Ond tro
Ond tro, modsat god tro, betegner en situation, hvor lovgivningen knytter anvendelse af straf eller andre retsfølger til ond tro eller omvendt udelukker retserhvervelse i tilfælde af ond tro hos en person. Ond tro betyder, at kendskab til et vist forhold medfører det nævnte resultat for den pågældende person. Der er et udtryk, for en handlemåde (eller i nogle tilfælde passivitet), som kan tilregnes én, dvs. bebrejdes én.
Hvornår handler man i ond tro?
Begrebet dækker over købere, der holder på deres ret til at gennemføre en handel med sælgere, på trods af at tilbuddet tydeligvis er fejlagtigt og dette burde være forstået af køberen inden bestilling. Eksempelvis hvis en pris er uhørt lav, er dette første indikator på at der er sket en fejl. Holder du som køber på din ret til at gennemføre et sådant køb, kan det meget vel blive betegnet som “at handle i ond tro”.
Eksempler: Her er nogle konkrete eksempler på, hvornår man som køber handler i ond tro (eksemplerne er vejledende):
- En ny populær bærbar er på tilbud til 1000 kroner. Sat ned fra 10.000 kroner.
- En vaskemaskine er på tilbud til 800 krone. Sat ned fra 4000 kroner.
- Køb 10 vaser – betal for én. Normalpris 500 kr. per vase.
Hvornår der er tale om ond tro i forbindelse med et køb, må vurderes efter en konkret vurdering efter omstændighederne. Jo mere ''viljeserklæringen'' afviger fra det normale/sædvanlige, jo mere vil det trække i retningen heraf.
Hvad er konsekvenserne?
I de fleste tilfælde vil den onde tro resultere i nogle konsekvenser, bl.a. at en købsaftale bevirker ugyldighed. Lovgivningen tager i visse tilfælde stilling til, hvornår ond tro skal foreligge. Ved købsaftale eller pantsætning af fast ejendom er det f.eks afgørende, hvornår aftalen anmeldes til tinglysning, jf. Tinglysningsloven § 5. I lovgivningen formuleres ond tro ofte gennem termen »kendte eller burde kende« eller »vidste eller burde vide«. Hvis der ikke foreligger god tro, vil en aftale typisk blive ugyldig.
Ofte stillede spørgsmål
Begrebet er et udtryk for en handlemåde (eller i nogle tilfælde passivitet), som kan tilregnes én, dvs. bebrejdes én - også nærmere en 'burde-viden'. God tro er modsætningsvis fraværet af den onde tro. God tro er traditionelt defineret som, at man ikke ved og ikke burde vide.
Det er ikke umiddelbart strafbart. Begrebet er udelukkende et begreb, der bruges til at definere hvornår en køber burde vide bedre og dermed ikke skal have lov til at købe en vare under de indgåede omstændigheder.
Hvis en aftale er indgået ved bl.a. tvang, svig, vildfarelse eller fejlskrift (også kaldet svage ugyldighedsgrunde) er aftalen ugyldig, hvis løftemodtager er i ond tro. Hvis løftemodtager er i god tro, kan aftalen ikke erklæres ugyldig, med mindre der er tale om en stærk ugyldighedsgrund.
