Tvangsopløsning

Hvad er tvangsopløsning?

Tvangsopløsning forekommer, når et selskab tvinges til at ophøre og eksistere. Tvangsopløsning er kun anvendelig for kapitalselskaber, herunder anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) og stadig eksisterende iværksætterselskaber (IVS).

Hvornår forekommer tvangsopløsning?

Et selskab er efter stiftelse underlagt en række lovmæssige krav, der både relatere sig til stiftelsen og til driften af selskabet. Kravene kan variere alt after hvilken selskabsform, der er tale om. Det vil med andre ord sige, at tvangsopløsning kan forekomme, hvis et selskab forsømmer sine lovmæssige forpligtelser, da Erhvervsstyrelsen og Skifteretten i fællesskab vil have mulighed for at gøre tvangsopløsning til en realitet.

Tvangsopløsning vil typisk være en konsekvens af følgende:

• Selskabet har pligt til at undergå revision, men har forsømt deres forpligtelse til at anmelde en revisor
• Selskabet har undladt at indsende årsrapport inden for tidsfristen
• Selskabet ikke ledes, som det er foreskrevet i loven eller i selskabets vedtægter
• Selskabet har tabt en betydelig del af selskabskapitalen
• Selskabet har undladt at reagere på tabt udestående kapital
• Selskabet har undladt at registrere legale og reelle ejere

Tvangsopløsning vil som udgangspunkt aldrig være den første løsning til ovenstående situationer. Det vil oftest være tilfældet, at Erhvervsstyrelsen, efter at være blevet gjort opmærksom på overtrædelser, vil fastsætte en frist, hvorefter selskabet har indtil da til at rette op på den pågældende forseelse.

Hvordan foretages en tvangsopløsning?

Hvis selskabet undlader at leve op til en fastsat frist fra Erhvervsstyrelsen, vil en tvangsopløsning være en typisk følgevirke. Erhvervsstyrelsen vil i så fald indsende en anmodning til Skifteretten om tvangsopløsning af selskabet, hvorefter Skifteretten skal træffe afgørelse om, hvordan tvangsopløsningen skal foregå. Ved en tvangsopløsning, er det et krav,a t der skal være en repræsentant fra selskabets ledelse til stede, som Skifteretten indkalder. Repræsentanten skal afgive forklaring om selskabets aktiver, passiver og - hvis relevant - øvrige omstændigheder. Forklaringen danner grundlag for Skifterettens efterfølgende afgørelse om, hvordan tvangsopløsningen skal foregå.

Forskellige former for tvangsopløsning

En tvangsopløsning vil typisk finde sted på tre måder:

Formløs opløsning

En formløs opløsning bruges typisk, hvis selskabet ikke ejer nogen aktiver, der kan finansiere selskabets opløsningsbehandling eller i tilfælde af, at der ingen sikkerhed kan stilles for boomkostninger. Der er for en formløs opløsning ikke krav på at betale retsafgift.

Konkurs

Ved konkurs, er der tale om en situation, hvor selskabet ikke ejer nogen aktiver, der kan finansiere selskabets opløsningsbehandling eller i tilfælde af, at ingen vil stille sikkerhed for boomkostningerne. Ved konkurs vil selskabet blive opløst uden nogen videre bobehandling, og der er for denne fremgangsmåde ikke krav på at skulle betale retsafgift.

Likvidation

Ved likvididation, er der tale om en situation, hvor Skifteretten skal vurdere, hvorvidt selskabet har aktiver af en værdi, der både kan dække omkostningerne ved opløsningsbehandling såvel som gæld til kreditorer. Hvis dette er tilfældet kan selskabet opløses gennem likvidation. Fremgangsmåden benyttes endda, hvis selskabet har undladt at oplyse omkring alle dets aktiver, så længe Skifteretten skønner, at selskabet alligevel har mulighed or at tilbagebetale deres kreditorer. I tilfælde af likvidation vil alle omkostninger enten dækkes af selskabets egne midler, eller helt eller delvist af staten.

Hvad medfører tvangsopløsning?

I tilfælde af tvangsopløsning, vil selskabets ledelse og eventuel revisor altid fratræde automatisk. Hensigten bag dette er, at man ønsker at sikre, at bestyrelsen og direktions ret til at råde over selskabets formue begrænses for at forhindre, at de ikke vil kunne stifte nye forpligtelser på virksomhedens vegne.

Skifteretten forebeholder retten til at bestemme, hvorvidt et selskab kan genoptages under tvangsopløsning. Af denne grund anbefales det at kontakte Skifteretten, hvis dette skulle være aktuelt.

Lad Lexly hjælpe dig

Ønsker du juridisk rådgivning, så har det heldigvis aldrig været nemmere. Ved at lade Lexly behandle din sag sikrer du dig, at alt bliver gjort lovmæssigt, og du slipper samtidig for besværet. Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale inden for retsområdet. Lexlys jurister er nøje udvalgte eksperter indenfor deres fagområder, hvorfor du kan være sikker på, at din opgave bliver løst bedst muligt. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Ofte stillede spørgsmål