Begunstiget

En begunstiget er eksempelvis i forsikringsretten den, der af forsikringstageren er indsat - enten genkaldeligt eller uigenkaldeligt - i policen med ret til at få udbetalt forsikringssummen, når forsikringsbegivenheden finder sted, jf. forsikringsaftalelovens §§ 102 ff. Begunstigelse er således en betegnelse for, hvem din pension eller forsikringssum skal udbetales til, når du går bort.

Den begunstiget - hvem skal have pengene?

At begunstige handler om, at du tager stilling til, hvem der skal have eventuelle udbetalinger fra f.eks. din pensionsordning når du afgår ved døden. Som udgangspunkt går pengene til ’nærmeste pårørende’, men med en begunstigelse kan du selv vælge, hvem der skal have pengene eller en del af dem. Det giver dig frihed til at sikre de personer, som du ønsker.

Nærmeste pårørende

Definition af ’nærmeste pårørende’ er, medmindre andet fremgår af omstændighederne, i prioriteret rækkefølge:

  1. Ægtefælle
  2. Samlever (For at samlever kan anses for omfattet af nærmeste pårørende - skal samleveren leve sammen med forsikringstageren på fælles bodel og vente/have et barn sammen med forsikringstageren - eller have levet sammen med forsikringstaget i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet).
  3. Livsarvinger
  4. Arvinger ifølge testamente
  5. Arvinger ifølge arveloven

Pensioner - ikke en del af arven

Det er vigtigt at bemærke , at ens pensionsordning ikke indgår som en del af den almindelige arv. Derfor er det vigtigt, at du overvejer dine muligheder og tager stilling til, hvem af dine efterladte, der skal have eventuelle udbetalinger fra din pensionsordning. Hvis ikke du tager stilling, kan pengene havne hos andre end dem, du ønsker.

Hvis du ønsker at ændre hvem der er begunstiget, skal du tage fat i sit pensionsselskab.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal man vælge en begunstiget?

Med en begunstigelse vælger du selv, hvem der skal modtage udbetaling fra din pensionsordning ved din død. Indsætter du ikke selv en begunstiget, udbetales pensionen automatisk til dine nærmeste pårørende.

Hvornår skal jeg ændre min begunstigelse?

Du bør jævnligt sikre dig, at begunstigelsen passer til dig og dine forhold - og hvis forholdene i livet ændrer sig. Du bør bl.a. overveje at ændre ved begunstigelsen, hvis du bliver gift, skilt, får en samlever, får børn, hvis der er større ændringer i din økonomi eller en af dine begunstigede dør.

Kan man vælge ''ingen begunstiget''?

Du kan vælge "ingen" som begunstiget. Hvis du vælger dette, sker udbetalingen til dit bo og vil være en del af arven efter dig. Det betyder f.eks., at udbetalingen ikke er beskyttet mod dine kreditorer.

icon-privat

Ønsker du rådgivning?

Hos Lexly kan du nemt oprette en sag og modtage gratis og uforpligtende tilbud på din juridiske udfordring.

Start her
Lexly platform

Én samlet platform

Vores digitale platform sikrer simpel og effektiv sagsbehandling og kommunikation. Du har kontrol over opgavens udformning, og er altid opdateret på fremskridt.

Prisen er gennemskuelig

Faste og transparente priser

Undgå ubehagelig overraskelser og få en fast pris inden opgaven accepteres. Hele vores effektive tilgang til arbejdet betyder at vi kan tilbyde yderst fordelagtige priser.

Fuldt forsikret

Sikker sagsbehandling

Vi sørger for at din sagsbehandling foregår sikkert og krypteret. Det er kun vores betroede juridiske rådgivere der har adgang til de oplysninger du deler.

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis