Opfyldelsesinteresse
I verdenen af kontrakter og aftaler spiller opfyldelsesinteresse en central rolle, når det kommer til erstatning i tilfælde af kontraktbrud. Men hvad er det, og hvilken indflydelse har det på potentielle erstatninger?
Forståelse af opfyldelsesinteresse
Opfyldelsesinteresse, også kendt som positiv opfyldelsesinteresse, henviser til det tab, en løftemodtager lider ved, at et løfte eller en kontrakt ikke opfyldes efter sit indhold. I praksis betyder det, at hvis en kontrakt ikke er behørigt opfyldt, så vil løftemodtageren – i dette tilfælde, skadelidte – blive stillet som om løftet var behørigt opfyldt.
Opfyldelsesinteresse i praksis: Eksempler og anvendelse
Forestil dig, at du har indgået en kontrakt med en leverandør om levering af et bestemt antal produkter til din butik. Hvis leverandøren ikke leverer produkterne som aftalt, lider du et tab, fordi du ikke kan sælge disse produkter til dine kunder. I denne situation vil din opfyldelsesinteresse være lig med fortjenesten, du ville have opnået, hvis kontrakten var blevet opfyldt korrekt.
Grænser og undtagelser
Selvom princippet om opfyldelsesinteresse generelt gælder, er der visse begrænsninger og undtagelser. For eksempel, hvis det ville have været umuligt for dig at sælge de kontraktmæssige varer på grund af uforudsete omstændigheder, kan den være begrænset. Det vil sige, at du muligvis ikke vil kunne kræve fuld erstatning for den fortjeneste, du ville have haft, hvis kontrakten var blevet opfyldt.
Rettigheder og forpligtelser
Opfyldelsesinteresse giver rettigheder, men også forpligtelser. På den ene side kan løftemodtageren kræve fuldstændig erstatning for det tab, som misligholdelsen har medført, herunder den fortjeneste, der ville være opnået ved opfyldelse af kontrakten. På den anden side har løftemodtageren en forpligtelse til at minimere sit tab, for eksempel ved at søge alternative leverandører, hvis den oprindelige leverandør misligholder kontrakten.
