i forsøget på at redde en virksomhed i økonomisk krise.  

Hvad er formålet med omstødelse?

Formålet med omstødelsesreglerne er at ramme dispositioner, der påvirker skyldnerens insolvens eller kreditorernes indbyrdes stilling. Det er nærliggende at sigte mod dispositioner, som skyldneren ikke ville have foretaget, hvis denne var solvent. Ofte vil en konkursramt skyldner være insolvent allerede et stykke tid før konkursen indtræder, og på baggrund af økonomiske vanskeligheder har skyldneren ikke det samme incitament til at foretage normale forretningsmæssige dispositioner. I stedet kan skyldner være fristet til at begunstige bestemte personer i eller uden for kreditorernes kreds.  

Er der undtagelser til omstødelse?

Omstødelsesreglerne er ikke udtømmende regler, der kan bruges på alle dispositioner foretaget efter skyldner er betragtet som insolvent. Der findes en række undtagelser for dispositioner, der gyldigt kan foretages uden at kunne omstødes:

  • Lejlighedsgaver: Lejlighedsgaver falder ind under dispositioner, der gyldigt kan foretages. Der er tale om en lejlighedsgave, hvis det er fødselsdagsgaver, bryllupsgaver, jubilæumsgaver og andre gaver, der gives i anledning af en bestemt begivenhed.
  • Lignende gaver: Her er der navnlig tale om gaver, der ikke gives i en bestemt anledning, men som alligevel er i overensstemmelse med almindelig skik og brug.
  • Understøttelser: Der findes udover ovennævnte en ekstraordinær omstændighed, der kan virke som en undtagelse til omstødelse. Betalinger, som skyldneren har bidrags- eller anden retspligt til at yde, eksempelvis i forhold til administrativ resolution om underholdsbidrag. Opfyldelse af en naturlig forpligtelse er en undtagelse til omstødelse, hvis der findes en rimelig begrundelse for understøttelsen.

Fælles for alle disse gaver/understøttelser er altså, at disse kan omstødes, så længe ydelserne stod i misforhold til skyldnerens kår, jf. konkurslovens § 64, stk. 3. Skyldnerens kår beror i bund og grund på skyldnerens økonomiske situation såvel som almindelige livsforhold på tidspunktet for dispositionen. Det er i denne forbindelse også relevant at vurdere skyldnerens forhold til gavemodtageren. Det kan stå i misforhold til skyldnerens kår, at han trods indtrædelsen af insolvensen fortsætter med at yde hjælp til fjernere slægtninge. Dette gør sig dog ikke gældende, hvis understøttelsen finder sted i forbindelse med et afhængighedsforhold til skyldneren.

Kom i gang med det samme

Hos LegalHero foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i selskabsret. LegalHeros jurister er nøje udvalgte eksperter indenfor deres fagområder, derfor kan du være sikker på at din opgave bliver løst bedst muligt. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for.

Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig. Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling. Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.