Baggrund

Juridisk rådgivning ved fraflytning

Fraflytning er en proces, hvor en lejer forlader et lejemål f.eks. i form af lejlighed eller et hus. Fraflytning kan være en svær proces, især hvis der er problemer med huslejen eller andre forhold. Juridisk rådgivning kan hjælpe med at løse disse problemer.

Indhent uforpligtende tilbud
Vi sørger for at du har overblikket
Følg din sag online
Alle informationer er samlet ét sted
Alt er forsikret
Du kan trygt handle her

Priser fra

2.245 kr.

Inkl. moms

Hjælp til fraflytning
Sådan fungerer det
  • Få et uforpligtende tilbud.
  • Vi afklarer hvilken hjælp
    du behøver.
  • Du vælger selv hvornår
    du vil gå videre.
Vi har bl.a. været omtalt i
Logo Børsen Logo Berlingske Business Logo DR Logo Frederiksborgamtsavis Logo Djøfbladet

Ved fraflytning

Når et lejemål skifter lejer, er der mange praktiske ting, som både udlejer og lejer skal være opmærksom på. En fraflytning af lejemålet kan give anledning til uenigheder på flere områder. Der er nemlig i den forbindelse en række forhold, der skal afklares mellem udlejer og lejer. Det handler blandt andet om istandsættelse af lejemålet, de resterende udgifter til el, vand og varme mv. Opstår der en konflikt i denne situation, bør parterne som udgangspunkt kigge i lejekontrakten for at se, hvad der er blevet aftalt ved udfærdigelsen af lejekontrakten.

Hvilke problemer kan opstå ved fraflytning?

Der kan være mange problemer, der opstår ved fraflytning. Nogle af de mest almindelige problemer omfatter:

  • Depositum: Hvis du har betalt et depositum, skal du sørge for at få det tilbage, når du forlader lejligheden eller huset. Hvis der er skader på lejemålet, kan du få et afslag i depositum.
  • Husleje: Hvis du har problemer med at betale husleje, kan dette føre til, at du bliver nødt til at forlade lejligheden eller huset. Måske oplever du huslejestigninger, som du ikke kan betale.
  • Lejekontrakt: Hvis du har problemer med din lejekontrakt, kan dette føre til, at du ikke kan forlade lejligheden eller huset på den aftalte dato.

Hvordan kan man løse problemerne?

Det er vigtigt at løse problemerne, inden du forlader lejligheden eller huset. Hvis du ikke løser problemerne kan det føre til, at du ikke kan få dit depositum tilbage, og du kan blive nødt til at forlade lejligheden eller huset tidligere end forventet. Der er mange ting man skal tage højde for og der er ofte problemer, der skal løses i forbindelse med fraflytning. Problemerne kan være mange og forskellige, og det er ikke altid let at løse dem. Her er nogle af de mest almindelige problemer, man kan støde på ved fraflytning:

  • Problem med depositum
  • Problem med lejekontrakt
  • Problem med boligselskab
  • Problem med opsigelse af lejemål
  • Problem med flyttefirma

Hvilke krav er gældende ved fraflytning af et lejemål?

Både udlejer og lejer har som udgangspunkt i et vist omfang en vedligeholdelsespligt af lejemålet. Vil man blive klogere på, hvad der præcist er aftalt mellem parterne i forhold til vedligeholdelse af det lejede, kan parterne undersøge lejekontrakten, hvori emnet normalvist behandles. Særligt istandsættelsen af lejemålet kan give anledning til uenigheder mellem lejer og udlejer, men den overvejende hovedregel til løsningen af denne type konflikter er, at lejer ikke har pligt til at tilbagelevere det lejere i bedre stand, end hvad lejeren modtog det i. Det betyder, at udlejer altså ikke kan kræve en bedre stand af lejemålet end, hvad der blev overleveret i.

Er en lejeaftale indgået efter d. 1. juli 2015, kan der fra udlejers side ikke kræves en ny-istandsættelse af det lejede. Det betyder, at lejer kun er forpligtet til at skulle normalistandsætte det lejede. Normalistandsættelse indebærer ofte maling, hvidtning, tapetsering af vægge/lofter samt lakering af gulve. Det kan altså godt være at man som lejer har overtaget et helt nyistandsat lejemål, men man er kun forpligtet til at normalistandsætte. Det er netop dette spørgsmål, der i praksis, kan give anledning til uenigheder mellem parterne.

Lejer har ret til selv at istandsætte lejemålet, men er istandsættelsen ikke i overensstemmelse med, hvad der kaldes håndværksmæssigt forsvarligt, så har udlejer ret til at få istandsat lejemålet, således at det opnår denne standard.

Lejers rettigheder ved fraflytning

Hvis din udlejer lejer mere end et lejemål ud, skal der ifølge lejeloven afholdes indflytning- og fraflytningssyn med efterfølgende fraflytningsrapport. I rapporten vil det fremgå, hvor meget der skal istandsættes. Det vil være en god ide at sammenholde indflytningsrapporten med fraflytningsrapporten og se om det stemmer overens. Skriv ikke under på rapporter, før du har læst dem grundigt igennem.

Hvordan kan Lexly hjælpe?

Der er udover istandsættelsen af lejemålet også en række andre forhold, der gør sig gældende i forbindelse med fraflytning af et lejemål. Det drejer sig blandt andet om, hvordan man opgør resterende betalinger/tilbagebetalinger for poster som el, vand og varme. Vi kan bistå både udlejere såvel som lejere med alle spørgsmål i relation til fraflytning af et lejemål. Som udlejer gør man eksempelvis klogt i allerede ved lejeaftalens indgåelse at overveje, hvordan man vil fastsætte vilkårene for istandsættelse. Det er blandt andet et område, som vi hjælper udlejere med. Et andet eksempel på, hvordan vi kan hjælpe, er hvis du som lejer har modtaget en fraflytningsrapport, og er i tvivl om indholdet stemmer overens med din egen opfattelse. I det tilfælde hjælper vi dig gerne med en gennemgang af fraflytningsrapporten.

Sådan foregår sagsbehandlingen af din opgave

Ønsker du hjælp til en udfordring i forbindelse med fraflytningen af et lejemål, foregår det praktisk sådan, at du skal oprette en sag hos os, hvor du beskriver, hvad du gerne vil have hjælp til og omfanget af dit behov. Har du lejekontrakten, skal denne vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget sagen, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i lejeret. De vil kigge sagen og dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse. Når rådgiverene har fået et overblik over, hvilken løsning du har brug for, vil du modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har det det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår får man sit depositum tilbage?

Når flytteopgørelsen er færdig efter fraflytning af lejer, skal depositummet udbetales hurtigst muligt. I praksis betyder det 4-6 uger.

Hvad indebærer normalistandsættelse?

For lejemål indgået efter 1. juli 2015 kan ens udlejer kun kræve normalistandsættelse, hvor de tidligere kunne kræve nyistandsættelse. En normalistandsættelse vil normal indebære maling, hvidtning og tapetsering af vægge og lofter samt lakering af gulve.

Hvad er en flytteopgørelse?

I flytteopgørelsen opgøres de økonomiske udgifter til istandsættelse ved lejers fraflytning. Det skal tydeligt fremgå af flytteopgørelsen, hvad udgifterne har kostet og hvad de er brugt på. De ting som lejeren skal betale for, vil være i fraflytningsrapporten.

Priser fra

2.245 kr.

Inkl. moms

Hjælp til fraflytning
Sådan fungerer det
  • Få et uforpligtende tilbud.
  • Vi afklarer hvilken hjælp
    du behøver.
  • Du vælger selv hvornår
    du vil gå videre.

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis