Kontraheringspligt
Kontraheringspligt betegner pligten til at indgå en aftale. Hovedreglen i dansk ret er, at det er frivilligt, om man vil indgå en aftale og med hvem. Under særlige omstændigheder, navnlig hvis man besidder et faktisk eller retligt monopol, kan man dog tilpligtes at indgå aftaler. I nogle tilfælde kan monopolister eller koncessionister/andre erhvervsdrivende have pligt til at sælge deres ydelser.
Eksempel på kontraheringspligt
På særlige områder i er der i særlovgivningen, under visse forudsætninger, der pålægger de erhvervsdrivende en kontraheringspligt. Eksempelvis er forsyningsselskaberne (el-, gas-, teleselskaberne mv.), underkastet regler om pligtmæssig aftaleindgåelse. Det kan også være inden for området for lovpligtige ansvarsforsikringer af hunde eller motorkøretøjer.
Herudover har konkurrencerådet i særlige tilfælde med hjemmel i konkurrencelovens § 12, stk. 2, mulighed for at gribe ind og give leveringspålæg, men bestemmelsen regulerer alene forholdet mellem erhvervsdrivende.
Kontraheringspligtens formål
Kontraheringpligten kan beskrives som et forbud mod at nægte aftaler eller udføre en præstation uden saglig grund. Også begrænsninger i retten til at opsige frivilligt indgåede aftaler af varig type, kan ses som en kontraheringspligt. Kontraheringspligten vil typisk være begrundet i samfundsmæssige hensyn.
Ofte stillede spørgsmål
Begrebet dækker over en pligt til at indgå aftaler. Hovedreglen i dansk ret er, at det er frivilligt, om man vil indgå en aftale
Under særlige omstændigheder, navnlig hvis man besidder et faktisk eller retligt monopol, kan man dog tilpligtes at indgå aftaler. Det kan eksempelvis være forsyningsselskaberne, som er underkastet reglerne om pligtmæssig aftaleindgåelse.
Forbrugerombudsmanden har oplyst, at erhvervsdrivende ikke er underlagt en generel kontraheringspligt. Afgørelsen kan læses på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.
