Hvad er Going Concern?
Definition af “Going Concern”
Going concern er et grundlæggende regnskabsprincip, der forudsætter, at en virksomhed vil fortsætte sin drift i en overskuelig fremtid uden at blive likvideret eller indstille sin virksomhed. Princippet bygger på antagelsen om, at virksomheden har både evne og hensigt til at fortsætte sine aktiviteter i mindst 12 måneder fra regnskabsafslutningen.
For en virksomhed at være en going concern indebærer det, at den har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at opfylde sine forpligtelser og fortsætte driften. Virksomheden skal kunne generere tilstrækkelig likviditet og indtjening til at sikre sin fortsatte eksistens.
Forudsætningen om going concern gælder typisk for en periode på 12 måneder fra datoen for regnskabsafslutningen, men ledelsen skal også overveje længere perioder, hvis der foreligger relevante oplysninger.
Going Concern-princippet i regnskab
Going concern-princippet spiller en central rolle i regnskabsaflæggelse og rapportering. Når en virksomhed udarbejder sit regnskab under forudsætning af going concern, værdiansættes aktiver og passiver baseret på deres fortsatte anvendelse i virksomheden frem for deres likvidationsværdi.
Princippet påvirker regnskabspraksis betydeligt, da det tillader virksomheder at:
- Afskrive anlægsaktiver over deres brugstid
- Værdiansætte varebeholdninger til kostpris
- Periodisere indtægter og omkostninger
Både internationale regnskabsstandarder (IFRS) og amerikanske standarder (GAAP) kræver, at ledelsen vurderer virksomhedens going concern-status og oplyser om eventuel væsentlig usikkerhed.
Vurdering og identifikation af Going Concern
Ledelsen har ansvaret for at vurdere virksomhedens going concern-status ved hver regnskabsafslutning. Denne vurdering skal være grundig og baseret på alle tilgængelige oplysninger.
Væsentlige indikatorer på tvivl om going concern omfatter:
- Gentagne driftstab og negativ egenkapital
- Problemer med at opfylde låneaftaler
- Afslag på kreditansøgninger
- Tab af væsentlige kunder eller leverandører
- Arbejdskonflikter eller mangel på kvalificeret ledelse
Revisor har pligt til at vurdere ledelsens going concern-vurdering og skal afgive en særlig udtalelse, hvis der er væsentlig usikkerhed om virksomhedens fortsatte drift.
Konsekvenser hvis en virksomhed ikke er Going Concern
Hvis en virksomhed ikke længere opfylder going concern-forudsætningen, skal regnskabet udarbejdes efter likvidationsprincippet. Dette indebærer væsentlige ændringer i værdiansættelsen af aktiver og passiver.
Virksomheden skal oplyse om den manglende going concern-status i regnskabet og beskrive de væsentlige usikkerhedsfaktorer. Aktiverne skal værdiansættes til deres forventede realisationsværdi ved salg, hvilket ofte medfører betydelige nedskrivninger.
Overgangen til likvidationsregnskab kræver, at alle aktiver og forpligtelser genværdiansættes, og eventuelle tab skal indregnes øjeblikkeligt.
Eksempler på Going Concern og manglende Going Concern
Virksomheder med stabil indtjening, god likviditet og adgang til finansiering vil typisk have en positiv going concern-vurdering. Disse virksomheder kan dokumentere deres evne til at fortsætte driften gennem budgetter og likviditetsprognoser.
Virksomheder, der har mistet going concern-status, karakteriseres ofte af akut kapitalmangel, misligholdte lån eller tab af væsentlige forretningsområder. COVID-19-pandemien resulterede eksempelvis i, at mange virksomheder inden for rejse- og restaurationsbranchen fik problemer med deres going concern-status.
Betydning for investorer, långivere og andre interessenter
Going concern-vurderingen er afgørende for regnskabslæsere, da den påvirker værdiansættelsen af virksomheden og risikoen ved investeringer eller udlån. Investorer og långivere skal være særligt opmærksomme på revisors udtalelser om going concern.
Væsentlige risici omfatter tab af investering, misligholdelse af lån og afbrydelse af leverandørforhold. En negativ going concern-vurdering signalerer øget risiko for alle interessenter.
Afsluttende overvejelser og best practice
Going concern-princippet udgør fundamentet for moderne regnskabsaflæggelse og kræver løbende opmærksomhed fra ledelsen. Virksomheder bør etablere robuste systemer til overvågning af going concern-indikatorer og sikre transparent rapportering.
Best practice omfatter regelmæssig opdatering af likviditetsprognoser, proaktiv kommunikation med finansielle partnere og tidlig identifikation af potentielle problemer. Ved usikkerhed bør virksomheder søge professionel rådgivning for at sikre korrekt håndtering af going concern-vurderingen.