De facto

De facto er en latinsk betegnelse, der beskriver noget efter det faktiske forhold i modsætning til det retlige forhold. Udtrykket kan også bruges, hvis der ikke findes en relevant lov eller standard, men en udbredt praksis. Det er som modsætning til de jure ("ved lov/ifølge loven") indenfor jura, forvaltning eller teknik (f.eks. om en teknisk standard).

Udtrykkene de jure og de facto bruges i stedet for henholdsvis "i princippet" og "i praksis", når man beskriver politiske situationer. En praksis kan eksistere i praksis/facto, hvis for eksempel det er almindeligt at følge en uskreven regel.

De facto i praksis

I flygtningedebatten er ordet ‘’de facto-flygtning’’ hyppigt blevet nævnt. 

En facto-flygtning, er en person, der ikke opfylder betingelserne i FN's Flygtningekonvention. Men hvis forhold er sådan, at andre lignende eller tungtvejende grunde tilsiger, at vedkommende ikke bør sendes tilbage til sit hjemland. F.eks. hvis der er borgerkrig, risiko for tortur eller naturkatastrofer.

Netop dette begreb indtager en central placering i den aktuelle flygtningedebat, fordi ca. 4/5 af flygtningene i Danmark har fået opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7 stk. 2 på den baggrund.

I andre tilfælde benyttes begrebet ''de facto standard'', som er en skik eller konvention der har opnået en dominerende stilling ved offentlig accept eller markedskræfter. Begrebet er en latinsk sætning, der her betyder "i praksis, men ikke nødvendigvis fastsat ved lov" eller "i praksis eller virkelighed, men ikke officielt etableret".

Udtrykket de facto kan også bruges til at henvise til en international grænse eller en administrativ grænse, hvis eksistens eller lovlighed ikke anerkendes. Ikke desto mindre vil grænsen i praksis udgøre en adskillelse for f.eks. en befolkning eller en kommunal, statslig eller anden administration.

Ofte stillede spørgsmål