Ex tunc
Ex tunc er en latinsk betegnelse, der på dansk betyder "fra da af". Betegnelsen bruges således i forhold, hvor noget skal gøre sig gældende med tilbagevirkende kraft. Det er i modsætning til ex nunc, som er et latinsk udtryk for ''fra nu af''.
Hvad betyder ex tunc (tilbagevirkende kraft)?
Den traditionelle forståelse af begrebet indebærer, at en lov tillægges virkning på et tidspunkt før lovens offentliggørelse. Den klassiske version af tilbagevirkende kraft foreligger, hvor en lov knytter retsvirkninger til kendsgerninger, der ligger før lovens kundgørelse. Det er det tidspunkt hvor loven er tillagt virkning fra et tidligere tidspunkt end håndhævelsestidspunktet.
Tilbagevirkende kraft i Grundloven
Den danske grundlov indeholder ikke - i modsætning til eksempelvis den norske grundlovs § 97 - forbud mod lovgivning med tilbagevirkende kraft. Grundloven sikrer således ikke borgerne mod, at love tillægges tilbagevirkende kraft, sådan at en lov finder anvendelse på forhold, der ligger før lovens offentliggørelse.
I praksis er tilbagevirkende kraft særlig brugt, når det gælder skatter og afgifter. Det er f.eks. ikke ualmindeligt, at afgiftsforhøjelser tillægges tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse i Folketinget.
Ofte stillede spørgsmål
Ex tunc betyder inden for jura fra da af, dvs. med tilbagevirkende kraft. Tilbagevirkende kraft, betyder, at en regel i f.eks. en lov skal gælde for handlinger, der er foretaget før reglens ikrafttræden.
Der er ikke er forbud mod lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det er et grundlæggende lovgivningsprincip, at en skærpende lov kun tillægges tilbagevirkende kraft, hvis det er nødvendigt.
En lov kan efter grundlovens § 22 først håndhæves, når lovforslaget er vedtaget og stadfæstet, og loven er kundgjort og trådt i kraft. Det gælder, uanset om loven er tillagt tilbagevirkende kraft – dvs. at loven har virkning for forhold, der ligger før lovens ikrafttræden.
Én samlet platform
Vores digitale platform sikrer simpel og effektiv sagsbehandling og kommunikation. Du har kontrol over opgavens udformning, og er altid opdateret på fremskridt.
Faste og transparente priser
Undgå ubehagelig overraskelser og få en fast pris inden opgaven accepteres. Hele vores effektive tilgang til arbejdet betyder at vi kan tilbyde yderst fordelagtige priser.
Sikker sagsbehandling
Vi sørger for at din sagsbehandling foregår sikkert og krypteret. Det er kun vores betroede juridiske rådgivere der har adgang til de oplysninger du deler.