Hvad er inhabilitet
Inhabilitet er et juridisk begreb, der beskriver situationer, hvor en person er udelukket fra at deltage i behandlingen af en bestemt sag på grund af personlige, økonomiske eller andre interesser. Begrebet anvendes primært inden for offentlig forvaltning og retspleje, hvor det sikrer upartisk og objektiv sagsbehandling.
Sproglig og historisk forklaring på begrebet
Ordet inhabilitet stammer fra latin og betyder “uegnethed” eller “mangel på evne”. Historisk set har begrebet udviklet sig til at omfatte situationer, hvor en persons personlige interesser kan påvirke deres evne til at træffe objektive beslutninger.
Modsætningen til inhabilitet: habilitet
Habilitet er det modsatte af inhabilitet og betyder, at en person er berettiget og egnet til at deltage i sagsbehandlingen uden interessekonflikter.
Formål med inhabilitetsregler
Beskyttelse af saglig og objektiv sagsbehandling
Inhabilitetsreglerne sikrer, at afgørelser træffes på et sagligt og objektivt grundlag uden påvirkning fra uvedkommende interesser. Dette beskytter både borgere og myndigheder mod partiske beslutninger.
Skabelse af tillid til den offentlige forvaltning
Reglerne bidrager til at opretholde borgernes tillid til det offentlige system ved at sikre, at sagsbehandling foregår fair og transparent.
Forebyggelse af interessekonflikter
Ved at identificere og håndtere potentielle interessekonflikter forhindrer inhabilitetsreglerne, at personlige hensyn påvirker offentlige beslutninger.
Typer af inhabilitet
Parts- og repræsentationsinhabilitet
Opstår når sagsbehandleren selv er part i sagen eller repræsenterer en af parterne. Dette omfatter også situationer, hvor sagsbehandleren tidligere har været involveret i sagen i en anden rolle.
Slægtskabsinhabilitet
Forekommer når sagsbehandleren har familiemæssige relationer til en af parterne i sagen, typisk ægtefælle, børn, forældre eller søskende.
Andre mulige former for inhabilitet
Omfatter venskabsforhold, økonomiske interesser, eller andre personlige relationer, der kan påvirke sagsbehandlerens objektivitet.
Hvornår kan inhabilitet opstå?
Særlige personlige eller økonomiske interesser
Inhabilitet opstår, når sagsbehandleren har direkte økonomiske interesser i sagens udfald eller står til at opnå personlige fordele.
Familiemæssige relationer
Nære familierelationer til parter i sagen skaber automatisk inhabilitet i de fleste tilfælde.
Omstændigheder der kan vække tvivl om upartiskhed
Selv hvor der ikke er direkte interessekonflikter, kan omstændigheder, der objektivt set kan rejse tvivl om sagsbehandlerens upartiskhed, medføre inhabilitet.
Konsekvenser af inhabilitet
Pligt til at oplyse om mulige inhabilitetsforhold
Sagsbehandlere har pligt til selv at oplyse om forhold, der kan medføre inhabilitet. Dette er en aktiv forpligtelse, der påhviler den enkelte medarbejder.
Hvem afgør om der foreligger inhabilitet?
Beslutning om inhabilitet træffes typisk af sagsbehandlerens overordnede eller den ansvarlige myndighed. I tvivlstilfælde kan der indhentes juridisk rådgivning.
Hvad sker der med sagsbehandlingen ved inhabilitet?
Ved konstateret inhabilitet skal sagsbehandleren trække sig fra sagen, og behandlingen overdrages til en anden medarbejder uden interessekonflikter.
Eksempler på inhabilitet i praksis
Typiske eksempler omfatter en kommunalbestyrelsesmedlem, der skal stemme om en byggesag, hvor vedkommendes ægtefælle er ansøger, eller en sagsbehandler, der tidligere har arbejdet for en virksomhed, som nu ansøger om tilladelser.
Oversigt over lovgivning og regler om inhabilitet
Forvaltningsloven §§ 3-6
Forvaltningslovens bestemmelser udgør det centrale regelsæt for inhabilitet i den offentlige forvaltning og definerer, hvornår en person er inhabil.
Sådan undgår og håndterer man inhabilitet
Myndigheder bør etablere klare procedurer for identifikation og håndtering af inhabilitet. Ved mistanke om inhabilitet skal der straks tages stilling til sagen, og den pågældende person skal trække sig fra sagsbehandlingen, indtil spørgsmålet er afklaret.