Voldgiftssager
Hvad er voldgift?
Det er i dansk ret udgangspunktet, at civile tvister afgøres af domstolene. Dog kan parterne, hvis dette ønskes, også vælge at aftale, at en bestemt tvist eller eventuelle fremtidige tvister skal afgøres ved voldgift.
Det er ikke alle tvister, der kan behandles ved voldgift. De tvister, der kan behandles ved voldgift, opfylder et krav om arbitrabilitet. Voldgiftslovens § 6 fastslår, at alle tvister i retsforhold, som parterne har fri rådighed over (også benævnt dispositive sager), kan afgøres ved voldgift, medmindre andet er bestemt (eksempelvis ved lejesager om beboelse, forbrugeraftaler mv.). Offentlige myndigheder kan formentlig gyldigt indgå voldgiftsaftaler, når myndigheden optræder som part i et privat retsforhold. Derimod kan spørgsmål om udøvelse af statsmagt ikke afgøres ved voldgift.
Hvis parterne aftaler at deres indbyrdes tvistløsning skal ske ved voldgift, sker dette ved en indførelse af en voldgiftsklausul i parternes aftale. Dette indebærer, at voldgift oftest er aftalt, forinden tvisten opstår, men dette udelukker dog ikke muligheden for, at voldgift også kan aftales efter tvisten opstår.
Voldgift kan overordnet inddeles i institutionel voldgift og ad hoc voldgift.
Institutionel voldgift
Institutionel voldgift indebærer, at en tvist afgøres af en voldgiftsret nedsat gennem en fast voldgiftsinstitution. Voldgiftsinstitutionen vil typisk medvirke fra voldgiftsrettens etablering til sagens afslutning, og sagen vil altid følge det pågældende voldgiftsinstituts procesregler for voldgiftssager. Her er det en oplagt fordel, at der ved institutionel voldgift er overladt betydeligt mindre til parterne, da denne metode følger meget faste rammer, så længe parterne ikke aftaler at fravige disse regler.
Ad hoc voldgift
Ad hoc voldgift indebærer, at parterne i en konkret tvist på eget initiativ etablere en voldgiftsret uden tilknytning til og uden hjælp fra en fast voldgiftsinstitution.
Ad hoc voldgift har både fordele og ulemper. Mange vælger at benytte ad hoc voldgift på baggrund af dets omkostningsmæssige forskelle fra institutionel voldgift, da parterne selv kan bestemme, hvordan sagsomkostningerne skal fastsættes og fordeles. Endvidere kan der ved ad hoc voldgift fastsættes ud fra parternes behov og tvistens genstand i sagen, hvilke processuelle rammer, der skal gælde for sagen. Ad hoc voldgift indebærer også, at parterne selv aftaler, hvilke processuelle regler, der er gældende for sagen. Her vil parterne typisk blive enige om et standard regelsæt, oftest med deres egne indvendinger. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne, kan beslutningen overlades til voldgiftretten.
Hvad omhandler voldgiftssager?
Voldgift er reguleret af voldgiftsloven (VL) og voldgiftsbekendtgørelsen. Voldgiftsloven finder som udgangspunkt alene anvendelse på voldgift, der finder sted i Danmark, jf. VL § 1, stk. 1. Nogle regler finder dog anvendelse på voldgiftssager, der finder sted i udlandet, jf. nærmere VL § 1, stk. 2-4.
Voldgiftsloven bygger på tre hovedprincipper, som er:
- at en gyldig voldgiftsaftale giver en part krav på at få tvisten afgjort ved voldgift, hvilket dermed vil fratage de almindelige domstoles kompetence hertil,
- at parterne skal behandles lige, og at hver part skal have fuld lejlighed til at fremføre sin sag, og
- at en voldgiftskendelse anerkendes som bindende mellem parterne og kan fuldbyrdes af de almindelige domstole (fogedretten) efter begæring, medmindre andet aftales.
Voldgift beror i høj grad på aftalefrihed, hvilket betyder, at aftaleparterne har et stort råderum til at udforme deres kontraktrammer.
Hvor afholdes voldgiftssager?
Voldgiftsretten hviler hovedsageligt på voldgiftsaftalen, og parterne vil i aftalen sædvanligvis have angivet deres ønsker for, hvor voldgiften skal finde sted.
Det er almindeligt, hvis der er tale om institutionel voldgift, at voldgiftsaftalen indeholder en bestemmelse om, at voldgiften skal ske ved et bestemt voldgiftsinstitut. Hvis der er tale om ad hoc voldgift, vil andre bestemmelser skulle aftales indbyrdes mellem parterne. Disse bestemmelser vil typisk reguleres i institutionel voldgift af voldgiftsinstituttets præceptive regelsæt.
Voldgiftsinstitut
Et voldgiftsinstitut er normalt en privat organisation. Parter, der ønsker institutionel voldgift, aftaler selv i voldgiftsaftalen, hvilket institut, de vil anvende. Hertil skal parterne desuden angive, hvorvidt de ønsker at anvende et udenlandsk voldgiftsinstitut. En vedtagelse af, at voldgiften skal ske ved et bestemt institut er tillige en implicit vedtagelse af instituttets voldgiftsregler. En voldgiftsaftale om, at konflikter skal løses ved et bestemt voldgiftsinstitut, må i mangel af holdepunkter for andet formentlig fortolkes som en vedtagelse af de regler, som gælder på tidspunktet for voldgiftssagens indledning (og altså ikke for tidspunktet for aftalens indgåelse).
Anvendelse af et voldgiftsinstitut indebærer en række fordele, herunder at parterne undergives instituttets gennemprøvede og oftest velkendte voldgiftsregler, eksempelvis om voldgiftsrettens honorar. Hertil kommer, at instituttet kan fungere som sekretariat for voldgiftsretten, og ofte vil instituttet gennemgå voldgiftsrettens udkast til kendelse, hvilket medvirker til at kvalitetsikre kendelsen.
Hvis voldgift aftales at finde sted i Danmark, siger voldgiftslovens § 20, at parterne kan (og ofte vil) træffe bestemmelse om, hvor i Danmark voldgiften skal finde sted. Alternativt kan parterne endvidere bestemme, at voldgift skal finde sted i udlandet. Under alle omstændigheder er stedet for voldgiften afgørende for, i hvilket omfang voldgiften omfattes af voldgiftsloven.
De fleste voldgiftsinstitutter kræver ikke, at voldgiften skal finde sted i det land, hvor instituttet har hjemsted. Alligevel kan det ske, når parterne ikke udtrykkeligt har angivet, hvor voldgiftsretten skal finde sted, at voldgiften i henhold til instituttets regler skal finde sted, hvor instituttet har hjemsted.
Efter nogle voldgiftsinstitutters regler er det således, at voldgiftsinstituttet – i mangel af udtrykkelig partsvedtagelse om sted for voldgiften – træffer bestemmelse om stedet for voldgift. Sådanne institutregler må anses for gyldige, da parterne kan bestemme stedet for voldgiften og dermed alternativt også kan delegere bestemmelsen af voldgiftsstedet til instituttet.
Ad hoc voldgift
Det er normalt for ad hoc voldgift, at parterne indbyrdes træffer bestemmelse om, hvor voldgift skal finde sted. Hvis der i en aftale om ad hoc voldgift ikke er truffet bestemmelse om, hvor voldgiften skal finde sted, må det formentlig antages, at voldgiftsretten under hensyn til sagens konkrete omstændigheder bestemmer stedet for voldgiften. Hjemlen hertil kan formentlig findes i, at voldgiftsaftalens mangel af holdepunkter for andet må forstås således, at voldgiftsretten bestemmer voldgiftsstedet.
Antallet af voldgiftsdommere
Parterne kan og vil ofte aftale antallet af voldgiftsdommere i voldgiftsaftalen, jf. VL § 10, stk. 1. Har parterne ikke aftalt antallet af voldgiftsdommere, vil voldgiftsretten bestå af 3 dommere, jf. VL § 10, stk. 2.
Ved institutionel voldgift bestemmes antallet af dommere af voldgiftinstituttets regler, da disse udgør en del af voldgiftsaftalen.
Hvem udpeger voldgiftsdommere i voldgiftssager?
Parterne kan i voldgiftsaftalen eller i forbindelse med voldgiftssagens anlæggelse vælge at aftale, hvem der skal fungere som voldgiftsdommer(e) i sagen. Herudover har parterne mulighed for at træffe bestemmelse om proceduren for udpegning af dommer(e), jf. voldgiftslovens § 11, stk. 1.
Ved ad hoc voldgift med 3 dommere gælder der (hvis der ikke findes modstående bestemmelser) i voldgiftsaftalen, at hver part udpeger en dommer, hvorefter de 2 dommere inden 30 dage efter deres udpegelse, skal udpege den tredje dommer (formanden), jf. voldgiftslovens § 11, stk. 2.
Hvis det i en sag ikke er muligt for parterne eller de partsudpegede dommere at blive enige om udpegningen af den tredje dommer, kan enhver af parterne anmode de almindelige domstole om at udpege den manglende dommer. De almindelige domstoles udpegning af en voldgiftsdommer sker ved kendelse, der ikke kan kæres, jf. voldgiftslovens § 5, stk. 4, 2. pkt.
Ved institutionel voldgift vil det altid fremgå af voldgiftsinstituttets regler, hvordan dommerudpegningen skal ske.
Fordelen ved at udpege voldgiftsdommere er, at parterne har fri mulighed for at udpege voldgiftsdommere, der besidder en særlig fagkundskab i netop det sagsområde, tvisten angår.
Voldgiftskendelsers retsvirkning
En voldgiftskendelse har bindende virkning, jf. voldgiftslovens § 38, stk. 1, og de almindelige domstole må efter påstand fra den anden part (sagsøgte) afvise en sag mellem parterne i voldgiftsaftalen om de spørgsmål, som voldgiftskendelsen angår, jf. voldgiftslovens § 4 og § 8.
Voldgiftskendelsen er som udgangspunkt endelig, hvis parterne aftaler dette, hvilket oftest er tilfældet. Dermed sagt kan der efter parternes ønske indsættes et appelsystem i voldgiftsaftalen. Dette vil dog sjældent finde sted i praksis. Hvis dette ikke gøres, vil kendelsens retsvirkning betyde, at tvister som udgangspunkt behandles hurtigere ved voldgift end ved domstolene, da domstolene har appeladgang.
Domstolene har dog en vigtig kontrolfunktion overfor voldgiftsretterne, uanset hvad der er aftalt mellem parterne. Dette betyder, at domstolene kan tilsidesætte en voldgiftskendelse som ugyldig, eksempelvis hvis voldgiftsdommere har overskredet deres mandat, eller hvis voldgiftsretten har forsømt dens pligt til at give parterne eller en af dem en retfærdig sagsbehandling.
Voldgiftskendelser er ikke offentlige
Voldgift er ikke forpligtet til at være åbent for offentligheden. Tværtimod foregår voldgift for lukkede døre, hvilket er det modsatte af en domstolsbehandling, som er underlagt offentlighedsprincippet, hvilket indebærer, at der som hovedregel er fri adgang til forhandlingerne i retten. Denne fortrolighed, der præger voldgift, er dog ikke altid absolut, da voldgiftkendelsen kan og ofte vil blive offentlig tilgængelig i forbindelse med et ugyldighedssøgsmål ved domstolene eller, hvis der af en af parterne anmodes om tvangsfuldbyrdelse af kendelsen, ved fogedretten.
Voldgiftssager og omkostninger
Voldgift
Det er et omdiskuteret emne, hvorvidt det bedst kan betale sig at benytte sig af voldgift over domstolsbehandling, og det bedste svar, der kan gives er, at det afhænger af mange faktorer, herunder særligt den konkrete sags karakter. Ved voldgift og dets omkostninger forstås typisk advokatsalær (fælles for domstolsbehandling), udgifter til administration, voldgiftsdommernes honorar, leje af lokaler, sekretærhold mv. og hvis der er tale om institutionel voldgift et gebyr. Er der tale om sager af international karakter er der typisk også tale om rejseudgifter.
Domstole
Domstolsbehandling indebærer ikke nødvendigvis de samme omkostninger, dog skal advokatsalær og retsafgift inddrages, da staten afholder de administrative omkostninger forbundet med domstolene, som indebærer løn- og lokaleudgifter.
Forskellen her ligger hovedsageligt i, at voldgift er en privat nedsat domstol, der er styret af behov, hvorimod domstolene er en offentlig myndighed, der altid står til rådighed for parterne. Det skal dog understreges, at der i tilfælde af aftale om fravalg af appelmulighed er tale om en reduktion i omkostninger set i forhold til domstolsbehandling, hvor dette oftest er garanteret.
Voldgiftssager og saglig kompetence
Det er i dansk ret et krav for domstolene at træffe afgørelser efter gældende ret. Imidlertid er der for voldgiftsretterne det samme krav, så længe parterne ikke benytter deres mulighed for at aftale, at voldgiftsretten skal afgøre sagen efter billighed. Sker dette, betyder det, at sagen skal afgøres efter friere overvejelser, herunder hvad voldgiftsretten finder rimeligt og retfærdigt i den konkrete sag.
Voldgiftssager og dets internationale karakter
Voldgift anses særligt i internationale sager for at være et bedre middel end domstolsbehandling. Voldgift fremstår som et neutralt forum, hvor parterne frit kan aftale tvistløsningens omstændigheder. Dette kunne være, at voldgiften skal finde sted i et land, som ingen af parterne hidrører fra eller i et land, hvor begge parter har tillid til reguleringen af voldgift. Det samme gør sig gældende i udpegningen af dommere, da parterne kan have indflydelse på deres nationalitet, så der ikke opstår konflikt over fælles nationalitet.
Ulemper ved voldgiftssager
Voldgift er ikke uden fejl eller ulemper, så det kan derfor være relevant at overveje disse, forinden der aftales voldgift:
- Manglende appel: At der for voldgift findes en begrænset eller i nogle tilfælde ingen mulighed for at appellere en beslutning kan for nogle virke som en åbenlys ulempe, særligt i forhold til de almindelige domstole. Dermed sagt skal denne manglende retsevne ikke være ensbetydende med, at en utilfreds part ikke kan forsøge at få en voldgiftkendelse tilsidesat som ugyldig.
- Manglende retssikkerhedsmæssig garanti: Domstolsbehandling har altid en større retssikkerhedsgaranti end voldgiftssager, da parterne ved voldgift enten selv fastsætter de processuelle rammer eller vælger et voldgiftsinstituts procesregler, der oftest er kortere og mindre detaljere end dem der kendes fra de almindelige domstole.
- Procesomkostninger, særligt ved mindre sager: Voldgift er ikke nødvendigvis en billig løsning, og kan særligt i mindre sager fremstå uforholdsmæssigt dyrt. Dette skyldes, at parterne skal betale voldgiftsrettens honorar, hvilket indebærer, at det oftest alene er større sager, der gør omkostningerne for en voldgiftssag overkommelige.
- Voldgift og dens manglende virkning på retsudviklingen: Da voldgiftssager ofte er fortrolige, altså at offentligheden, herunder retsanvendere, ikke får kendskab til afsagte voldgiftskendelser kan siges at være et problem for retsudviklingen. Dette skyldes, at en fortroligt afsagt voldgiftskendelse ikke kan forventes at kunne inddrages senere hen. Hertil skal det understreges, at der for sagsområder, hvor voldgift er den foretrukne tvistløsningsmetode, kan komme til at mangle præjudikater. Da nogle voldgiftsinstitutioner offentliggøre et betydeligt antal kendelser, bliver denne ulempe dog afhjulpet i et vist omfang.
Kom i gang med voldgiftssager med det samme
Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.
Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i selskabsret. Lexlys jurister er nøje udvalgte eksperter indenfor deres fagområder, derfor kan du være sikker på at din opgave bliver løst bedst muligt. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for.
Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig. Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling. Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.
