Baggrund

Juridisk rådgivning om generalfuldmagt

En generalfuldmagt er en fuldmagt der giver den person, der udsteder denne, fuldmagt til at handle på vegne af udstederen. Denne type fuldmagt er typisk udstedt til en jurist, banker eller andre professionelle, der skal håndtere økonomiske eller personlige forhold for udstederen.

Indhent uforpligtende tilbud
Vi sørger for at du har overblikket
Følg din sag online
Alle informationer er samlet ét sted
Alt er forsikret
Du kan trygt handle her

Priser fra

2.245 kr.

Inkl. moms

Hjælp til generalfuldmagt
Sådan fungerer det
  • Få et uforpligtende tilbud.
  • Vi afklarer hvilken hjælp
    du behøver.
  • Du vælger selv hvornår
    du vil gå videre.
Vi har bl.a. været omtalt i
Logo Børsen Logo Berlingske Business Logo DR Logo Frederiksborgamtsavis Logo Djøfbladet

Hvad er en generalfuldmagt?

Med en underskrevet generalfuldmagt giver du en anden person mulighed for at varetage dele af dine forhold og handle på dine vegne. Generalfuldmagten bruges ofte i forbindelse med en længere rejse, hvor man behøver hjælp fra en fuldmægtig til f.eks. betalinger. Fuldmagten kan også bruges i forbindelse med en længere indlæggelse, hvor du har behov for at andre handler på dine vegne. En fuldmagt kan dække over forskellige områder - alt fra almindelige betalinger til køb og salg af aktiver. Generalfuldmagten træder i kraft når den er oprettet og skal ikke tinglyses.

Det er vigtigt at pointere at generalfuldmagten er et magtfuldt dokument, som du kun bør give til folk du stoler på og har tillid til. Hermed sikrer du at vedkommende handler i overensstemmelse med dine interesser og ønsker.

Hvornår er det nødvendigt at have en generalfuldmagt?

Der er mange situationer, hvor det kan være nødvendigt at have en generalfuldmagt. For eksempel, hvis du gerne vil have nogen til at indgå i forhandlinger og tegne kontrakter på dine vegne, eller hvis du har brug for hjælp til at håndtere økonomiske forhold. Fuldmagten gælder både økonomiske og personlige forhold. Generalfuldmagten oprettes også ofte i forbindelse med en længere rejse eller indlæggelse, hvor du ikke selv har mulighed for at handle på samme måde. Hvilke forhold du ønsker andre skal kunne varetage, kan du specificere i fuldmagten. Før du udpeger den fuldmægtige, er det vigtigt at gøre vedkommende bekendt med dine ønsker og overvejelser.

I tilfælde af sygdom eller andre forhold som gør at du ikke kan varetage din egne interesser, anbefaler vi en fremtidsfuldmagt. I sådanne tilfælde kan den person, du har udstedt en fuldmagten til, træde til og håndtere dine forpligtelser på dine vegne.

Enhver, som er myndig og ikke under værgemål, kan fungere som fuldmægtig.

Hvad indeholder en generalfuldmagt?

En generalfuldmagt giver den udvalgte person, også kaldet fuldmægtig, beføjelse til at varetage og handle på vegne af fuldmagtsgiveren i forskellige situationer. Generalfuldmagten kan indeholde en række beføjelser, som kan variere afhængigt af fuldmagtsgiverens ønsker og behov. Beføjelserne kan omfatte adgang til at foretage almindelige betalinger, indgå kontrakter, købe og sælge aktiver, og tage sig af andre økonomiske og personlige anliggender.

Det er vigtigt at specificere i generalfuldmagten, hvilke beføjelser den fuldmægtige får, og eventuelt hvilke begrænsninger der er. Dette sikrer, at den fuldmægtige handler i overensstemmelse med fuldmagtsgiverens ønsker og interesser. Det er også afgørende at vælge en person, man stoler på og har tillid til som fuldmægtig, da vedkommende får betydelig magt og ansvar over fuldmagtsgiverens anliggender.

Generalfuldmagten træder i kraft, så snart den er oprettet og underskrevet af både fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen. Den skal ikke tinglyses for at være gyldig, men det kan være en god idé at få den gennemgået af en jurist eller rådgiver for at sikre, at den opfylder de nødvendige krav og beskytter fuldmagtsgiverens interesser.

Hvordan udsteder man en generalfuldmagt?

For at udstede en generalfuldmagt skal du først vælge den person, du ønsker at give beføjelserne til. Det er en god idé at vælge en person du stoler på og som du ved, vil handle i din bedste interesse. Det er muligt at give mere end en person fuldmagt. Hvis man ønsker flere, kan det være en fordel at specificere og dele opgaverne.

Når du har fundet den rette person, skal du udfylde et standardiseret formular. Formularen er tilgængelig hos de fleste rådgivere. På formularen skal du udspecificere de opgaver du ønsker, at den pågældende person skal have magt til at udføre på dine vegne.

Når formularen er udfyldt, skal den underskrives af både dig og den person, du har udstedt generalfuldmagten til. For at være sikker på, at magten faktisk er blevet overdraget, kan det være en god idé at have formularen tjekket af en rådgiver eller jurist.

Hvad sker der, hvis man ikke har en generalfuldmagt?

Hvis du ikke har udstedt en generalfuldmagt, kan det have konsekvenser for hvordan dine personlige og økonomiske dispositioner håndteres. Med generalfuldmagten gøres det lettere for andre at håndtere din økonomi, hvis du bliver syg eller ude af stand til at klare dig selv. Derudover kan det også være svært for dine pårørende at få adgang til dine oplysninger, hvis du for eksempel skulle blive forhindret i at kommunikere eller er på en længere rejse.

Derfor kan det være en god idé at have en generalfuldmagt, så du kan være sikker på, at der er styr på din økonomi og personlige forhold, hvis du bliver ude af stand til at klare den selv i en periode.

Ændring af generalfuldmagt

Du har mulighed for at ændre din generalfuldmagt, så længe du er habil og kan handle fornuftsmæssigt. Hvis fuldmægtigen ikke længere ønsker at handle på dine vegne, kan du ligeledes ændre generalfuldmagten og indsætte en ny fuldmægtig, såfremt du har handleevnen i behold. Der opfordres til at indsætte en alternativ fuldmægtig, så undgår du at skulle ændre generalfuldmagten gentagende gange.

Ophør af generalfuldmagt

Fuldmagten ophører automatisk, hvis fuldmagtsgiver afgår ved døden eller kommer under værgemål. Hvis den fuldmægtige ikke længere ønsker at optræde på fuldmagtsgivers vegne, har vedkommende mulighed for at ophøre aftalen.

Generalfuldmagt vs fremtidsfuldmagt

Forskellen mellem en fremtidsfuldmagt og en generalfuldmagt ligger primært i deres formål og tidspunkt for ikrafttræden.

En generalfuldmagt træder i kraft, så snart den er oprettet, og giver en anden person beføjelse til at handle på dine vegne i forskellige situationer, såsom økonomiske transaktioner eller indgåelse af kontrakter. Generalfuldmagten er ofte anvendt i situationer, hvor man f.eks. er på en længere rejse eller indlagt på hospitalet og derfor har brug for, at en anden person kan handle på ens vegne.

En fremtidsfuldmagt derimod, træder først i kraft, når fuldmagtsgiveren ikke længere er i stand til at varetage sine egne interesser på grund af sygdom, demens eller lignende forhold. Fremtidsfuldmagten skal tinglyses for at være gyldig, hvilket ikke er et krav for en generalfuldmagt. Fremtidsfuldmagten sikrer, at en person kan træde til og varetage fuldmagtsgiverens interesser og forpligtelser, hvis vedkommende bliver ude af stand til det på grund af helbredsmæssige årsager.

I begge tilfælde er det vigtigt at vælge en person, som man har tillid til og stoler på, da vedkommende får adgang til at træffe vigtige beslutninger på dine vegne. En generalfuldmagt dækker både økonomiske og personlige forhold, mens en fremtidsfuldmagt primært fokuserer på situationer, hvor man ikke længere er i stand til at træffe beslutninger for sig selv.

Gyldiggørelse af generalfuldmagt

Gyldiggørelse af en generalfuldmagt er en relativt enkel proces. Når du har bestemt hvem du ønsker skal handle på dine vegne, skal du udfylde en formular hvor du præcist angiver, hvilke beføjelser du giver til fuldmægtigen. Dette dokument skal underskrives af både dig (fuldmagtsgiveren) og den person, du giver fuldmagten til (fuldmægtigen). Dette sikrer, at både du og fuldmægtigen er klar over omfanget og begrænsningerne af fuldmagten.

For at sikre at fuldmagten er juridisk bindende, bør du overveje at få den gennemgået af en jurist eller rådgiver. De kan hjælpe med at sikre, at fuldmagten opfylder alle lovens krav og beskytter dine interesser bedst muligt. Selvom det ikke er nødvendigt at tinglyse en generalfuldmagt for at den skal være gyldig, er det vigtigt at holde dokumentet et sikkert sted, og at både du og fuldmægtigen har en kopi.

Det er vigtigt at huske, at gyldiggørelse af en generalfuldmagt ikke fraskriver dig dit ansvar eller dine rettigheder. Du har stadig fuld kontrol over dine egne anliggender og kan til enhver tid ændre eller annullere fuldmagten, så længe du er mentalt i stand til det.

Husk, en generalfuldmagt er et magtfuldt juridisk værktøj. Det bør kun gives til en person du stoler fuldt ud på, og som du ved vil handle i din bedste interesse.

Lad Lexly hjælpe dig med at få styr på generalfuldmagten

Har du brug for hjælp og vejledning om en generalfuldmagt og er du i tvivl om hvad der er bedst for dig? Ved at lade Lexly hjælpe dig hele vejen, sikrer du at du får den bedst mulige løsning til dit individuelle behov. Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter en sag, hvor du beskriver hvad du ønsker hjælp til. Hvis du har relevante papirer som skal vedhæftes, kan du også vedhæfte dem. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag os hos. 

Sagen vil blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i famile- og arveret, så du er sikker på at få kompetente fagfolk på opgaven. Sagen og eventuelt tilhørende materiale bliver kigget igennem og vores jurister vil stille yderligere spørgsmål hvis det er nødvendigt. Du vil herefter modtage et eller flere tilbud på, hvordan opgaven vil blive løst for dig.

Ønsker du at acceptere en af løsningerne, accepterer du blot tilbuddet hvorefter sagsbehandlingen vil påbegynde. Du vil altid have det fylde overblik over hvilke omkostninger der er forbundet med sagen og du betaler først når behandlingen er afsluttet. 

Al sagsbehandling foregår online. På den måde har du altid overblik over hvad der sker i din sag. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en generelfuldmagt?

En generalfuldmagt indebærer, at man som fuldmagtsgiver giver en anden person adgang til at varetage sine personlige og økonomiske forhold - og træffe beslutninger heraf.

Hvad er forskellen på en generelfuldmagt og en fremtidsfuldmagt?

I modsætning til fremtidsfuldmagten træder generelfuldmagten i kraft når den er oprettet. Det skyldes at en fremtidsfuldmagt ofte først er relevant hvis en person bliver ramt af sygdom eller demens. Derudover skal en fremtidsfuldmagt tinglyses, hvilket ikke er et krav for generalfuldmagtens gyldighed.

Hvem kan oprette en generalfuldmagt?

For at oprette en fuldmagt skal du være fyldt 18 år og ikke være under værgemål. Derudover skal man have handleevnen i behold og handle fornuftsmæssigt. Der er ingen specifikke formkrav til udarbejdelse af generalfuldmagten.

Priser fra

2.245 kr.

Inkl. moms

Hjælp til generalfuldmagt
Sådan fungerer det
  • Få et uforpligtende tilbud.
  • Vi afklarer hvilken hjælp
    du behøver.
  • Du vælger selv hvornår
    du vil gå videre.

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis