Nødtestamente

Hvad er et nødtestamente?

Nødtestamente er en særlig form for testamente oprettet af den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et notartestamente eller vidnetestamente. Nødtestamentet fordeler formuen til arvinger som et normalt testamente. Oftes benyttes testamentet i nødstilfælde, f.eks. ved sygdom, hvor tiden er knap. Der er ingen præcise formkrav til hvordan dokumentet skal oprettes. Dog skal man være opmærksom på, at gyldigheden kun på 3 måneder.

Hvem skal underskrive et nødtestamente?

Da testamentet ofte benyttes i nødsituationer, skal det kun underskrives af vedkommende selv. Det betyder at du hverken behøver at bestille tid til en notar eller have vidner, som benyttes ved et normalt testamente. Det kan dog anbefales at oprette et notartestamente, så du ikke behøver at stå i en forhastet situation med et nødtestamete eller før det er for sent. Det mest sikre er et notartestamente, da denne form for testamente kan findes igen. Notaren indberetter til Personbogen, at man har oprettet et testamente og der opbevares en kopi.

Hvordan oprettes nødtestamentet?

Der er ikke nogen konkrete retningslinjer for, hvordan nødtestamentet skal udformes. I princippet kan nødtestamentet skrives på en serviet, papir, indtales på besked osv. Det er vigtigt at kunne bevise at nødtestamentet kommer fra vedkommende selv. Dette kan sikres ved at datere og underskrive testamentet. Selvom der ikke er det store udformningskrav, er det vigtigt at testamentet indeholder vedkommendes ønsker klart og tydeligt. På den måde sikrer du, at der ikke slås tvivl om fortolkningen.

Gyldighed af nødtestamente

Gyldigheden af et nødtestamente afhænger af flere faktorer, der skal være opfyldt for at testamentet er juridisk bindende og kan håndhæves. For det første skal testator være i en nødsituation, såsom alvorlig sygdom eller anden form for nødstilfælde, hvor der ikke er mulighed for at oprette et notartestamente eller vidnetestamente.

Der er ingen formelle krav til udformningen af et nødtestamente, men det er vigtigt, at testators ønsker er klart og tydeligt angivet. Det anbefales, at nødtestamentet er dateret og underskrevet af testator selv, og eventuelle andre kendetegn, der kan bidrage til at bekræfte dokumentets ægthed, bør inkluderes. Det er også vigtigt at sikre, at nødtestamentet kan findes og fremlægges i forbindelse med arveafgørelsen.

En væsentlig begrænsning for nødtestamenter er deres tidsbegrænsede gyldighed. Et nødtestamente er kun gyldigt i tre måneder fra oprettelsesdatoen. Hvis testator overlever denne periode, bør et notartestamente eller vidnetestamente oprettes for at sikre en mere permanent og juridisk bindende løsning for fordelingen af arv.

Relaterede ord

Testamentehabilitet

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et nødtestamente?

Det følger af arvelovens bestemmelser at man har mulighed for at oprette et nødtestamente, hvis der ikke er mulighed for at oprette andre testamenter. Testamentet benyttes ofte i forhold til sygdomstilfælde, hvor man ikke har til at udarbejde et notartestamente.

Hvilke krav er der til nødtestamentet?

Ved denne type testamente, er der ikke nogen konkrete formkrav til udarbejdelsen. Det betyder at der ikke er nogen bestemt måde at udtrykke sine testamentariske ønsker på. Det kan bl.a. være gennem lyd, video, email, SMS, papir osv.

Hvordan oprettes et nødtestamente?

Nødtestamentet kan oprettes ''på hvilken som helst måde''. Som opretter af et nødtestamente skal man være sikker på at testamentet bliver fundet. Ens ønsker skal fremgå så specifikt som muligt, så der ikke er tvivl om fortolkningen og meningen med testamentet.

icon-privat

Ønsker du rådgivning?

Hos Lexly kan du nemt oprette en sag og modtage gratis og uforpligtende tilbud på din juridiske udfordring.

Start her
Lexly platform

Én samlet platform

Vores digitale platform sikrer simpel og effektiv sagsbehandling og kommunikation. Du har kontrol over opgavens udformning, og er altid opdateret på fremskridt.

Prisen er gennemskuelig

Faste og transparente priser

Undgå ubehagelig overraskelser og få en fast pris inden opgaven accepteres. Hele vores effektive tilgang til arbejdet betyder at vi kan tilbyde yderst fordelagtige priser.

Fuldt forsikret

Sikker sagsbehandling

Vi sørger for at din sagsbehandling foregår sikkert og krypteret. Det er kun vores betroede juridiske rådgivere der har adgang til de oplysninger du deler.

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis