Orlov

Hvad er orlov?

Orlov er en tidsperiode, hvor man som arbejdstager kan holde fri fra sit arbejde. Det afhænger af det konkrete ansættelsesforhold, hvordan mulighederne for orlov er. Det vil have betydning for dine muligheder for orlov, hvorvidt du er privat eller offentligt ansat. Ligeledes er der særlige regler for orlov, hvis du eksempelvis skal udstationeres, varetage borgerligt ombud eller aftjene værnepligt.

Orlov vil under normale omstændigheder i et ansættelsesforhold være uden løn, men der kan forekomme tilfælde, hvor man under orlov kan have ret til løn, hvis dette fremgår af din ansættelseskontrakt eller overenskomst.

Hvilke regler gælder for orlov?

Der er særlige tilfælde, hvor en arbejdsgiver er forpligtet til at tildele orlov, uanset om der er tale om en privat eller offentligt ansat. I disse tilfælde vil arbejdstageren have ret til dagpenge, vederlag eller løn. Der er tale om følgende omstændigheder:

  • Barsels og forældreorlov: Orlov i forbindelse med fødsel
  • Pasningsorlov: Orlov til at passe en nærtstående, der er alvorlig syg eller har et handicap
  • Plejeoverlov: Orlov til at passe en nærtstående, der ønsker at tilbringe sin sidste levetid hjemme

Hvem kan få orlov?

For private ansatte

Det er oftest tilfældet, at man som privat ansat ikke har ret til orlov. Dog kan der være tilfælde, hvor man som privat ansat er omfattet af en overenskomst eller en særlig personalepolitik/ansættelseskontrakt, der gør det muligt at tage orlov som privat ansat. Der gælder særlige regler, hvis der er tale om varetagelse af borgerligt ombud.

For offentlige ansatte

Modsat privat ansatte, har man som offentligt ansat ret til orlov, så længe dette ikke strider imod arbejdsgiverens interesser. Dette betyder, at din arbejdsgiver skal være i stand til at begrunde et afslag på en anmodning om orlov, og afslaget skal argumentere for, at orloven er til ulempe for arbejdsgiveren eller arbejdspladsen.

Som offentligt ansat findes der ingen tidsbegrænsning for orlov, men det er dog mest almindeligt at give orlov ét år ad gangen.

Orlov som offentligt ansat i udlandet

Hvis der ønskes orlov i forbindelse med arbejde i udlandet, er der krav på tjenestefrihed, hvis man:

  • Udsendes til udlandet som led i Danmarks statlslige udviklingssamarbejde med udviklingsladnende,
  • Udsendes til udlandet i forbindelse med tjeneste ved internationale organisationer, som Danmark deltager i eller samarbejder med.
  • Ansættes i Grønlands Hjemmestyre

Ligeledes skal det understreges, at din ægtefælle eller samlever har samme mulighed for at få tjenestefri og rejse med dig, his han eller hun er offentligt ansat.

Denne ret til tjenestefrihed for statsansatte omfatter ansatte, der ikke udstationeres, men ansættes i udlandet inden for samme områder, som nævnt før.

Borgerligt Ombud

Borgerligt ombud er et hverv, der er pålagt af det offentlige og er et område, som man har pligt til at varetage. Borgerligt ombud omfatter bl.a. hverv såsom domsmand, nævning eller borgmester.

Hvorvidt man har krav på tjenestefrihed vil afhænge af ens ansættelseskontrakt. Ligeledes afhænger muligheden for løn under orloven af ansættelsen, hvoraf der lægges vægt på, om der modtages vederlag for det borgerlige ombud.

Følgende regler gør sig gældende:

  • Hvis der er tale om en privat ansat, så vil arbejdsgiveren normalt ikke kunne modsætte sig tjenestefrihed. Arbejdsgiveren har dog mulighed for at afslå, hvis denne har afgørende grunde af hensyn til virksomheden
  • Hvis der er tale om en offentligt ansat, er der ret til tjenestefrihed,
  • Hvis der er tale om et medlem af en kommunalbestyrelse, er der ret til fravær fra ens arbejde.

Orlov fra studie

Hvis du er studerende på en videregående uddannelse, har du mulighed for at søge om orlov fra dit studie. Det er op til det enkelte uddannelsessted, der definerer orlovsmulighederne, hvorfor det vil være en god ide at undersøge dit uddannelsessted. Typisk er der tale om et semesters pause fra studiet – dog kan det nogle steder også være op til 12 måneder (og altså to semestre). 

Su under orlov: Hvis du ønsker orlov fra dit studie, skal du ansøge dit uddannelsessted om dette. Under din orlov kan du ikke modtage SU. Grunden til dette er, at du skal være studieaktiv på det pågældende studie, som du er indskrevet på. Selvom dit studie skal registrere, at du holder orlov, så er det stadig dit ansvar at give SU-systemet besked, så de kan stoppe din SU fra udgangen af den måned, din orlov begynder. Dette skal gøres på Borger.dk. Hvis du ikke gør dette, så skal du betale SU’en tilbage igen. 

Værnepligt

Værnepligt vil altid danne grundlag for lovligt fravær, og arbejdsgiver må ikke opsige dig på grund af aftjening af værnepligt.

Lad Lexly hjælpe dig

Ønsker du juridisk rådgivning, så har det heldigvis aldrig været nemmere. Ved at lade Lexly behandle din sag sikrer du dig, at alt bliver gjort lovmæssigt, og du slipper samtidig for besværet. Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale inden for retsområdet. Lexlys jurister er nøje udvalgte eksperter indenfor deres fagområder, hvorfor du kan være sikker på, at din opgave bliver løst bedst muligt. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

icon-privat

Ønsker du rådgivning?

Hos Lexly kan du nemt oprette en sag og modtage gratis og uforpligtende tilbud på din juridiske udfordring.

Start her
Lexly platform

Én samlet platform

Vores digitale platform sikrer simpel og effektiv sagsbehandling og kommunikation. Du har kontrol over opgavens udformning, og er altid opdateret på fremskridt.

Prisen er gennemskuelig

Faste og transparente priser

Undgå ubehagelig overraskelser og få en fast pris inden opgaven accepteres. Hele vores effektive tilgang til arbejdet betyder at vi kan tilbyde yderst fordelagtige priser.

Fuldt forsikret

Sikker sagsbehandling

Vi sørger for at din sagsbehandling foregår sikkert og krypteret. Det er kun vores betroede juridiske rådgivere der har adgang til de oplysninger du deler.

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis