CISG

Forkortelse af Convention on Contracts for the International Sales of Goods og på dansk ''den internationale købelov''. CISG er en international konvention, der indeholder købelovmæssige bestemmelser. Bestemmelserne relaterer sig til b.la. regler ved internationale køb, materielle regler mm.

Hvad er CISG?

Forkortelsen står for "Convention on Contracts for the International Sales of Goods". Den danske købelov kan kun anvendes på indenlandske køb. CISG har, som den internationale købelov, derimod til formål at regulere reglerne for internationale aftaler om bl.a. køb og salg mellem erhvervsdrivende virksomheder. Det er en international konvention, der indeholder købelovmæssige bestemmelser af international karakter. Den internationale købelov blev vedtaget af FN den 11. april 1980, og er trådt i kraft mellem adskillige lande. Det betyder at de af FN’s medlemslande, der tilslutter sig CISG, skal indføre nye regler. Reglerne vil omhandle spørgsmål om, hvordan de indgår og opfylder aftaler om handel med løsøre over landegrænser.

Convention on Contracts for the International Sales of Goods indeholder bl.a. regler om kontraktindgåelse, kontraktens gyldighed, kontraktens opfyldelse og kontraktens ophævelse. CISG giver således parterne i en international handel mulighed for at vælge, om kontrakten skal reguleres af dennes regler eller ej.

CISG har ikke til formål at tilsidesætte nationale love, men derimod at supplementere dem. Dette betyder, at der ikke kan være modsætninger mellem reglerne i CISG og nationale love. Hvis dette skulle ske, vil de nationale love altid gå forud for de regler, der er fastsat i CISG.

Betydning for danske virksomheder

Danske virksomheder, der handler med udenlandske partnere, kan vælge at CISG skal regulere deres handel. Hvis parterne ikke har aftalt noget andet, vil handlen blive reguleret af dansk rets almindelige regler. Det vil typisk være reglerne om kontraktindgåelse, kontraktens gyldighed, kontraktens opfyldelse og kontraktens ophævelse.

Vælger parterne at CISG skal regulere deres handel, vil der være få tilfælde, hvor de nationale love vil gå forud for CISG. Dette skyldes, at CISG indeholder særlige regler for internationale handelskontrakter, der tager hensyn til de særlige forhold, der er ved international handel.

FN-konventionen giver således danske virksomheder, der handler med udenlandske partnere, en større sikkerhed for, at deres rettigheder og forpligtelser bliver behandlet på en ensartet og forudsigelig måde.

Sælgers og købers forpligtelser 

Både køber og sælger har forskellige forpligtelser i forhold til en købsaftale.

Sælger skal overholde aftalen mht. den aftale tid, sted, kvalitet og mængde. Hvis en af disse elementer ikke er opfyldt og dermed en uoverensstemmelse med aftalen - foreligger der en misligholdelse, som i sidste ende udløser forskellige misligholdelsesbeføjelser. Misligholdelse kan f.eks. komme til udtryk gennem:

• forsinkelser - der kan foreligge forsinkelser, f.eks. hvis varen ikke kommer på det aftale tidspunkt.
• leveringssted - hvor er leveringsstedet? Dette skal stå i købsaftalen.
• leveringstid - manglende overholdelse af aftalt tid.
• mangler - foreligger der mangler ved varen/varerne? I så fald skal der reklameres (2 år i forbrugeraftaler)
• manglende/for sent betaling - hvis køber ikke betaler, er sælger ikke forpligtet til at levere varen.

Køber skal i denne henseende sørge for, at betalingen sker på det rette tidspunkt og sted. Herudover skal køber hente/være klar på det rette sted og tidspunkt, hvis varen kommer. Det pågældende sted afhænger af, hvad parterne har aftalt.

Hvordan fungerer CISG?

CISG indeholder et sæt fælles regler for internationale køb af varer. CISG gælder kun for køb af løsøre på tværs af landegrænser og regulerer udelukkende forholdene vedrørende købsaftalens indgåelse. Herudover reguleres sælgers og købers rettigheder og forpligtelser i medfør af den indgåede købsaftale. Dog skal man være opmærksom på, at CISG ikke regulerer spørgsmålet om, hvorvidt den indgåede aftale eller de enkelte bestemmelser heri er gyldige.

CISG giver særlig beskyttelse til modparten i en handel, der handler med en udenlandsk virksomhed. Dette skyldes, at der ved internationale handelskontrakter ofte er en ubalance mellem de to parter. Det kan være tilfælde hvor den ene part er mere vidende om de relevante retsregler og forholdene i landet.

Dermed har Convention on Contracts for the International Sales of Goods til formål at sikre, at der er en gensidig og retfærdig behandling af parterne, således at den ene ikke kan udnytte sin viden til at skade den anden.

CISG gælder ikke kun for varer, der er købt til erhvervsformål, men også for varer, der er købt til privat brug.

Forskellen på CISG og købeloven

Overordnet kan man sige, at der er forskel mellem CISG og købelovens regler om handelskøb. Nogle af dem er:

• I modsætning til købeloven indeholder CISG ingen forskel på varerne. Begreberne genus og species kendes ikke.
• I CISG er der afhjælpningspligt (art. 46) og afhjælpningsret (art. 48) for en sælger, selvom leveringen har fundet sted.
• CISG kræver at der skal reklameres inden for rimelig tid. I modsætning til købeloven, der kræver en straks reklamation.
• I CISG en kan der hæves selv i kreditkøb (art. 64), hvilket ikke er tilfældet efter købelovens (§ 28, stk. 2).

Ofte stillede spørgsmål