Baggrund

Konkurs

Når en virksomhed ikke længere er i stand til at betale sine kreditorer, vil virksomheden komme under konkurs. Om du er kreditor eller skyldner, der er ved at gå konkurs, kan du her læse mere om forløbet i en konkurs.

Indhent uforpligtende tilbud
Vi sørger for at du har overblikket
Følg din sag online
Alle informationer er samlet ét sted
Alt er forsikret
Du kan trygt handle her

Priser fra

1.796 kr.

Ekskl. moms

Få hjælp af Lexlys rådgivere

Få rådgivning om Kon­kurs Få et uforpligtende tilbud
Kunder der bruger Lexly
Logo Kemp Og Lauritzen Logo Telia Logo Gjensidige Logo Airtame Logo Billetto

Hvad er konkurs?

En konkurs betegner en juridisk proces, der kan træde i kraft, hvis en virksomhed ikke længere er i stand til at betale sine kreditorer. Det er ikke alene virksomheder, der kan tages under konkursbehandling, men også privatpersoner.

En konkurs er ikke en automatisk proces. En konkursbehandling skal begæres hos skifteretten af enten en kreditor eller virksomheden/personen selv. Skifteretten er den del af de danske domstole, der er ansvarlig for behandling af konkurser. Hvis en virksomhed er insolvent, skal dette begæres igennem en konkursbegæring til skifteretten. Det er en forudsætning for at indgive konkursbegæring, at den virksomhed eller person, som konkursbegæringen indgives mod, er insolvent.

Hvem er kurator?

Konkursboet behandles af den person, der udpeges som kurator. Udpegelsen af kurator sker af skifteretten. En kurator vil som regel være en advokat. Kreditor betegner en fysisk eller juridisk person, der har penge til gode hos en konkursramt virksomhed eller person.

Hvad er kurators opgaver?

Det er kurators opgave at varetage konkursboets og kreditorernes samlede interesser. Dette indebærer heriblandt, at kurator har ansvaret for at sælge eventuelle aktiver, inddrive tilgodehavender, vurdere alle anmeldte kreditorkrav og udbetale en eventuel dividende til konkursboets kreditorer. Det vil under alle omstændigheder altid være kurator, som repræsenterer konkursboet i ethvert henseende.

Hvad er konkursordenen?

Konkursordenen er vigtig at være opmærksom på, da den fastlægger den rækkefølge, som kreditorerne i et konkursbo modtager betaling efter. Alle krav i en konkursklasse skal kunne betales fuldt ud, forinden eventuelle krav i den næste (og efter loven mindre vigtige) konkursklasse kan modtage betaling fra konkursboet. Selve konkursordenen har sin hjemmel i konkurslovens §§ 93-98, som indeholder følgende:

  • § 93: Omkostninger ved konkursboets behandling (også betegnet massekrav). Her er der tale om sagsomkostninger, salær til kurator mv.
  • § 94: Krav opstået under forudgående rekonstruktion, likvidation mv. (også betegnet fortrinsberettigede krav)
  • § 95: Medarbejderkrav, herunder manglende løn, feriepenge mv. (også betegnet privilegerede krav
  • § 96: Særlige afgiftskrav (privilegeret krav)
  • § 97: Fakturakrav og andre almindelige tilgodehavender (også betegnet simple krav)
  • § 98: Krav vedrørende renter, bøder, gaver mv. (også betegnet efterstillede krav)

De krav, der tilhører den konkursklasse med det laveste paragrafnummer, har ret til betaling først, dvs. krav efter § 93 modtager betaling først og så fremdeles.

Hvad er fristdagen for konkurs?

Dagen, hvor skifteretten modtager konkursbegæringen, betegnes fristdagen. Fristdagen benyttes hovedsageligt som et vurderingsgrundlag i henhold til omstødelse, da den fastsætter en slagskærings-dato, som eventuelle omstødelseskrav skal beregnes fra.

Hvad er omstødelse?

Omstødelse betyder i bund og grund, at konkursboet kan ændre nogle af de dispositioner (handlinger), som skyldneren (virksomheden eller privatpersonen) har foretaget inden konkursen. Typiske eksempler på omstødelige dispositioner er store gaver, som en virksomhed eller privatperson har givet en måned før fristdagen.

Hvad er dekretdagen for konkurs?

Dagen, hvor skifteretten afsiger konkursdekret, hvorefter konkursbehandlingen påbegyndes, betegnes dekretdagen.

Hvem kan begære en konkurs?

Hvis du er selvstændig eller ejer en virksomhed, har du mulighed for at begære konkurs, hvis du ikke kan betale din gæld. Det er personen selv, virksomheden eller virksomhedens ledelse eller kreditorer indgive begæring om konkursbehandling. Du skal dog opfylde nogle krav for at kunne begære konkurs. Det første krav er, at du er insolvent, dvs. at du ikke længere har midler til at betale dine gældsforpligtelser.

Derudover skal du være registreret som selvstændig ejer eller samarbejdspartner i det aktuelle selskab, du vil begære konkurs i. Det betyder, at du skal have været involveret i selskabet på det tidspunkt, hvor gælden er opstået.

Endelig skal du have prøvet at betale din gæld på anden vis først, før du kan begære konkurs. Hvis du gerne vil begære konkurs, skal du derfor først lave et forsøg på at afdrage gælden.

Hvornår er man insolvent?

Det er et altovervejende krav for en konkursbehandling, at en person eller virksomhed, samlet set skyldneren, er insolvent. En skyldner er insolvent, hvis skyldneren ikke har de fornødne midler til at betale sine regninger (sine kreditorer) rettidigt.

Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke nødvendigvis er tale om insolvens, hvis skyldneren blot lider af en midlertidig betalingsudygtighed. I dette tilfælde er det skyldneren selv, der skal påvise, at betalingsudygtigheden er midlertidig. Med andre ord skal skyldneren med en vis sikkerhed kunne påvise, at denne, inden for kort tid, igen vil være i stand til at betale sine kreditorer til tiden. Et håb om at være betalingsdygtig i fremtiden er ikke tilstrækkeligt.

Hvilke frister for konkurs bør man være opmærksom på?

1 uge: Inden for en uge fra den dag, hvor en person eller virksomhed tages under konkursbehandling, vil kurator oplyse alle kendte kreditorer om konkursen. Dette sker typisk gennem brev, medmindre kurator har en anden kommunikationsadgang såsom e-mail-adresser.

3 uger: Inden der er gået tre uger fra konkursdagen, sender kurator enten pr. brev eller e-mail en oversigt over boets aktiver og passiver til skifteretten og til alle kendte kreditorer.

4 måneder: Kurator skal senest fire måneder efter konkursdagen lægge en opdateret status op på konkursportalen. Denne status indeholder en oversigt over boets aktiver og passiver samt en redegørelse for årsagerne til konkursen, herunder de vigtigste regnskabstal og konkursbehandlingens forløb indtil da.

6 måneder: Kurator lægger hvert halve år en opdateret information op på konkursportalen, som indeholder en redegørelse for konkursbehandlingens forløb, indtil konkursbehandlingen er afsluttet.

Afslutning: Inden konkursboet afsluttes, lægger kurator en afsluttende information til kreditorerne op på konkursportalen sammen med en kopi af boets regnskab og den dertilhørende redegørelse for boets forhold/resultat.

Processen for en konkurs

Når en konkurs er begæret hos skifteretten, indledes konkursprocessen. Skifteretten vil herefter indkalde virksomheden eller privatpersonen samt dennes kreditorer til et retsmøde. Formålet med dette retsmøde er at fastslå, om insolvensvilkåret er opfyldt, og om konkursbegæringen dermed kan tages til følge. Hvis dette er tilfældet, vil skifteretten afsige et konkursdekret, og en konkursbehandling vil derefter starte.

Det er på dette tidspunkt, at kurator udpeges til at administrere og realisere konkursboet. Kurator vil samle og opgøre boets aktiver, undersøge mulighederne for omstødelse af dispositioner og vurdere kreditorkrav. Det er kurators ansvar at sikre, at alle boets aktiver bliver solgt, og provenuet herefter fordeles i overensstemmelse med konkurslovens bestemmelser.

Konkursprocessen slutter, når alle boets aktiver er solgt, og provenuet er fordelt blandt kreditorerne. Derefter vil konkursboet blive sluttet, og skifteretten vil ophæve konkursdekretet. Det er vigtigt at bemærke, at det er en kompleks proces med mange juridiske aspekter, og derfor kan det være nødvendigt at søge professionel juridisk hjælp. Lexly står klar til at hjælpe med denne proces, så du kan navigere gennem konkursprocessen på bedst mulig vis.

Kom i gang med det samme

Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i selskabsret. Lexlys jurister er nøje udvalgte eksperter indenfor deres fagområder, derfor kan du være sikker på at din opgave bliver løst bedst muligt. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for.

Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig. Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling. Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er konkurs?

Hvis en virksomhed ikke længere kan betale sine kreditorer, vil virksomheden komme under konkurs. Både privatpersoner og virksomheder kan tages under konkursbehandling og konkursen begæres hos Skifteretten.

Hvordan foregår konkursbehandlingen?

En konkurs indledes ved, at enten en kreditor eller skyldneren selv indleverer en konkursbegæring til Skifteretten. Skifteretten vurderer så, om du eller din virksomhed skal tages under konkursbehandling – dét der også er kendt som at “afsige et konkursdekret”. Hvis skifteretten afsiger konkursdekret, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer. 

Hvad er en kuratorens opgave?

Kuratoren er udpeget af enten kreditorerne eller af Skifteretten. Kuratorens overordnet opgave er at afvikle virksomheden på en forsvarlig måde, og at få solgt aktiverne bedst muligt i kreditorernes interesse. 

Priser fra

1.796 kr.

Ekskl. moms

Få hjælp af Lexlys rådgivere

Få rådgivning om Kon­kurs Få et uforpligtende tilbud

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis