Påbud

Påbud er en viljeserklæring, hvorved den erklærende lægger bånd på modtageren, f.eks. accept af et løfte.

Hvornår anvendes et påbud?

Påbud bruges typisk, når der er behov for at tvinge en person til at gøre noget, f.eks. at overholde et løfte eller indgå i et aftale.

Der er fire former for påbud:

1. Det reelle påbud

Dette er den almindeligste form for påbud, og det er også den form, der oftest anvendes i dagligdagen.

Et reelt påbud er et påbud, der ikke er rettet mod en bestemt person, men derimod rettet mod enhver, der måtte være i besiddelse af den pågældende ting.

Et eksempel på et reelt påbud kunne være et påbud om at aflevere sin hund tilbage til dens ejer, hvis den bliver fundet løs på gaden.

2. Det personlige påbud

Dette er den sjældnere form for påbud, og den anvendes typisk kun i sager, hvor der er behov for at tvinge en bestemt person til at gøre noget.

Et personligt påbud kan f.eks. rettes mod en person, der ikke overholder en aftale, eller en person, der gentagne gange løber fra sin hund, selvom der er forbud mod dette.

3. Det straffende påbud

Dette påbud rettes mod en person, der har begået en forbrydelse, og dermed er underlagt en straf.

Straffende påbud kan f.eks. rettes mod en person, der har overtrådt en lov, eller en person, der har begået et voldeligt overfald.

4. Det forbydende påbud

Dette påbud rettes mod en person, der har forbrudt sig mod en bestemt forskrift, og dermed er underlagt en forbud.

Forbydende påbud kan f.eks. rettes mod en person, der har overtrådt en parkeringsforbud, eller en person, der har handlet ulovligt på nettet.

Hvilke konsekvenser har et påbud?

Konsekvenserne af et påbud afhænger af, hvilken type påbud det er, og hvor alvorligt forbrudet er.

Et straffende påbud kan f.eks. medføre bøder, fængsel og/eller udvisning, mens et forbydende påbud oftest medfører bøder.