Hvad er due diligence?
Due diligence er en proces, hvor man systematisk undersøger og verificerer oplysninger om en virksomhed eller en investeringsmulighed. Denne grundige analyse har til formål at skabe et solidt informationsgrundlag, så beslutningstagere kan vurdere risici, muligheder og værdien af virksomheden eller aktivet, før de indgår aftaler eller foretager investeringer. Udtrykket due diligence oversættes ofte til “omhyggelig undersøgelse” og benyttes især i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, fusioner, kapitalinvesteringer og andre større erhvervstransaktioner.
Definition af due diligence
Due diligence betegner den strukturerede proces, hvor en virksomhed, en investor eller rådgivere undersøger og analyserer alle relevante aspekter af en anden virksomhed eller et aktiv, før der indgås en endelig aftale. Formålet er at verificere, at de oplysninger, der er givet om virksomheden, stemmer overens med virkeligheden, og at der ikke skjuler sig væsentlige risici eller problemer, som kan påvirke transaktionen negativt.
Due diligence er en undersøgelse af en virksomhed eller et aktiv inden underskrivelsen af en kontrakt med eller om den pågældende virksomhed eller det pågældende aktiv.
Formål med due diligence
Formålet med due diligence er at sikre, at alle parter er velinformerede inden forhandlinger eller transaktioner. En effektiv due diligence reducerer risikoen for ubehagelige overraskelser, som kan opstå, hvis der efterfølgende opdages uoverensstemmelser, skjulte forpligtelser eller manglende overholdelse af lovgivningen. Derudover anvendes due diligence ofte som en forsvarsstrategi mod juridiske krav, idet processen kan dokumentere, at der er foretaget tilstrækkelige undersøgelser forud for beslutningen.
Ved at gennemføre due diligence får køber eller investor mulighed for at:
- Identificere potentielle risici og udfordringer, fx økonomiske eller juridiske problemer
- Fastslå virksomhedens faktiske værdi og grundlaget for prisfastsættelse
- Sikre, at alle relevante lovkrav og tilladelser er opfyldt
- Træffe en velovervejet og informeret beslutning om køb eller investering
Typer af due diligence
Der findes flere former for due diligence, som hver især fokuserer på forskellige områder af virksomheden. Ofte kombineres flere typer i en samlet proces for at få et så fuldstændigt billede som muligt.
- Finansiell due diligence
- Omfatter gennemgang og analyse af virksomhedens regnskaber, økonomiske rapporter, aktiver og passiver. Her vurderes blandt andet omsætning, gæld, likviditet og eventuelle økonomiske risici.
- Juridisk due diligence
- Indebærer en detaljeret gennemgang af alle virksomhedens kontrakter, ejerskabsforhold, immaterielle rettigheder, tilladelser og overholdelse af gældende lovgivning. Målet er at identificere juridiske risici og sikre, at virksomheden opererer lovligt.
- Operationel due diligence
- Fokuserer på virksomhedens daglige drift, interne processer, effektivitet, leverandørforhold og personaleforhold. Her analyseres, om virksomheden drives hensigtsmæssigt og effektivt.
- Miljømæssig due diligence
- Evaluerer virksomhedens miljøpåvirkning og efterlevelse af miljøregler. Dette er især relevant i brancher, hvor der er stor risiko for forurening eller andre miljømæssige konsekvenser.
Eksempler på due diligence
Due diligence anvendes i mange sammenhænge, men de mest typiske eksempler finder man ved:
- Selskabsopkøb og fusioner: Når en virksomhed skal opkøbes eller fusioneres, gennemfører køber en due diligence for at sikre sig mod skjulte forpligtelser, urigtige oplysninger og for at vurdere den reelle værdi af virksomheden.
- Investeringer: Investeringsselskaber og private investorer foretager due diligence, før de investerer større beløb i en virksomhed, for at vurdere afkastpotentiale og risici.
- Ejendomshandler: Ved køb af erhvervsejendomme bruges due diligence til at gennemgå ejendommens juridiske og økonomiske forhold samt eventuelle miljømæssige udfordringer.
Eksempelvis kan en potentiel køber af en IT-virksomhed afdække, om der eksisterer ophavsretlige konflikter eller teknologiske risici, som kan have betydning for virksomhedens fremtidige drift og værdi.
Implementering af en effektiv due diligence-proces
For at sikre, at due diligence-processen er effektiv og giver det nødvendige overblik, kræver det en struktureret og systematisk tilgang. Processen kan opdeles i følgende hovedfaser:
- Indsamling og analyse af data
- Indhentning af relevante dokumenter, såsom regnskaber, kontrakter, selskabsdokumenter, licenser og tilladelser.
- Interviews med nøglepersoner og gennemgang af virksomhedens fysiske aktiver.
- Evaluering af information og identifikation af risici
- Vurdering af de indsamlede data for at afdække eventuelle økonomiske, juridiske eller operationelle risici.
- Udarbejdelse af risikorapporter, der beskriver væsentlige fund og potentielle konsekvenser for transaktionen.
- Tilpasning af processen til virksomhedens specifikke behov
- Afhængig af transaktionens størrelse, branche og kompleksitet kan due diligence-processen skræddersys, så kun de relevante områder undersøges grundigt.
- Udnyttelse af eksperter, fx advokater, revisorer eller tekniske specialister, der kan bidrage med faglig indsigt.
En grundig og veltilrettelagt due diligence bidrager til at minimere risici, optimere beslutningsgrundlaget og sikre, at både køber og sælger er bedst muligt beskyttet i forbindelse med større erhvervstransaktioner. Samtidig understøtter processen efterlevelse af lovgivning og branchestandarder, hvilket er centralt for at undgå senere tvister eller økonomiske tab.