Beskæftigelsesfradrag
Et beskæftigelsesfradrag er et ligningsmæssigt fradrag, der omfatter alle beskæftigende, hvor de får en løn, som de skal betale AM-bidrag af, har ret til. Det betyder, hvis man er på arbejdsmarkedet frem for overførelsesindkomst, bliver man ''belønnet'' med et fradrag i den personlige indkomst. Med beskæftigelsesfradraget vil din skattepligtige indkomst formindskes, så du ender med alt i alt at skulle betale mindre skat af din indkomst. Fradraget varierer fra person til person og indeholder en maksimal sats.
Alle, der har am-bidragspligtig løn eller overskud af virksomhed, får automatisk et beskæftigelsesfradrag:
- Beskæftigelsesfradraget er på 10,65 % og kan højst være 45.600 kr. i 2023
Kilde: skat.dk
Hvorfor får man et beskæftigelsesfradrag og hvor stort er det?
Fradraget blev en realitet tilbage i 2004, hvor politikerne ønskede at indføre et fradrag, for at motivere folk uden for arbejdsmarkedet, til at få et arbejde. Derfor kan modtagere af kontanthjælp eller dagpenge, som ikke betaler AM-bidrag, ikke modtage beskæftigelsesfradraget.
Beskæftigelsesfradraget reguleres hvert år, og i 2023 er det på 10,65 procent - dog højst 45.600 kr. pr. år. For at opnå det højst mulige fradrag, skal man tjene mindst 390.610 kr. om året. Fradraget beregnes af lønnen, før AM-bidraget er trukket.
Hvordan beregnes fradraget?
Beskæftigelsesfradraget er noget du automatisk for gennem SKAT og gennem din forskudsopgørelse. Du skal altså ikke henvende dig til SKAT eller din arbejdsgiver personligt, for at benytte fradraget. Fradraget er indregnet i dit ''e-skattekort''.
Relaterede ord
Ofte stillede spørgsmål
Beskæftigelsesfradraget er et fradrag, der beregnes ud fra din årlige indkomst. Alle med AM-bidragspligtig indkomst får automatisk beskæftigelsesfradrag, og du skal ikke selv skrive det på din forskudsopgørelse.
Beskæftigelsesfradraget er på 10,65 % og kan højst være 45.600 kr. i 2023 (10,65 % og 43.500 kr. i 2022).
Én samlet platform
Vores digitale platform sikrer simpel og effektiv sagsbehandling og kommunikation. Du har kontrol over opgavens udformning, og er altid opdateret på fremskridt.
Faste og transparente priser
Undgå ubehagelig overraskelser og få en fast pris inden opgaven accepteres. Hele vores effektive tilgang til arbejdet betyder at vi kan tilbyde yderst fordelagtige priser.
Sikker sagsbehandling
Vi sørger for at din sagsbehandling foregår sikkert og krypteret. Det er kun vores betroede juridiske rådgivere der har adgang til de oplysninger du deler.