Individualforfølgning
Hvad er individualforfølgning?
Individualforfølgning betegner den af en enkelt kreditor foretagne retsforfølgning mod skyldneren. Kreditor kan gøre brug af retten til at forfølge skyldneren, når der er tale om et tilgodehavende, der ikke er dækket af en sikkerhed, og hvis skyldneren ikke har betalt dette tilbage efter et på forhånd fastsat frist.
En kreditor kan vælge at forfølge skyldneren ved at indgive en stævning til retten, hvorved retten træder ind i sagen. Kreditor vil så skulle bevise over for retten, at der er tale om et tilgodehavende, og at skyldneren ikke har betalt dette tilbage.
Hvis retten finder for kreditor, vil denne blive berettiget til at få udstedt et arrestbevis, hvormed politiet kan anholde skyldneren. Det er således ikke muligt for kreditor selv at anholde skyldneren.
Derudover kan kreditor vælge at anmode retten om at udstede et fogedforbud, hvorved fogeden vil træde ind i sagen og kan tage nødvendige skridt for at få det udestående tilgodehavende inddrevet.
En kreditor kan også vælge at anmode retten om at udstede en rykkerskrivelse, hvorved retten giver kreditor mulighed for at sende en advarsel til skyldneren om, at der vil ske retsforfølgning, hvis det udestående tilgodehavende ikke bliver betalt.
Kreditor kan endelig vælge at anmode retten om at udstede en konkursbegæring, hvis det vurderes, at skyldneren ikke er i stand til at betale det udestående tilgodehavende.
Hvornår kan der ske individualforfølgning?
Der kan ske individualforfølgning, når der er tale om et tilgodehavende, som ikke kan inddrives via almindelig forfølgning.
Det vil sige, når kreditor ikke kan finde ud af, hvor skyldneren befinder sig, eller hvis skyldneren benytter sig af undtagelser til at undgå at betale det udestående tilgodehavende.
I disse tilfælde kan kreditor anmode retten om at udstede et fogedforbud, en rykkerskrivelse eller en konkursbegæring, så der kan ske individualforfølgning.
Hvordan foregår individualforfølgning?
Først og fremmest skal det bemærkes, at det kun er retten, der kan beslutte, at der skal ske individualforfølgning.
Derefter vil retten udstede et fogedforbud, en rykkerskrivelse eller en konkursbegæring, og dette vil blive sendt til skyldneren.
Herefter vil fogeden eller kurator gennemføre individualforfølgningen, og dette kan ske på flere måder.
Fogeden eller kurator kan for eksempel besøge skyldnerens arbejdsplads for at høre, om der er mulighed for at inddrive det udestående tilgodehavende.
Alternativt kan fogeden eller kurator beslaglægge skyldnerens aktiver for at sikre, at der kan ske inddrivelse af det udestående tilgodehavende.
Hvis der ikke er mulighed for at inddrive det udestående tilgodehavende på denne måde, kan retten beslutte, at der skal ske tvangsauktion over skyldnerens aktiver.
Tvangsauktionen vil blive gennemført af en auktionarius, og dette er ofte det sidste skridt i individualforfølgningen.
Relaterede ord
Ofte stillede spørgsmål
En kreditor kan vælge at starte en individualforfølgning, når der er tale om et tilgodehavende, der ikke er dækket af en sikkerhed, og skyldneren ikke har betalt dette tilbage efter et på forhånd fastsat frist. Individualforfølgning kan også blive aktuelt, når almindelig forfølgning ikke er mulig.
En kreditor kan få udstedt et arrestbevis ved først at indgive en stævning til retten og bevise, at der er tale om et tilgodehavende, som skyldneren ikke har betalt tilbage. Hvis retten finder for kreditor, vil kreditor blive berettiget til at få udstedt et arrestbevis.
En rykkerskrivelse er et dokument, som retten udsteder og giver kreditor mulighed for at sende en advarsel til skyldneren om, at der vil ske retsforfølgning, hvis det udestående tilgodehavende ikke bliver betalt.
