Nævn
Det danske samfund er præget af en lang række institutioner og organer, der hver især bidrager til landets drift og styring. Én sådan struktur er et nævn, et organ, der hverken hører til domstolene, de almindelige kommunale myndigheder, eller indgår som et led i den almindelige administrative opbygning.
Hvad er et nævn?
Et nævn er en kollegialt sammensat institution, der er etableret for at udføre specifikke opgaver inden for det danske samfund. Selvom de ikke er en del af de traditionelle offentlige myndigheder, har nævn ofte vigtige opgaver at udføre, typisk med et klart defineret ansvarsområde.
Nævnene kan være oprettet ved lov eller efter en ministeriel beføjelse. De fungerer som regel uafhængigt af den regerende magt, hvilket betyder, at de kan handle på en neutral og objektiv måde i forhold til deres givne ansvarsområde.
Hvordan fungerer de?
Et nævns arbejde er som regel struktureret omkring møder, hvor medlemmerne drøfter og træffer beslutninger om de emner, der hører under nævnets kompetence. Hvert nævn har typisk en formand, der leder møderne, og en sekretær, der er ansvarlig for at forberede mødematerialer og dokumentere mødernes forløb og beslutninger.
Medlemmerne af et nævn er ofte eksperter inden for det område, nævnet dækker. Det kan være professionelle fra relevante fagområder, repræsentanter for berørte parter eller borgere med særlig interesse eller erfaring i emnet.
Eksempler i Danmark
Der er mange eksempler på nævn i Danmark, der hver især håndterer forskellige områder af samfundet. For eksempel er Ligebehandlingsnævnet et organ, der behandler klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Klagenævnet for Udbud behandler klager over offentlige udbudsprocedurer, og Ankenævnet for Patienterstatningen behandler klager over Patienterstatningens afgørelser.
