Fiksering
Hvad er fiksering?
Et begreb anvendt i psykiatrien om eks. fiksering m. bælte. Det er tilladt i særlige tilfælde, såsom hvis personen vurderes til fare for sig selv eller andre. Fiksering er samtidigt et juridisk begreb, da den medfører en betydelig frihedsindskrænkning for den fikserede.
Det er en vigtig del af mange arbejdspladser, især inden for sundhedssektoren og i ældreplejen og er en måde hvorpå at holde en person på plads, så de ikke kan bevæge sig frit. Dette kan være nødvendigt af forskellige årsager, såsom at beskytte personen mod skader eller for at gøre det nemmere for plejepersonalet at udføre deres arbejde.
Hvornår bruges fiksering?
Fiksering kan udføres på forskellige måder og i forskellige situationer. Nogle gange bruges fysiske begrænsninger, såsom bælter eller stropper, for at holde en person på plads. Andre gange kan det være nødvendigt at anvende kemisk fiksering, som indebærer brug af medicin for at berolige personen og gøre det nemmere at arbejde med dem.
Det er vigtigt at påpege, at det kun bør anvendes som en sidste udvej, når alle andre muligheder er udtømt. Det er også vigtigt at sikre sig, at fiksering ikke anvendes som en straf eller en rutinemæssig metode for at få folk til at adlyde.
Fiksering og jura
Fiksering, også kendt som tvangsfiksering, er en praksis, hvor en person immobiliseres ved hjælp af fysiske midler, såsom bælte eller håndjern. Fiksering kan forekomme i forskellige situationer, f.eks. i psykiatrien, på en operationsstue eller i en arrest. Spørgsmålet er hvad loven siger, og hvornår er det juridisk acceptabelt at bruge denne praksis.
I Danmark er fiksering en omstridt praksis, som kun bør anvendes, når en persons sikkerhed eller andres sikkerhed er truet. Ifølge retsplejeloven må politiet fikserer en person, hvis det er nødvendigt for at forhindre vedkommende i at flygte eller skade sig selv eller andre. Fiksering må kun anvendes i den kortest mulige periode og på den mindst restriktive måde. I den psykiatriske praksis er fikseringsmetoden også en omstridt praksis, som kun bør anvendes som en sidste udvej.
Retsgrundlaget
Ved tvangsfiksering, som er hjemlet i psykiatrilovens § 14, forstås normalt en fastspænding af en patient med det formål at afværge en fare, som patienten tilsigtet udsætter sig selv eller sine omgivelser for.
Som midler til tvangsfiksering må alene anvendes bælte, håndremme og fodremme samt handsker, jf. lovens § 14, stk. 1. Der er tale om en udtømmende opregning.
Ofte stillede spørgsmål
Fiksering dækker over en praksis, hvor en person bliver immobiliseret eller begrænset i sin bevægelse på grund af et behov for at beskytte dem mod skade eller skadevoldende adfærd. Det bruges ofte i plejesektoren, psykiatrien og i retsmedicinske sammenhænge, men det er ikke uden risici eller konsekvenser.
Fiksering kræver lægelig beslutning i henhold til Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, også psykiatriloven. Arten og varigheden af tvangsforanstaltningen skal noteres i patientens journal og i en særlig tvangsprotokol.
I dansk lovgivning skelnes der mellem to typer fikseringer. Bæltefiksering må kun ske for at forhindre at patienten skader sig selv eller andre, groft forulemper medpatienter eller udøver betydeligt hærværk. Beskyttelsesfiksering må bruges til at beskytte patienter. Det kan f.eks. være hvis de er urolige eller forvirrede og derfor kan risikere at skade sig selv.
Én samlet platform
Vores digitale platform sikrer simpel og effektiv sagsbehandling og kommunikation. Du har kontrol over opgavens udformning, og er altid opdateret på fremskridt.
Faste og transparente priser
Undgå ubehagelig overraskelser og få en fast pris inden opgaven accepteres. Hele vores effektive tilgang til arbejdet betyder at vi kan tilbyde yderst fordelagtige priser.
Sikker sagsbehandling
Vi sørger for at din sagsbehandling foregår sikkert og krypteret. Det er kun vores betroede juridiske rådgivere der har adgang til de oplysninger du deler.