Nettometoden
Nettometoden er et afgørende element i konkursret, der spiller en stor rolle i vurderingen af sikkerhedsstillelse i et løbende kreditmellemværende. Men hvad indebærer nettometoden præcist, og hvorfor er den så vigtig?
Forståelse af nettometoden
Nettometoden er en konkursretlig betegnelse, der bruges til at vurdere, om en sikkerhedsstillelse i et løbende kreditmellemværende dækker eksisterende gæld eller senere stiftet gæld. Vurderingen foretages ved at sammenligne gældens og sikkerhedens størrelse på to tidspunkter: på sikringstidspunktet og på fristdagen.
Dette forhold har stor betydning for, om sikkerhedsstillelsen kan omstødes i henhold til konkurslovens § 70. I en konkursituation er det vigtigt at afklare, om kreditorerne har stillet tilstrækkelig sikkerhed, og om denne sikkerhed er lovlig og gyldig.
Nettometoden og konkurslovens § 70
Hvis en sikkerhedsstillelse i et løbende kreditmellemværende kan omstødes i henhold til konkurslovens § 70, har det konsekvenser for kreditorernes rettigheder og fordelingen af skyldnerens aktiver i konkursboet. Her kommer nettometoden ind som et afgørende værktøj til at vurdere sikkerhedsstillelsen.
Ifølge konkurslovens § 70 kan visse sikkerhedsstillelser omstødes, hvis de er ydet kort tid før konkursen, og de dækker gæld, der er ældre end 10 dage på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen.
Nettometodens betydning for skyldnere og kreditorer
For skyldnere kan forståelse af nettometoden være afgørende for at sikre, at de opfylder deres forpligtelser og beskytter deres rettigheder i tilfælde af konkurs. For kreditorer kan forståelse af den hjælpe med at sikre, at de har stillet passende sikkerhed for deres kredit, og at de er i stand til at beskytte deres interesser, hvis skyldneren går konkurs.
Som det kan ses, er nettometoden en central del af konkursretten og en vigtig del af forståelsen af, hvordan sikkerhedsstillelser i løbende kreditmellemværender håndteres i tilfælde af konkurs.
